Erotiske noveller skrevet af  Asterionella

Udgivet: 21-11-2024 00:01:02 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Ekshibitionisme | Tvang - Frivillig | Almindelig sex | Fantasi | Offentlig | Sensuel Erotik
Antal tegn:25401



Med en klirrende lyd satte jeg den lille kaffekop på disken i Bistro Chez Albert. Bistroen ligger klemt lidt inde på Gare de Lyon, og de fleste overser den, når de haster af sted for at nå deres tog. Men jeg kender den og plejer at få en kop kaffe og en sludder med indehaveren Michel, når jeg skal på min månedlige tur til Nice.

Også i dag.

Jeg kiggede kort på Michel. Nu er det tid, min ven, begyndte jeg, toget afgår om 10 minutter, så jeg må af sted. Michel nikkede kort til mig og sagde, på gensyn næste måned. Jeg ønsker dig en behagelig tur til Nice.

Jeg forlod bistroen, og 5 minutter senere steg jeg ombord i toget. Jeg havde valgt et regionaltog, skønt det bruger dobbelt så lang tid på turen til Nice som hurtigtoget. Da toget afgik fra Paris lige før midnat og brugte hele natten på turen, havde det den fordel, at jeg derved kunne spare en hotelovernatning i Nice.
I toget fandt jeg en tom kupé. Dejligt, tænkte jeg, mens jeg satte mig, bare der ikke kommer andre.

Næppe havde jeg sat mig, før en kvinde med en halvstor rygsæk kom ind i kupéen. Hun nikkede kort til mig og sagde bonsoir med en ubestemmelig accent, og jeg nikkede kort som svar.

Jeg var noget irriteret over, at jeg ikke havde kupeen for mig selv, og jeg overvejede, om ikke jeg skulle foreslå hende at finde en anden kupe, men inden jeg kunne nå at træffe en beslutning, havde hun krænget rygsækken af og sat sit skråt over for mig. Hun sagde ingenting, men sad blot og kiggede ud ad vinduet.

Kort efter satte toget i gang, og konduktøren kom forbi og kontrollerede vores billetter. Og derefter var der stille i kupeen. Den fremmede kvinde sad tavst og kiggede på Paris, mens toget rullede af sted ud i natten.

Jeg kiggede stjålent på hende. Hun var i den ubestemmelige alder mellem midt i trediverne og sidst i fyrrerne. Hendes accent sagde mig, at hun ikke var fransk, og jeg gættede på, at hun var fra Holland eller måske Skandinavien.
Hun var klædt i en let sommerbluse og en knælang nederdel, og jeg syntes, hun så ganske nydeligt ud. På fødderne havde hun lette sandaler, som hun sparkede af, inden hun satte sine nøgne fødder på sædet en halv meter fra mig.

Det irriterede mig, for jeg syntes, det var uhøfligt at sætte fødderne på sædet, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Skulle jeg i det hele taget sige noget? Jeg besluttede mig for at holde min mund og kiggede i stedet interesseret på hende. Hun var ganske køn, og jeg kunne svagt dufte et eller andet. Var det sæbe eller en creme. Eller måske parfume?
Jeg må have stirret uhæmmet, for med eet kiggede hun mig direkte på mig. Næsten som om hun advarede mig. Eller udfordrede hun mig?

Hendes blik forvirrede mig, og jeg ville sige et eller andet, men ingenting ville give mening, tænkte jeg. Efter et øjeblik var det, som om hun slappede af, satte sig bedre til rette og lukkede øjnene.
Jeg selv var også træt, og da jeg kunne høre hendes rolige åndedræt, besluttede jeg mig for også at lukke øjnene lidt.

Jeg vågnede med et sæt og kiggede på mit ur. Der var gået mere end to timer, og udenfor var det bælgmørkt. Et eller andet havde vækket mig, men jeg anede ikke hvad. Det var halvmørkt i kupeen, og jeg forstod, at lyset i toget var dæmpet, så folk kunne sove. Jeg kunne fornemme, at toget sagtnede farten, og kort efter rullede det ind på en station. Lyon, stod der på nogle skilte. Det må være det, der havde vækket mig. Og kun mig, for kvinden sov endnu, kunne jeg se.

Jeg håbede, at vi kunne have kupéen for os selv, og heldigvis kom ingen af de få nye passagerer, der steg på i Lyon, ind i vores kupe. Kort efter satte toget igen i gang, og snart var det igen bælgmørkt udenfor.

