Jeg kan være tilbøjelig til at give Herrefræk ret. Det er ret massive på minus fronten. du er nødt til at give dig selv ro og mærke efter om det er noget du kan leve med, med den person du er. Du skriver selvcentrering, mangel på følelseskontrol, behov for planlægningskontrol.. det er tre der er meget svære at lave om på og vil partneren lave om på det?

een ting er at du ønsker at lave om på det, men det skal din partner også ønske og det kræver dialog mellem jer om det.

de bedste ønsker Minnie

Jeg kommer lidt sent ind i denne, men får alligevel lyst til at give et par kommentarer.

Det er fint at høre andres meninger og så give sig tid til selv at mærke efter.

Jeg bider mærke i følgende karakteristik om ham fra dine indlæg:
- manglende passion (vildskab)
- nærighed
- følelseskontrol
- planlægningskontrol
- tendens til selvcentrering

+ humor
+ intelligens
+ styr på sit liv, økonomisk og planlægningsmæssigt
+ seksuel fetish
+ spørger til dit behov


Det er jo nogle ret tunge "poster" der er på minussiden, men nogle af dem kan der jo godt arbejdes på at forandre, hvis det er der du ønsker at ende.

Jeg tænker at der skal startes med den manglende passion. For det lyder som en grundlæggende ting i jeres forhold. Du er nødt til at få gravet dybere i hans seksualitet for at komme videre der. Her tænker jeg, at eftersom han allerede har afsløret en speciel fantasi, som i også dyrker, og han samtidig besidder humor og intelligens, så bør det også være muligt at komme ind bag en skal af selvkontrol, som han tydeligvis har fået med sig fra sin opvækst.

En god ide kunne være at anskaffe et samtalespil. Det at komme ind i et spil med de fine kontrollerede forhold som et spil tilbyder, kunne måske gøre det lettere at få en dialog med ham. Der findes gode spil, som berører flere af de problemstillinger du nævner, men det kunne jo også bare være et der handler om sex, hvis du "bare" vil starte der. Det kan i øvrigt anbefales til alle at prøve sådan nogle spil, for man får altid noget meget bedre sex, når man starter men tosomhed på den måde. Men jeg tænker, at ved at få talt om sex og fantasier i en ramme, hvor det er "spillet" der står for at igangsætte samtalen, så kan I måske nærme jer hinanden på en måde I ikke har tænkt på før. Du kan få forklaret, hvad der er vigtigt for dig, for at du er "med" og hans passion kan forhåbentlig gøres lidt mindre ensporet.

Nærigheden er svær og noget jeg selv ville have svært ved at være i. Men en samtale om det kunne også her give et eller andet. Måske er nærigheden bare noget der er tillært fra barndommen og gennem en anden, mere givende person, vil han måske kunne lære at se sig selv udefra? At han, trods alt, spørger til at hjælpe dig med at komme (selvom timingen er off), er et lille lys i mørket i forhold til den selvcentrerede, nærige person du ellers fremstiller.

Så spørgsmålet er vel i første omgang om du har lyst til at lægge energi i det her "projekt".

@Bobby74: Der er forskel på at være nærig og så ikke have penge til at være ødsel - det er ikke nærighed.
Det er indbygget i vores sociale "kontrakt" at man giver og får igen. Dem som ikke giver, men kun tager imod, bryder den kontrakt.

Så er du ihvertfald ikke den eneste. Efter 35års bekendtskab og 30års ægteskab mangler jeg da også det vild og impulsive som for 15år siden. Er nok som så mange andre. Hverdagens gøremål og børn børnebørn. Job . Så er der ikke meget energi tilbage

@jdalmark.

Det var da ellers noget at et postulat at komme med.
Man ville nok kunne kalde mig nærig(har aldrig haft det store råderum(pga sygdom), så vil nu hellere kalde det sparsommelig), men jeg har absolut aldrig været nærig med mine følelser. Skal dog måske også siges at jeg som regel ikke er nærig, hvis jeg ind imellem har haft penge at brænde af


@Helene
Skal lige sige at jeg har kun læst de første par kommentarer og kun lidt af dit svar på dem.

