Herrens tøs(01-04-2016 15:28)

Hvorfor er det lige at ingen kan få mig til at føle ”alt” som han gør…..

Latterlig lille ting gik helt galt i dag i det der åndssvage sms-system… Næste gang bombarderer jeg ham med beskeder så jeg er sikker på han får dem, så jeg er sikker på han dukker op.
Nå men nu sidder jeg så med dårlig samvittighed over noget jeg ikke kan gøre for.

Tror sgu jeg tyder hans beskeder præcis som han ønsker og tager det virkelig nært, det er svært for mig, men han opnår hvad han vil tænker jeg.. Det kan så diskuteres hvor fedt jeg synes det er :-P Men hans tavshed i dag ramte mig hårdt, meget hårdere end ellers…

Jeg har siddet og skrevet her til formiddag, havde lektier der skulle laves men det indlæg om mine opgaver har længe kriblet i mine fingre for at dele nogle få af dem med andre, så nu måtte det på papir. Nå ja og jeg ved hvor svært jeg har ved at tage mig sammen til noget som helst de dage jeg ved (håber/tror) han kommer. Han skrev til formiddag og jeg svarede ham næsten med det samme. Der kom ingen respons, men jeg lagde ikke så meget i det, jeg ved der nogle dage går lang tid inden han skriver igen hvis han skriver nogle dage har der bare været en konstatering om han dukker op inden for en given tidsramme. Først omkring middag fik jeg svar retur fra ham og han kommenterede han troede han skulle have været forbi. Vi skrev lidt frem og tilbage og pludselig går det op for mig den besked jeg sendte ham lidt efter ti først lige var dukket op hos ham. Screenshots frem og tilbage… Total skuffet for jeg var godt klar over jeg så ikke fik ham at se i dag.

Så onsdag om halvanden uge er langt væk, men ikke desto mindre allerede nu er han skrevet i kalenderen. Han er savnet og tristheden trænger sig på på den forkerte måde. :-(
Måske min tarvelige måde at undskylde. Jeg har været strid det sidste lange stykke tid og det passer mig ikke, det gør mig ked af det og giver mig dårlig samvittighed.
……..
…..
….

Tilbage til formålet med min blog.
Jeg har mange opgaver fra ham, de fleste nogle jeg virkelig morer mig over og det knytter mig til ham.

Nutella, klemmer, neglelak, diverse farver i min påklædning…
Jeg havde fornøjelsen af i en uge at have seks forskellige farver på hver dag, billeddokumentation hver morgen kl 8.33 præcis. Opgaven var ganske underholdende og jeg kunne på forhånd forestille mig hvor svært det var. Strømper i to forskellige farver, grønne bukser og pink trøje (tænkte jeg), egentlig ville det have været perfekt i 80’erne og helt umuligt ikke at klare den opgave. Men det viste sig at gå rimeligt smertefrit, man kan gemme noget af det under det andet, men jeg havde nu alligevel meget sjov ved at finde det frem og få det til at ligne noget der hang sammen. Noget af det sværeste var tidspunktet at man lige måtte sørge for at sidde med sin tlf i hånden for at få det rigtige tidspunkt. Jeg tog screen shot af det for at være sikker på at hvis det ikke kom frem kunne jeg vise jeg havde sendt det.

Før det havde jeg en opgave, hvor jeg skulle have noget rødt på hver dag, han havde ikke udpenslet det til det skulle være tøj, så jeg valgte både neglelak, og skifte piercinger ud med nogle der var røde. Det var han ikke helt tilfreds med, men han skulle nok huske det frem over. Hvilket han så gjorde da jeg skulle have seks forskellige farvede stykker tøj på.

For snart en del uger siden kom der en ny opgave om jeg skulle have noget grønt på hver dag en uge frem, det skulle være synligt. Jeg spurgte lidt i provokation efter opgaven med noget rødt om det så skulle være tøj. Tror han lurede hvorfor jeg spurgte for den rare tone han ellers havde gik meget hurtigt over i at være to ting, en synlig og en skjult.

Det burde ikke være så svært og alligevel mindede jeg mig selv om lige at tænke mig om en ekstra gang inden jeg stiller ”dumme” spørgsmål… Måske…

En af de sidste aftener med grøn skrev han, han havde en opgave mere til mig som han ville fortælle mig om når jeg var klar til det. Åbenbart en opgave han længe har ventet på at give mig. Selve opgaven gav også en god forklaring på hvorfor han spurgte om jeg havde et travlt skema i ugen der kom.

Han havde sendt beskeden om aftenen og jeg så den først næste morgen. Jeg tænkte længe over det og endte faktisk med at hyle mig selv helt ud af den, men det gav mig en ide til at løse opgaven med grøn. Fandt en grøn kuglepen jeg vidste ikke ville forsvinde med det samme under tøjet, skrev på mit ene bryst med den at jeg nu var klar til at modtage min næste opgave.