Den fremmede kvinde sov med let åben mund. Hendes nøgne fødder lå stadig på sædet ved siden af mig, og jeg kiggede nærmere på dem. De var slanke og velplejede, og jeg så, at hendes tånegle var lakeret lyserøde. Egentlig brød jeg mig ikke om, at kvinder lakerede deres tånegle, men disse her var faktisk ganske smukke. I kupéens halvmørke kunne jeg lige ane det fine net af blodårer, der strakte sig hen over hendes fødder og op ad vristen til hendes ankel, hvor en tynd guldkæde glimtede mat. Mens jeg sad og kiggede, måtte jeg indrømme overfor mig selv, at jeg ikke længere var irriteret over, at hendes fødder lå på sædet lige ved siden af mig.

Mit blik vandrede længere op langs hendes ben, hvor slidsen på hendes nederdel var gået lidt op, så jeg kunne se hendes ene ben op til midt på låret. Det var længe siden, jeg havde set noget så smukt, og jeg gloede uhæmmet, og havde den største lyst til at røre hendes nøgne fod og det smukke ben. Men jeg turde ikke.

Jeg havde ikke rørt en kvinde, siden min kære kone Gabrielle døde for snart fem år siden, og synet af den fremmede kvinde nøgne fødder og smukke ben tændte min krop. Hvis bare jeg kunne få lov at røre, bare lidt. Men så huskede jeg hendes blik, da hun satte sig. Det blik, der på samme tid advarede mig og udfordrede mig.

Jeg satte mig bedre til rette og ville gerne sove igen. Men synet af den ukendte kvindes smukke ben og fødder ville ikke lade mig få ro.

Forsigtigt lod jeg min ene hånd falde ned på sædet ved siden af mig, mens jeg lod, som om jeg sov. Kvinden reagerede ikke, så uendelig langsomt strakte jeg min finger, og da jeg fornemmede den nøgne hud på kvindens fod, var det ligesom der gik en elektrisk strøm igennem mig. Jeg rørte lidt igen, mens jeg skævede til den fremmede kvinde. Hun sov stadig, men gryntede et eller andet i søvne. Jeg lod spidsen af to fingre stryge let hen over foden, hen over vristen og hen mod tæerne.
Der kom ingen reaktion fra kvinden, men min krop begyndte at reagere ret kontant, og hele min krop begyndte at længes efter at røre meget mere ved kvinden.
Kvinden gryntede igen, og strakte sig lidt. Skyndsomt trak jeg hånden til mig og kiggede på hende. Hun sov endnu.

Min krop kaldte på min opmærksomhed, og jeg havde en voldsom rejsning. Hvad skulle jeg gøre, skulle jeg gå ud på togets toilet og få afløb for min lyst? Det lød som en god plan, men først ville jeg sidde lidt endnu og kigge lidt mere på den ukendte kvinde.

Jeg må have blundet og vågnede med et ryk. Forvirret kiggede jeg mig omkring. Kvinden sov tilsyneladende stadig, og hendes fødder lå stadig på sædet ved siden af mig. Og jeg havde stadig den allerstørste lyst til at røre lidt ved hende. Eller til at røre ganske meget ved hende. Hvordan det var gået til, ved jeg ikke, men jeg blev opmærksom på, at jeg havde lagt min hånd ovenpå mine bukser, hvorved jeg kunne mærke min meget markante lyst. Forskrækket trak jeg hånden til mig, men så derved, at min lyst tydeligt markerede sig i mine bukser. Jeg kiggede på kvinden. Hun sov stadig, så jeg åndede lettet op. Hun havde ikke set noget.

Jeg lagde min jakke i skødet for at skjule min begejstring, men min krop kaldte på mig. Min hånd fik næsten sig eget liv og kravlede ind under jakken, og begyndte helt af sig selv at presse rytmisk mod min meget kampklare begejstring. Forsigtigt åbnede jeg en knap og lynlåsen i mine bukser og stak hånden ned i mine underbukser. Da det stadig så ud, som om kvinden sov, begyndte jeg stille at bevæge hånden frem og tilbage. En varm, behagelig følelse bredte sig snart i hele min krop, mens min hånd langsomt arbejdede under min jakke. Jeg stirrede på kvindens nøgne fødder og den del af benet, der var synlig. Lysten voksede i mig, og jeg anede ikke mine levende råd.

Udenfor fløj det natsorte landskab forbi, men i det fjerne viste en smal orange stribe på himlen, at det snart var morgen. Om en halv times tid eller deromkring, ville vi være i Nice, og så ville kvinden rejse sig og forsvinde ud af mit liv. Tanken gjorde mig næsten syg af længsel efter at opleve den forløsning, der var ved at vokse op i min krop, og min hånd arbejdede mere og mere.