Har selv været der hvor jeg syntes at jeg gir og gir uden at få noget tilbage. Det er vildt frustrerende. Særligt hvis man HAR taget "samtalen" med vedkommende og luftet frustrationerne.
Forhold kommer jo ikke uden uenigheder og kompromiser, og der vil nok alid være en egenskab som ens partner som man bryder som mindre om. Som du selv skriver. Man kan ikke få det hele i 1 person.

Har aldrig været fan af den her "brug og smid væk" kultur som desværre er nogles tilgang til kærlighed/forhold/dating. Man skal give folk en chance for at vise de indeholder mere og kæpme lidt for kærligheden. Men hvis alt skal være en nytteløs kamp, så er det ifølge min egen erfaring dødsdømt på forhånd.

Ang. det at være nærig. Er det kun et kæmpe rødt flag hvis personen har et stort råderum, eller er det bare generelt at nærighed/sparsommelighed er et rødt flag??

For mig er det nemlig et KÆMPE rødt flag hvis der er en forventning om at jeg skal betale for en helt masse ting og oplevelser. Særligt hvis det er i starten af et forhold.
(Det kunne f.eks være en forventning om at jeg invitere på spa-ophold som en af de første dates)

Hvis man er nærig med penge, så er man også nærig med følelser. Har oplevet sådan en person og det var bare så nederen. Alt blev gjort op i penge - alt.
Gør det helt klart for den nærige at han ikke er interessant og find en anden, der er masser at tage af.

Personligt ville jeg prøve at mærke efter, det kunne evt. gøres ved ikke at ses i xx dage/uger. Det kunne være at det samtidigt provokerede et modsvar. Men uanset så ville jeg være pågående for at få svar.

Du søge fuld nydelse.

Kære Helene. For mig er det no-go at det er kæresten som vurdere mandens råderum. Dertil skal man næsten have fælles økonomi eller ihvertfald fælles indsigt i hinandens økonomi for at kunne beskrive. Iflg. Min overbevisning og jvf. Hans gode job burde min nabo også have masser af råderum. Til trods for det kører han rundt i en gl. Bil og tager aldrig på ferie.
Ærligt talt. Den holder sku ikke.

Nærighed står jeg helt af på, har ikke nærige mennesker i min omgangskreds. Hop videre vil jeg mene.
En klog mand sagde engang: Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl! Gælder vel alt her i livet, snus til mælken, om den er sur etc.

Det kunne være mit sidste forhold du beskrev der. Jeg køber fade når jeg mentalt er tjekket ud. Må jeg anbefale dig og købe fade😀 fis tilside. Hvis jeg virklig følte at jeg meget gerne ville en fremtid med manden ville jeg være nysgerrig på hvad årsagen til det store kontrolbehov er og så kunne man sammen grave med en stor skovl og møde hinanden i det....men du kender selv svaret på hvornår lidt er så lidt at du ikke ønsker og give dig selv til ham. Det bliver lidt en ond spiral for større vil behovet for at noget er snorlige være.
Når du ikke beder ham om det du ønsker hænger det så sammen med at du i dig selv ikke møder dig i ønsker og behov?
Når jeg skal skille noget ad der er svært tager jeg udgangspunkt i hvordan min krop rent fysisk reagerer på det andet menneske. Der kan ligge forløsende svar i og lytte.

Vi, min kone og jeg, har været lykkeligt gift i 35 år. Vi har haft et godt sexualliv, men det har altid været praktiseret inden for rammerne af hvad ordentlige mennesker gør med og ved hinanden og det har aldrig været nok for mig. Heldigvis er der ingen af os som er jaloux og min kone ved at jeg ofte (læs altid) har noget kørende ved siden af. Vi har aftalt at vores andet liv aldrig må forstyrre vores samliv, at det aldrig må tage noget fra vores samliv, og at min kone aldrig vil høre om det. Men hvis det ikke kan praktiseres - og det kan det oftest ikke - må man overveje hvad der vil give størst glæde, tryghed og gode udfordringer ved enten at blive eller forlade og søge nye partner(e). Nu ved jeg ikke om det du søger er i andet end sex….og det vilgøre det mere kompliceret.

Nærighed er et rødt flag hos mig. Det handler sjældent om det økonomiske råderum der måtte være. Folk med færre midler kan alligevel evne at dele det de har.
Nærighed er for mig en angst for ikke at få nok selv. Og dermed et for stort fokus på egne behov.

