Herrens tøs(18-03-2016 13:48)
Jeg sidder med en rigtig underlig fornemmelse i kroppen.
Det sidste lange stykke tid har jeg desværre måtte aflyse med min Herre gentagende gange.
Min skole fylder alt for meget i mit liv lige nu, der er konstante afleveringer, ting der skal læses og arbejdes med og det rammer hårdt på min ugentlige fridag, jeg bliver student i år og derfor er det bare så vigtigt jeg får styr på det, samtidig har jeg været ramt af en venindes datters sygdom hvor jeg har været moralsk opbakning og chauffør.
Det er bestemt ikke fordi jeg fravælger min Herre, det her er slet ikke et valg jeg har. Ved dog også at hvis jeg på nogen måde skal være tøs for ham er jeg nødt til at have en eller anden kontrol over alt det andet, så jeg ikke har hovedet fuld af bekymringer.
I sidste uge, snakkede jeg med en af mine absolut bedste venner ”J”. Jeg har kendt ham i en hel del år. Mødte ham som blind date gennem nogle venner. Første gang vi mødtes snakkede vi som om vi havde kendt hinanden hele livet og jeg følte jeg kunne være mig selv i hans selskab. Vi datede i en kortere periode, men jeg så ham mere som ven end kæreste, og det gled ud i et fantastisk venskab.
Selv om der til tider går længe i mellem vi snakker, kender vi hinanden så godt at vi kan mærke når der er noget der går den anden på.
Denne gang var ingen undtagelse, vi snakkede om alt og ingenting, men i det øjeblik han spurgte ind til min Herre kunne han med det samme høre der var noget galt og spurgte selvfølgelig ind til det.
Ganske ærligt fortalte jeg ”J” jeg gik med en angst for at miste ham, da jeg bare er nødt til at prioritere anderledes end hvad jeg rent faktisk har lyst til. Jeg ville aldrig bebrejde ham for at være træt af at vente og mine gentagende aflysninger, men jeg ville være seriøst træt af mig selv.
”J” spurgte mig om jeg var klar over hvor svært det er at finde piger som mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hmm en mand som min Herre, med hans erfaring, ville i min verden ikke have de store problemer med at finde en, med mere selvtillid, mere øvelse og mange flere erfaringer end mig, en der uden at blinke med øjnene ville hoppe med på alle forslag uden at sidde med vild hjertebanken som jeg gør.
Han stoppede min strøm af sludder og sagde at hvis min Herre ønskede sådan en havde han taget det fra starten og havde aldrig valgt at tage mig under sine vinger. Ikke at jeg skulle tage det for givet, for ”J” troede ikke jeg skulle regne med min Herre ville finde sig i hvad som helst og bestemt på et tidspunkt ville få nok, men ”J” ville også pointere over for mig at der slet ikke er så mange af min slags som jeg går og tror.
”J” er ikke Herre og ønsker heller ikke at være det, men han ville rigtig gerne prøve at stå med rollen bare en enkelt gang og han har et ønske om at lære bondage, han er en ganske charmerende mand og har udseendet med sig, han siger det der med at tage i byen og kysse lidt med en tilfældig pige er ikke noget problem, men at sidde på nettet er noget helt andet. I sær hvis man leder efter kvinder der gerne vil udforske det mørke univers. Der er måske mange der skriver de gerne vil, men når det kommer til møde, har de det med at bakke ud, stoppe kontakten eller helt ignorere en.
Han mener de bliver bange, hvis de er dybt uerfarne, fordi det er et stort skridt at tage for sig selv. Det kan jeg kun nikke genkendende til. Han siger også at hvis han endelig faldt i snak med en tøs med erfaring havde hun ikke nogen interesse i en total uerfaren mand der bare lige skulle prøve det af.
Det er ikke nyt for mig at der findes mennesker på nettet der lægger op til en masse men alligevel ikke vil når det kommer til stykket. Dem har jeg bestemt også mødt nogle stykker af (dog ingen der var Herre), men jeg troede faktisk at hvis en pige beslutter sig for at ville prøve noget af, der kræver så stor tillid til et andet menneske, havde hun sat sig en lille smule ind i hvad fanden det er hun er ved at begive sig ud i inden hun tager kontakt til mænd på nettet. Altså sgu da også for hendes egen sikkerhed.
