Da jeg, for snart mange år siden, fik internet og opdagede, at der fandtes chat sider, åbnede det en ny verden. En verden, jeg som ung mand midt i tyverne, skulle lære at begå mig i. Det var ikke det nemmeste, det indrømmer jeg blankt. Jeg fik så et godt råd, af en kvinde jeg chattede med, og som brokkede sig over mænds opførsel på siden. Hun sagde til mig, at jeg skulle oprette en gæsteprofil, som kvinde. Så kunne jeg få en forståelse for, hvad kvinder bliver udsat for på nettet. Lad mig bare sige, at jeg blev chokeret, og skammede mig på mit køns vegne.. Men jeg lærte en vigtig lektie, som har fulgt mig siden.
Jeg fejler stadigvæk, i de relationer jeg har på nettet, uden altid at være klar over det. Desværre gjorde jeg det for nyligt, over for en skøn kvinde, som jeg havde opbygget en kanon relation til. Den fejl kostede så desværre den relation, hvilket jeg stadig ærgrer mig over, men jeg lærte igen en lektie, som jeg kan tage med videre.
Det jeg egentlig prøver på at sige er, at alle vores relationer i livet, gode som dårlige, lærer os noget nyt, både om os selv, og om andre. Jeg kan ikke give dig et gyldent råd, hvor gerne jeg end ville, for det der virker for den ene, kan være helt ude af skiven for en anden. Så du skal lære at finde din egen vej, osse gennem dine relationer på nettet, finde dine grænser, og handle derefter..
Håber du får ro i dit sind omkring det, og får fundet det positive på siden, som der heldigvis, fra mit synspunkt, er mest af .
Hvordan jeg viser et menneske at jeg værdsætter dem? Med ord. Bruger ord som taknemmelighed. Jeg er blevet flyttet som menneske og i det seksuelle væsen jeg er - det vigtigt for mig og sætte ord på - at det betyder noget.
Jeg har osse min røv flashende på min profil men oplever ikke det du gør. Måske fordi min røv er væsentlig ældre.
Jeg tror det godt du spørger dig selv hvordan du vil mødes som forfatter OG som kvinde. Sæt selv rammen i hvad der for dig er vigtigt selv en given samtale/relation
Det kan herinde godt stikke dybt men så skal man også selv tage den derhen. Og fornemme et andet menneskes rige indre liv er en gave - men sæt selv rammen ❤️
Der er jo plattenslagere derude, der er alle steder. De prøver at lokke folk til det ene og det andet, som man egentlig ikke vil. Herinde er det nok mest mænd der gerne vil lidt mere lir og frækt end det novellerne leverer, men som ikke altid har sociale kompetencer eller empati for dem de møder gennem skærmen. Internettet og afstanden gør at nogen bliver fristet til at gøre ting de egentlig godt ved de ikke burde.
Jeg kan såmænd godt forstå at man kan blive lidt træt af at stå model til det. Selv om det eneste jeg, en ældre mand, har været udsat for, var en fyr der igen og igen skrev til mig for at fortælle hvor stor hans pik var og at han var på chatten.
For at svare direkte på det med værdsættelse: Jeg værdsætter novellerne, giver dem en kommentar og point hvis jeg kan lide det jeg har læst. For mig handler det mere om novellerne end forfatterne. Andre har det vist omvendt, hvilket er fint. Jeg er nok også sådan indrettet, at jeg forsøger at respektere de mennesker jeg møder på nettet. Selv om vi begge er anonyme og kunne være fra hver vores planet. Fordi jeg har læst, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Hvilket vist er en variant af Kants "”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”.
Jeg værdsætter også, når nogen skriver i min indbakke, med noget på hjerte angående noveller.
Jeg ved ikke hvordan du lærer at begå dig her. At sige du skal gro lidt hård hud og være tålmodig er lidt for let. Men det handler måske lidt om at lære at sætte grænser, at vide hvad man vil være med til, og lukke af, når det er på vej ud på et skråplan.
Jeg ville gerne sige at det kunne hjælpe at opdrage lidt på tåberne derude. Men det tror jeg desværre ikke virker. Men at få lidt luft, som her, at få fortalt at det nogle gange er trælse, så andre kan forstå det, hjælper måske. Husk også, at det (forhåbenligt) kun er de få.
Igen. Jeg tror det handler om dine forventninger.
Jeg føler mig værdsat når jeg får en sød kommentar på en af mine historier.
Jeg føler mig værdsat i en god og rar samtale.
Jeg føler mig værdsat når en siger jeg er lækker ud fra et billede jeg frivilligt har vist.