Intelligens er der så rigelig af derude. Humor lader til at være hans eneste fordel. Jeg håber du tager det rette valg for dig.

Jeg kender godt dette savn... kæmp for det, jeg er gift med den skønneste kone, men vores kærlighedssprog er ikke ens. Kommunikation er nøglen til succes. Ja selvfølgelig er der op og nedture... og når I ikke har kendt hinanden længere, så det jo endnu mere vigtigt at i snakker om tingene

Følelsen af savn hos partner er rigtig svær at rumme og snakke om.
For hvordan snakker man om behov for sex, frække drømme, fantasier og lyst når f.eks. lyst kan påvirkes af sygdom, stress, depression, lav selvtillid eller konflikter i parforholdet?
Jeg har snart været sammen med min kone i 40 år…og har ikke fundet nogen hurtig løsning endnu.

Hvad var det du faldt for oprindeligt?
For min erfaring er, at mange møder en partner, der er en gensidig tiltrækning, man finder sammen. Og så begynder den ene, at ville lave om på den anden. Men så er det jo ikke den person, de oprindeligt faldt for, og så går det galt. Forandringer skal personen jo selv ville, for hvis det bliver påtvunget eller forlangt, så forsøger man jo grundlæggende, at lave den anden om, til det billed man selv forestiller sig.
Jeg ved af gode grunde ikke, om noget sådan kunne være tilfældet her, men det kunne være en mulig forklaring.
Måske har I bare været for hurtige til, at starte et forhold, inden I har lært hinanden lidt at kende..
Stod jeg i din situation, var jeg nok stille og roligt gået, for det er jo tydeligt, at situationen ikke er holdbar for dig.
Men i den sidste ende, er det kun dig, der kan finde svaret på, hvad du skal..
Held og lykke med det Helene..

Når man er i parforhold, kan man jo godt blive lidt tilbagelænet og tage ting for givet. Men halvandet år er for hurtigt. Måske synes han der er vildskab nok i jeres forhold, du slår mig lidt som en der kan tilføre det. Så er det svært for ham at komme med mere, vise mere initiativ; det kan godt ligne at passionen mangler.

Men hvornår er et parforhold godt nok. Der er vist ingen perfekte forhold, men kan man være 95% lykkelig, og hvordan måler man det. Hvor lykkelig skal man være, for at det er godt nok, hvor ulykkelig skal man være, før det er på tide at rykke videre. Den vurdering er svær, du ved også godt at du er den eneste der kan fælde dommen.

Men måske er det dig der skal komme med vildskaben, måske er det dig der skal foreslå ham at i tager i swingerklub, knalder på stranden, eller køber et sæt piske til soveværelset, eller hvori den vildskab nu skal bestå. Som kvinde er det måske lidt uvant, at skulle være den der tager initiativ til kinks i den erotiske udfoldelse, men vi er i år 2024.

Det med passion er sværere, fordi der ikke findes en opskrift, og du kan ikke leverer passion for jer begge. Nogle gange skal mænd have noget at kæmpe for, nogle gange skal vi skubbes ud til kanten af lædersofaen for at agere og vise initiativ.

"Should i stay or should i go" sang The Clash for mere end 40 år siden, spørgsmålet står vist stadig ubesvaret. Jeg vil heller ikke forsøge med et svar, jeg ved jo intet. Men der skal jo ske noget, for ellers dør det.

Må give Erik ret.
Jeg er ikke sexolog og kan ikke give nogle anden form for terapi, men jeg håber alle vil lytte til dette råd.
Tag ikke vigtige beslutninger i jeres liv baseret på et blog indlæg. Det er et fint sted at hente ligegyldig bekræftelse og støtte så man tror man har det bedre.

Hvis i har reale problemer og gerne vil have dem løst, så søg pro hjælp, tal sammen og tal med nogle der ikke nødvendigvis bare giver dig ret.

Ikke enig med Erik i at der skal 2 til det ikke køre. En person kan lave rigelig konflikter til der ikke virker.

Så jeg ved det er svært, men prøv ikke at lyv for jeres partner som Helene gør. det er mega svært, men prøv at være ærlig og forstå at når i ikke er det, så bliver det også et svært forhold.