Passede ham vist ganske godt. Opgaven lød at jeg en uge frem ikke måtte udtale bogstavet ”S”. Hjertet sank total i halsen på mig, og den der små nervøse hjertebanken gik over i vild stress. Jeg griner nu, hvor var det morsomt og jeg må virkelig have set komisk ud da jeg læste hans besked.

Det her skulle bare lade sig gøre, jeg tog opgaven til mig og kæmpede, omformulerede rigtig mange sætninger i mit hoved inden jeg sagde dem til andre, jeg blev pludselig noget mere eftertænksom og tilbageholdende. Jeg er normalt et forfærdeligt sludderhoved og elsker at snakke. Nu var jeg meget stille nogle sætninger endte med at lyde enormt komiske fordi jeg kom til et ord med ”S” i og derfor måtte undlade at udtale det.

Jeg kan ikke forestille mig hvor åndssvagt nogle må have tænkt jeg har opført mig, eller de må have set mig som snerpet, fordi jeg valgte ikke at være som jeg plejer.

Lad mig erkende for jeg vil ikke lyve om det, jeg faldt i et par gange og kom til at sige ”S”. Men lige så hurtigt fik jeg dårlig samvittighed og kunne næsten mærke min Herre ånde mig i nakken.

Det var så fedt og det pirrede mig enormt at føle den nærhed fra ham. En opgave er ikke bare en opgave for mig, men en måde at føle mig tættere på ham selv når han ikke kan være der. Også en af grundene til jeg bad om flere på min sidste liste. Han har kontrollen over mig på afstand.

Selvfølgelig er det vigtigt at jeg udfører sådan en opgave, men jeg kunne mærke at det lige så meget var den psykiske kontrol han formåede at have så længe opgaven stod på. Det var meget vigtigere at udføre opgaven bedst muligt end det var at kunne føre en fornuftig samtale med en veninde. Han var det første i mine tanker om morgenen og med mig hele dagen til jeg igen lå i min seng, hvor jeg kunne glemme den lidt.

Jeg udfører en opgave fordi han beder mig om det, fordi jeg ved det gør noget for ham at vide og kan stole på jeg udfører det han beder mig om, hvis han ikke mente jeg ville gøre et ihærdigt forsøg på sådan en opgave gad han formentlig ikke give mig den.

En af dagene gav han mig en opgave, hvor han ville have lov at hente mig og aflevere mig hjemme igen inden en time. Da jeg meldte fra lød straffen jeg derefter og en uge frem ikke måtte kigge mænd over 18 i øjnene. Jeg gik konstant med blikket nede i jorden og smilede bare pænt, så jeg ikke så alt for lam ud når jeg undgik øjenkontakt med lærere på skolen, andre elever og alle jeg ellers mødte.

Jeg blev virkelig sat på prøve i den periode og jeg nød mærkeligt nok hver eneste dag. Selv om jeg nogle dage bandede den langt væk, sendte jeg alligevel min Herre en kærlig tanke.

Da tiden løb ud og jeg igen kunne begynde at opføre mig normalt, sad det så dybt i mig at jeg næsten ikke kunne slippe det igen. Jeg havde flere sætninger jeg vendte rundt inde i hovedet inden jeg sagde noget. Folk kunne tage mig i at grine af noget jeg havde sagt, der kun var sjovt fordi det gik op for mig jeg havde omformuleret sætningerne uden det var nødvendigt længere. Selv da jeg igen måtte se mænd over 18 i øjnene igen, blev det nærmest en kamp om at gøre det. Det hele var lynhurtigt blevet en vane og bare en ret jeg ikke havde tilladelse til.

En opgave kunne have været mange ting og jeg har også haft opgaver af mere fræk karakter som billeder af min fisse da han pludselig besluttede sig for jeg ikke længere skulle være glatbarberet som jeg ellers har været i mange år. Opgaver der er lige til og kan gøres med det samme, som ikke kræver man tænker så meget over det. Det er opgaver der tænder mig og lige giver mig en hurtig følelse af savn til ham, de andre opgaver her, kræver noget mere af mig over en længere periode og er mere psykisk leg med mig, hvor hans ejerskab selv overrasker mig. Jeg udfører hans opgaver med en vis stolthed og lyst til at behage ham.

Det kommer aldrig på tale at snyde med de opgaver han giver mig, det ville nogle gange være så nemt, men hvorfor skulle jeg gøre det, han har givet udtryk for det gør ham glad at vide jeg gør tingene for hans skyld og at han godt ved jeg gør det når han beder mig om det.

Hvorfor skulle jeg også ønske andet end at han skulle være stolt af at have mig som tøs.. (Også selv om der ikke er meget at prale af lige nu. Men jeg skal nok vise ham jeg stadig tilhører ham og nu der falder mere ro på også har mere mulighed for at holde min dag fri kun til ham.)