Selv et tak, får mig til at føle mig værdsat 🙂
Jeg husker også selv at værdsætte hvad andre deler, skrive kommentarer under historier og give stjerner.
Jeg takker pænt når jeg får fine billeder eller en sød hilsen.
Men jo, der er da også nogen der bare kræver og ikke selv bidrager. Dem må man sortere fra. For her er også virkelig mange søde og gode mennesker, der altid er her for en god dialog. For en opmuntring når dagene er grå. Tak for dem 🥰
Og ja, folk forventer gratis og deler vel også deres gratis med dig og andre. Siden er trods alt en gratis platform for amatør forfattere 🙂 der hygger sig med at dele deres små skriv.
Hvordan viser jeg at jeg værdsætter andre? Spørger du. Herinde viser jeg det sjældent, på nær når mine få “nære venner” slår noget op, så kommenterer jeg, svarer o.lign.
Jeg selv føler mig værdsat at de pæne kommentarer, en rar besked, og når jeg har en givende udveksling af beskeder, hvor vi når en forståelse.
I forbindelse med dit spørgsmål kom jeg til at tænke på om de 5 kærlighedssprog egentligt også gør sig gældende i forhold til relationer og på samvær på nettet?
Søde ord
Tjenester
Gaver
Fysisk berøring
Tid og nærvær
@FlotteLotte: Gengældelse, for at sige det kort. SÅ mange kontakter mig og vil snakke en stund, og så vil de pludselig have både det ene og det andet. Og hvis man er nået et punkt hvor man tænker ok, den person virker værd at satse lidt på, så tager de bare og bliver sure når man ikke giver dem mere, mere og mere. Seriøst, folk skriver til mig at de vil have historier skrevet specifikt til dem, gratis, uden at gøre noget igen, og tit uden at overhovedet gide lære en at kende! Hvis man gik hen til en forfatter ved en lille messe og sagde "skriv en historie om mig og min hest, NU!" ville man da blive smidt ud. Og dem der tigger om billeder er så frustrerende, særligt når de lige bruger lidt tid på at snakke som om de er normale mennesker før de prøver at liste billeder ud. Jeg ved andre piger på min alder er blevet narret til det, og det er så modbydeligt. Og præmien går til dem der prøve at lokke telefonnumre ud af en med alle mulige tricks. "Hey, jeg kan overføre X til dig for en historie, giv mig dit nummer så har jeg MobilPay". Yeah right, den falder mange sikkert for. I alt, bare at folk ikke prøver at fedte, tigge, narre, lyve eller true sig til ting. Men ja, internettet er nok det forkerte sted at undgå den slags "mennesker". Det er bare så trist at det er sådan, når nu SW kunne være så meget mere.
Lidt øv du har det sådan...
Jeg prøver altid at skrive pænt og ordentligt..
Hvad forventede du at få ud af siden, siden du er så skuffet over dit udbytte?
Håbede du på at blive berømt for et par historier blandt tusindvis på en side for gratis sex-historier?
Håbede du på den store kærlighed?
Håbede du på rigdom?
Tilbedelse?
Hvad er det du er skuffet over, ikke at have fået her?
Jeg spørger af oprigtig nysgerrighed 🙂
Mange mænd er visuelle anlagt og de tror kvinder tænker på samme måde som dem selv.
Derfor antager de ofte den hulemandsagtige tilstand, når de ser noget de synes om.
Det er noget dyrisk, som kommer op i dem, og oftes forsvinder alt fornuft.
Men det er heldigvis ikke alle mænd det er sådan, men når man lækker en fræk lille røv ud på nettet, så tiltrækkes sådanne mænd oftes.
Pudsigt nok er min oplevelse nærmest den modsatte.
Bortset fra en enkelt har alle været søde, nogle er jeg næsten blevet pennevenner med, andre har jeg haft en mere saftig korrespondance med. Alle har accepteret et absolut nej til, at jeg skulle sende billeder.
Måske hænger forskellen sammen med vores forskellige alder og forskellige typer af historier.
Jeg sætter pris på dine historier... jeg er enig i at online hurtigt kan blive for overfladisk. Jeg nyder at følge flere forfattere og rose dem for deres værker... og den ros skal du selvfølgelig også have for badeanden. Jeg glæder igen til nye historier fra dit sind.
Fortsæt det gode arbejde....
Og jeg vil gerne bede folk om ikke at svare ting som "jamen hvis du ikke bryder dig om det så kan du jo bare gå". Men dem får jeg sikkert stadig nogle stykker af, og det der er værre.