Alle I, der råder Helene til straks at forlade denne taber, der " helt åbenbart ikke kan finde ud af at behandle en kvinde ordentligt"..

Jeres udgangspunkt er et PARTSindlæg...!! I har set den ENE side af mønten..!!

DET kan man ikke DØMME noget som helst ud fra...
Der skal TO i et forhold til at få noget til at køre... eller IKKE at køre..

At man så i en veninderelation kan bakke hende 100% op er en anden sag.. ;-)

Tusind tak for jeres mangeartede indspark.

Jeg er i proces 🙏🏻

Havde brug for jeres åbne og ærlige meninger og det fik jeg.

At være uddannet sexolog er ikke lig med at skulle ‘fikse’ sine klienters udfordringer el. komme med løsninger.

Dem skal de selv finde.

Og jeg er ved at finde svarene på mine spørgsmål indeni.

At jeg tog uddannelsen gør mig bare endnu mere nysgerrig på livet - og især den sexede del.
Og har åbnet mine øjne og mit sind for at mennesker rummer så mange variationer.

Så skønt 😃

Det lyder virkelig ikke som en rar situation...

Det lyder som din kæreste er en mand, der har styr på sine ting og fremstår sådan udadtil - det er helt sikkert et plus.

Men hvad har du behov for? Som du skriver kan man aldrig få det hele og ja, det er det evige dilemma.
Han får opfyldt sine behov af dig på en måde, hvor du brænder ud af energi, lyst og kærlighed. Tror godt du selv ved inderst inde, hvor du er på vej hen af. Hvor meget mere har du at gi af?

Det er dejligt med en mand, der har styr på det hele, men det er ikke det, jeg forelskes og facineres af - det er relationen mellem hinanden og alt det man ikke lige kan sætte ord på. Alt det der gir de dejlige følelser i maven.

Knusser 😘

Når I bor hver for sig og ikke har noget til fælles, så er det da let at sige farvel og tak, når han er nærig er der sikkert ikke noget at sige tak for, find dig en der vil dig fuldt ud fra du træder ind af hans dør og glem den egoist.
Held og lykke med det.

Smid dog den nar ad h.... til. Du spilder værdifuld tid. Du er jo allerede væk!!

Jeg tror grundlæggende ikke, man kan overføre en persons værdier eller grænser til en enden.
Er det vigtige spørgsmål ikke, hvad skal eller vil DU nøjes med?

Der er vist et terapeutisk kodeks om aldrig at give råd i eksistentielle spørgsmål, - så lyt til dig selv!
Held og lykke.

Egentlig så svarer du selv på dit spørgsmål. Du er på vej ud af det forhold. Og godt for det og dig. I er ikke et match, sådan som du beskriver jeres relation.

Jeg havde også problemer med min eks kæreste, jeg prøvede forskellige ting...frækt tøj, næsten intet..være meget forførende, men uanset hvad jeg gjorde så havde han mere travlt med at spille computer med hans venner.
Vi boede heller ikke sammen så til sidst fik han valget..var jeg hård og bare gå fra ham, ja måske jeg kunne nok have snakket med ham, men følte han vidste jeg havde et behov hvilket han fik at vide før vi blev et par.

Hvis du ikke får det du ønsker og det hele er kørt dødt, så skal du nok overveje at finde noget andet der giver dig det du ønsker :) Det er det jeg selv gør :)

Gå.
Du søger tydeligvis en partner, der kan matche dig seksuelt og følelsesmæssigt, og det finder du ikke i din nuværende partner.

Hvad er der på spil? I bor ikke sammen. Har ikke fælles økonomi. Ingen fælles børn (som jeg læser det). Hvis du grundlæggende er et godt sted i dit liv, og derfor "blot" har brug for en mand til alt det rare, herunder sex, lidenskab og hygge, hvorfor så bruge energi og skønne spildte kræfter på en mand, der ikke opfylder dine behov...og som aldrig kommer til det!

Pøj pøj

Kære Helene
Du har opsummeret en meget vigtig og meget almindelig forholdssituation og begyndt at søge efter sandheden (på din egen måde)....
Vi kommentatorer, og mange af læsere, vil drage fordel af diskussionen om dette vigtige emne....
Tak fordi du har skabt denne mulighed..