Jeg sagde til ”J” han måtte sige noget forkert til de der kvinder siden de alle stak af fra ham. Han sagde jeg kunne prøve at spørge mig lidt omkring og se om ikke han havde ret.
Det gjorde jeg… Alle jeg spurgte sagde de kendte det, det der med at finde en tøs det er slet ikke så nemt. Samtidig kræver det at der er en kemi, hvilket jeg godt ved, så jeg kan godt se det måske slet ikke er så nemt som jeg hele tiden har gået og troet…
Derfor spørger jeg også herinde, alle mine trofaste læsere, jeg ved der er nogle stykker ;-) Både Herrer og tøser, hvad er jeres erfaringer???
Jeg vil så gerne høre jeres side af sagen.
Jeg ønsker ikke min Herre føler jeg tager ham for givet, for det gør jeg bestemt ikke, jeg føler heller ikke efter min samtale med ”J” at min Herre bare tager mig fordi det lige var en mulighed. For der er helt sikkert kemi mellem os og den gør bare det hele det mere værd. Derfor er jeg stadig af den holdning at jeg ikke tror en mand med hans personlighed ville have de store problemer med at finde en anden tøs hvis han ville. Så nu er jeg bare endnu mere glad for han vælger mig. Så kan det da godt være jeg til tider er skide irriterende, utilregnelig, genert, tilbageholdende og egentlig bare lidt af et problembarn for en Herre, men han vælger mig og det betyder alt for mig.
Jeg har slet ikke spurgt min Herre om hans holdninger til det her, for jeg tror faktisk jeg kender den.
Men jeg håber virkelig i har en masse kommentarer til det, kunne være sådan en fin lille debat.
Jeg har aldrig snakket med en Herre der pludselig blev utilregnelig eller bare stoppede kontakten. Jeg har snakket med nogen der havde helt andre ideer om hvordan tingene skulle være end jeg, hvilket bare viste vi så ikke skulle have noget sammen, men har andre mon haft den slags oplevelser hvor man som tøs er rendt ind i en der pludselig bakkede ud eller valgte at ignorere en??
Egentlig skulle mit opslag handle om de opgaver min Herre har givet mig for de er ganske interessante, men efter min samtale med ”J” har jeg virkelig haft meget at tænke over og mange spørgsmål der rumsterede rundt i mit lille hoved.
Jeg snakkede længe med ”J” om det, han gav også udtryk for han måske mistænkte mig lidt for at være bange. Han har fulgt lidt med i mine oplevelser og han mener jeg har taget nogle gevaldige skridt i forhold til den pige han kender mig som. Han mindede mig om hele tiden at huske at have mig selv med i det og huske at sige fra. Jeg forklarede ham at hvis jeg skulle være ærlig, så er jeg bange, der sker altid noget men jeg ved aldrig hvad og det ligger så fjernt fra den kontrol-freak der bor inden i mig. Men at det ikke var noget der holdt mig fra at se min Herre, så det ikke var undskyldninger, men seriøs travlhed. ”J” er der altid han lytter og forstår og så er han rigtig god til at komme med kommentarer når tingene bliver for alvorligt, så han har sagt han håber min Herre holder fast i mig, for han er ikke et sekund i tvivl om han er god for mig og så er der sgu da altid nogen til at give mig en røvfuld når jeg bliver for belastende at høre på.. Ja ja det er godt man ved hvem ens venner er og at man da altid kan stole på de vil bakke en….s Herre op….
Så blev klokken alligevel alt for mange og jeg må vist hellere smutte i seng. Men hvor var det rart lige at lade opgaver være opgaver og så fokusere på noget andet selv om det kun var kort.
Jeg har været så heldig min Herre har overtaget min drømme de her dage. Jeg vågner om morgenen med følelsen af at have haft ham helt tæt på mig. Jeg kan slet ikke rigtig finde hoved og hale i drømmene, det virker så utydeligt og glider ud i alt muligt. Men i drømme har jeg med sikkerhed mærket hans blide kys, hans varme og hans krævende hænder der har været på opdagelse på min krop, har holdt mig helt tæt og jeg har følt mig som hans tøs. Selv på afstand indtager han mig…
Mere vigtigt bliver det ikke…. Mere rigtigt bliver det ikke..