Gårdsanger(24-05-2019 09:27)

Bare for at sætte lidt skub i bloggen, lægger jeg en ældre blog på igen:)


Jockey uden sadel...


Hun har taget en super selfie - ligner én, der lige er sprunget ud af en Manga-tegneserie. Telefonen spejler sig i hendes kulsorte briller. Den lyse hud blænder under det ibenholt mørke pandehår, der er klippet knivskarpt som efter en lineal.
Et par fyldige, knaldrøde læber skriger, at de er klar til at møde natten. Scenariet fuldendes af et snærende halsbånd, der forstærker fornemmelsen af frihed. 

Her arbejder kontrasterne på højtryk: Det hvide skum i badekarret op imod det sorte hår og halsbånd - det blå vand og de røde læber - de små bløde bryster, der vugger på vandoverfladen og de lange slanke stænger, der bryder skumhavet.

Det er fascinerende smukt. Fyldt med kontraster: hårdt, blødt, sort, hvidt, blåt og rødt.

Det er smukt som livet - det kontrastfyldte liv.

Hun har sendt mig et billede - har haft en børnefri weekend og trængt til at være en diva, en fucking fræk en af slagsen. Men hvad er der ved at være bitsch, hvis ingen ser det?

Hun er meget ung og en super god mor. Har den lækreste unge som hun bader i omsorg og kærlighed. Og nu trænger hun til at være super egoist.

Hendes drifters længsler er golde. Som en palme uden dadel eller jockey uden sadel. Hendes lyster trænger til en havn. En, der elsker at hviske hendes navn og mætte hendes savn.

Jeg kan se, at hun nyder det. Nyder, at forkæle mig, der almindeligvis bare værdsætter hendes små bidder af hverdagen. 

Nu serverer hun desserten og mine smagsløg synger af glæde.

Tak smukke, kontrastfyldte liv:)

.