Hvis vi betragter livet som et spil, der bliver smukkere, når det deles, bør vi være opmærksomme på nogle kriterier, når vi vælger vores partner eller partnere....
Vi bør også have ekstra parametre for vores seksuelle partnere...
Jeg vil forklare det på en kort måde. Hvis der er spørgsmål, kan vi gå dybere...

Livet er et spil, og vi leder efter en partner til at spille det spil, vi vælger.....
Hvis vi vil spille basketball, skal vi ikke matche med en meget stærk, meget smuk bokser....
Spillet vi spiller sammen er hverken som basketball eller som en boksekamp....
På dette tidspunkt, altså når vi vælger en partner, skal vi først definere os selv korrekt....
Vi skal bestemme vores seksuelle identitet og hvad vi forventer af hvilket køn og vælge en partner i overensstemmelse hermed.....

Helt ærlig utfra hva du forteller og hvordan jeg oppfatter dette… forlat han og finn noen som deler dine sexuelle, intellektuelle, sosiale og dagligdagse interresser. Ingen forhold skal kun gå i den enes nytelse.

På den anden side... du skriver du er sexolog, du er også en moden dame... og når han spørger om han kan gøre noget for dig i sengen, så lyver du.
Er der andre punkter hvor du også taler usandt og ikke er ærlig?

Burde i ikke have lært om dette under din uddannelse? Og hvis jeg var sexolog ville jeg aldrig anbefale en klient søge råd eller støtte hos en flok amatør perverse skribenter med hang til drama og fri sex...

Hvilket råd ville du selv give en klient?

Hvorfor er du i det forhold? Hvad ved det forhold gør dig glad?

Der findes 2 typer (igen en kliché og ikke sandt) der er dem der giver og dem der tager, det er dem der giver der skal sige stop, for dem der tager gør det ikke.

Og mit sex råd (dette kommer fra en amatør der ikke kunne få sex i et kvindefængsel med en håndfuld benådninger)
Jeg støtter op om alle former for sex, sex lege og kreative ting, men ikke for at manden kommer og så spørger om hun også vil have en orgsame. Her skal han bare gå i gang med at tilfredsstille dig og så skal du sige stop hvis du ikke har lyst. Men det er så også vigtig, du skal kunne sige stop, nogle kvinder er dårlige til det og bør lære det før de kaster sig ud i sex.

Men allervigtigste er kommunikation... hvis i ikke kan det. Så skal i lære det eller finde nogle i kan snakke med.

Hej Helene.
Med den beskrivelse du giver af jeres forhold, så er det så utilfredsstillende, at det ikke er værd at forlænge.
Da der ikke skal ske bodeling når du afslutter forholdet, så er det helt simpelt.
Hans leg, som du i begyndelsen fandt det spændende at være en del af er ikke nok.
Du vil ikke længere bare være en rekvisit til hans fornøjelse.
Så mit råd er at du afslutte forholdet. Hellere i dag end i morgen.

Kommentar til de første 3 svar;

For at I lidt bedre kan sætte jer ind i min situation, så får I her lidt flere info;

Hvis vi har en samtale, så kan den fx begynde med, at jeg spørger ind til noget specifikt, som vi begge har både en mening om og en holdning til, men det ender altid med, at min partner får drejet samtalen over på hans banehalvdel og der bliver ‘bolden’ så. Og han ‘glemmer’ altid at spørge til hvad, jeg synes.

Han er meget vidende og intelligent, men han fylder også meget verbalt af den grund.

Følelsesmæssigt er han det dog ikke.

Og derfor kan jeg ha’ tilbøjelighed til at gi ‘sexsafari’ ret;

At være nærig er et kæmpe rødt flag. Han er både nærig med at vise sine følelser, nærig økonomisk på trods af et kæmpe råderum. Nærig er en virkelig træls egenskab. Hvis jeg nævnte det for ham, ville han ikke selv kunne se det.
(Det kan folk med den egenskab sjældent, siger min livserfaring mig).

Ift det seksuelle område, så har hans lyst en helt speciel form, som jeg imødekommer ham i.
Når han har nydt og er ‘done’, så kan han godt spørge, om jeg gerne vil ha’ noget - helt fint, men jeg er mentalt slet ikke dér. Fordi jeg lige har brugt ret lang tid i hans univers. Så jeg siger pænt nej tak.