Kvinden rørte på sig, og mine bevægelser gik i stå. Jeg kiggede intenst på hendes ansigt, men hun sov tilsyneladende endnu. Igen strakte hun sig lidt, og hendes ben gled en lille smule fra hinanden. Det fik slidsen i hendes nederdel til at glide mere op, så jeg kunne se mere af hendes ben. Endda meget mere af hendes ben. Faktisk så meget, at jeg allerøverst på låret kunne ane kanten af et par hvide trusser. Jeg havde ikke rørt ved et par hvide trusser siden dengang, jeg ryddede op efter Gabrielle, og synet af den fremmede kvindes trusser fyldte mig med en næsten vanvittig lyst til at røre ved hende. Bare røre lidt. Men det kunne naturligvis ikke komme på tale, sagde jeg vredt til mig selv, mens jeg fortsat stirrede intenst på den smule af de hvide trusser, der var synlig under nederdelen.

Min hånd under jakken gik igen i gang, og en helt aldeles forbudt tanke ramte mig. Gad vide, hvordan det ville være at have den ukendte kvinde i min seng. Tanken fik mig til at kigge mere på hendes krop. Hun var gledet lidt ned i sædet, og det havde fået hendes bluse til at sidde stramt hen over hendes barm, og jeg syntes, jeg kunne ane en svag markering fra hendes brystvorter mod blusens stof. I min fantasi klædte jeg hende af, og jeg så for mig, hvordan hun kunne se ud nøgen. Billedet af hendes nøgne krop øgede mit begær og min lyst efter hende, og jeg måtte koncentrere mig meget for ikke at begynde at stønne.

Nu måtte jeg tage mig sammen og gå ud på toilettet og få afløb for den lyst, der fyldte min krop, for det her var ikke til at holde ud. Men hvis jeg gik, ville jeg jo ikke have den ukendte kvinde at kigge på, så jeg besluttede at vente lidt endnu. Bare lidt.
Imens arbejdede min hånd under jakken lige så stille, og jeg nød den følelse i min krop, som min hånd skabte.
Den dejlige følelse må have fået mig til at lukke øjnene et øjeblik, og da jeg åbnede dem igen, gik tiden i stå.

Den fremmede kvinde sov ikke længere, men sad nu tavst og stirrede på mig. Stirrede direkte på mig, og i et skrækkeligt sekund vidste jeg, at hun vidste, hvad min hånd lavede under jakken.
Forskrækket standsede jeg min hånd. Hvad sker nu, tænkte jeg, hun har helt sikkert set, hvad jeg laver. Vil hun tilkalde konduktøren?

Sådan sad vi i nogle minutter. Helt tavse, mens vi stirrede hinanden ind i øjnene. Mine læber blev tørre, og jeg vædede dem med min tungespids.

Efter nogen tid greb den fremmede kvinde sin rygsæk og stillede den, så den stod på sædet ved siden af hende. Så lod hun sig glide længere frem i sædet, mens hun fastholdt mit blik. Jeg kunne ikke andet end at kigge, da hun trak lidt i slidsen i sin nederdel, så den gled mere til side. Jeg kunne nu tydeligt se hendes hvide trusser, og synet fik igen min hånd til at bevæge sig. Jeg fattede, at rygsækken skulle dække hende, hvis der gik nogen forbi uden på gangen.

Hun lænede sig tilbage i sædet og krydsede benene langsomt, som om hvert trin i bevægelsen var nøje beregnet til at fange min opmærksomhed. Hendes tungespids spillede hen over hendes læber, og hun smilede et tyndt smil. Min hjerne var som gele, og jeg kunne ikke tænke to sammenhængene tanker. Jeg vidste ikke, hvorfor hun på den måde sad og udstillede sig, men jeg sagde til mig selv, at hun var en luder. En anstændig kvinde ville aldrig gøre sådan noget, tænkte jeg.

Så strakte kvinden det ene ben og bøjede det andet, så hendes nederdel åbnede sig meget mere. Hun spredte sine ben og trak trusserne lidt til side, så jeg kunne se ind mellem hendes ben. Det svimlede for mig, og jeg tænkte på Gabrielle. Hun havde aldrig vist sig frem for mig på den måde. Og nu sad den fremmede kvinde og lod mig se ind mellem sine ben.

Og i det øjeblik vidste jeg det. Vidste, at den fremmede kvinde legede med mig. Hun vidste, hvad min hånd lavede under min jakke, og hun forstod tydeligvis, hvilken magt, hun havde over mig. Hun kiggede stadig direkte på mig, og i det øjeblik følte jeg mig som en marionet i hendes hænder, fanget mellem min lyst og anstændigheden.
Jeg følte, jeg havde svært ved at få luft. Det var som om, hele verden blev indsnævret til netop denne kupe, til hendes krop og til den næsten overvældende tiltrækning, der trak mig mod hende. Jeg ville kigge væk, men mine øjne kunne ikke slippe synet af de folder og de mørke hår, jeg kunne se bag de hvide blonder. Hun kiggede på mig, og kortvarigt gled et lidt spottende smil hen over hendes ansigt.