Så går vi videre til mad el en gåtur eller tv. Og så burde jeg måske ‘kræve’ ind på et tidspunkt når jeg er ved at være nulstillet og selv har lyst, eller?

Almindelig sex interesserer ham ikke så særligt, så det er ikke rigtig på dagsordenen hvor meget jeg nyder skøn sex og hvor mange skønne orgasmer jeg kan få.

Derfor er jeg giveren og han modtageren - uden at jeg får mit behov dækket. Mega øv.

Ift dinkommentar ‘fiftysix’ så er det da fedt, at han har styr på sit liv og økonomien. Respekt for det. Men derfra og så til nærighed er det langt i min optik.
Han har så rigeligt råderum til at forkæle sin kæreste, hvis han ville. Men det prioriteter han ikke. Men hvis han selv mangler noget, så kan han sagtens bruge penge.
Fx har jeg aldrig fået en buket blomster af ham. Selvom han ved, at jeg ville elske det.

Jeg er vant til at klare mig selv, og har egentlig intet problem med det, men hvis man har en partner, så forkæler man da vedkommende i min optik. Bare en gang imellem. Det har jeg som et af mine go-to. Holder at forkæle spontant og ikke kun på mærkedage.

Svært at svare på uden at kende mere, uden at det ender i klicher.
Der er sjælet en bonus ved at mænd dele deres følelser, meget få kvinder har forståelse for at mænd også må have det dårligt. Det ses som svaghed og det gør at kvinderne søger væk, da de har alle muligheder for det. Mænd ses primært som hvad de kan give og ikke hvem de er. Kvinder ser på mænd i form af hvad kan de bidrage til dem og hvad kan de få ud af det. (dette er alt sammen klicher)

Det er umulig at få alt hos en, men derfor skal man stadig snakke om det. Selv om det er svært. Hvis det mad han laver ikke er nok til at dække dine behov, så kan det være "nødvendigt" at spise ude eller se på dine behov. Mad her = sex. Du ville ikke tage på restaurant om aften uden at sige det til ham, så du skal heller ikke komme ned i klubben og få dine sex behov dækket uden at tage den svære samtale.

Hvis du allerede er ved at trække dig, så kan han måske mærke det, eller også er det først nu du virkelig ser hvem han er. Må jeg spørger hvad det er du gir og gir? Som mand oplever at jeg gir og gir, i forståelse, tid, penge, resurser, hjælp og støtte samt ændre min hverdag for at passe ind. og det hun gir og gir er at hun lade mig gøre det og føder det er nok i sig selv.

(beklager hvis jeg lyder som en bitter gamle mand, men har også været mit i gennem. og hvor meget hjælp tror du en mand kan få... hvor mange kvinder tror du læser dette og tænker, denne mand må vi hjælpe. Mænd får intet ud af at dele deres følelser og problemer. Håber denne cirkel giver mening.)

Alt dette være sagt. Forhold bør være hårdt arbejde, men ikke en kamp. Hvis du skal kæmpe mod modstand, så er det ikke det værd. Prøv at se jer som en mindre virksomhed og tænk over hvad du og han giver til firmaet og hvad i så producer ud af det. Hvis i ikke får et produkt du er glad for, så spørg om han er villig til at give og gøre hvad der skal til for at få det produkt du ønsker og tjek op med ham om han ønsker det samme produkt. Eller om du bare er en han bruger og faktisk også køre andre firmaer.

Du kan jo enten acceptere at han ikke lever op til dine forventninger rent seksuelt eller skippe ham hurtigt. Han vil nok aldrig komme til det.
Livet er jo en afvejning af mange forskellige faktorer. Da du udtrykker at han er nærig, siger det også at han er en som har styr på økonomien og styr på sit liv. Det er jo også virkelig ting som tæller på plussiden hvis man hen ad vejen skal have et liv sammen.
Prøv at forestille dig en kæreste som kaster dig rundt på lagnerne, mens hans liv og økonomi hænger i laser. Det holder jo heller ikke i længden.

Jeg deler din opfattelse af, at man ikke kan få alt hos en. Men nærig? Er ikke det et giga rødt flag?