Det var næsten en lettelse, da hun slap sine trusser, så de faldt tilbage på plads. Men til min bestyrtelse forstod jeg, at hun ikke var færdig, for mens hun fastholdt mit blik, stak hun sin ene hånd ned i sine trusser, og jeg kunne tydeligt set, hvordan hendes fingre bevægede sig under det hvide stof.

Min hånd gik helt i stå, mens jeg sad og så på det, kvinden gjorde. Hun kiggede direkte på mig, mens minutterne gik. Jeg blinkede flere gange, men jeg kunne ikke få øjnene væk fra hende. Kunne ikke lade være med at kigge på det, der skete lige foran mig. Efter nogen tid var det, som om hendes blik blev fjernt. Hun begyndte at sidde mere uroligt i sædet, og jeg så, hvordan hun skiftevis knyttede og spredte sine tæer, samtidig med at hun flyttede lidt på sine fødder. Hun åbnede munden en lille smule og tog en dyb indånding, mens hun spændte lidt i kroppen. Det gik op for mig, at hun sad og nød det, hun gjorde ved sig selv, og jeg forstod nu, at hun var en uanstændig kvinde, der lod sine drifter styre sig. Jeg var overbevist om, at Gabrielle aldrig ville have gjort sådan noget. Og det var ikke fordi, at hun ikke havde haft lyster, for det havde hun bestemt haft, og hun var tit kommet i ekstase, når vi lå sammen i vores dobbeltseng. Men jeg var sikker på, at hun aldrig havde rørt ved sig selv på den måde, som den fremmede kvinde nu gjorde. Aldrig nogensinde.

Den fremmede kvindes bevægelser blev mere ivrige, og hun spændte sin krop, indtil hun udstødte et dybt suk, og jeg kunne se, hvordan hendes kinder blev røde. Den hånd, hun havde i sine trusser, gik næsten i stå, og hun smilede igen til mig. I det øjeblik gik det op for mig, at hun havde bragt sig selv i ekstase, mens hun sad på sædet og kiggede på mig.

Det fik min hånd til igen at bevæge sig op og ned. Kvinden bemærkede det tilsyneladende, for hun blinkede til mig, som om hun ville vise, at hun og jeg var i et slags fællesskab. Men jeg ville ikke være i et fællesskab sammen med den ukendte kvinde. Bestemt ikke. Jeg besluttede, at jeg lige om lidt ville rejse mig og flytte til en anden kupé.

Min hånds bevægelser fik det til at risle behageligt i min krop, så jeg ville lige vente lidt. Bare lige et minut, men så ville jeg også gå min vej. Men min krop ville det anderledes, og al min modstand sivede væk, som når tørt sand siver væk mellem fingrene, og jeg opdagede til min skræk, at jeg var blevet lidt stakåndet.

Efter et par minutter eller deromkring – jeg anede faktisk ikke, hvor lang tid, der var gået - flyttede kvinden på sine ben og stemte sine fødder på kanten af mit sæde. Så løftede hun sin bagdel, og med en hurtig bevægelse trak hun sine trusser af. Jeg blev helt paf og sad bare og gloede, mens hun åbnede sin rygsæk og puttede trusserne deri.

Hun sad og stirrede mig lige ind i øjnene, mens hendes ene hånd rodede i rygsækken og fandt en mindre taske, der lignede en toilettaske. Hun tog noget op af den lille taske, og jeg gloede målløst, da jeg så, det var et kondom. Hun var helt sikkert en luder, besluttede jeg mig for. En anstændig, ærbar kvinde, der rejser alene, har ikke kondomer med. Hvad skulle hun dog bruge dem til? Hele min opdragelse og min mors formaninger rungede i mine ører. Kvinden måtte simpelthen være en luder.

Kvinden stirrede mig lige ind i øjnene, da hun sagde Schhhh. Jeg sad stille som en statue, da hun derefter lænede sig frem mod mig og trak min jakke til side.
I det øjeblik følte jeg mig dum, mens jeg sad der i sædet med hånden om min mere end halvstive begejstring, men den fremmede kvinde havde lammet mig fuldstændig. Da hun fjernede min hånd og selv tog fat om min begejstring, gik der en ild gennem min krop. Varmen fra hendes hånd bevirkede, at jeg blev helt stiv på et øjeblik. Jeg åbnede munden for at sige et eller andet, men hun sagde et stille Schhhh, så jeg klappede i som en skoledreng.

Den fremmede kvinde bed i det ene hjørne af kondompakken og rystede kondomet ud. Jeg forstod ingenting, og der var kaos i mit hoved, og da hun rullede kondomet på, sad jeg bare og kikkede. Helt lammet. Mens hun stirrede mig stift i øjnene, rejste hun sig fra sin plads, trak op i nederdelen og kravlede op på mit sæde, hvor hun satte et knæ på hver side af mig. Jeg tænkte, at jeg var ved at blive skør, for det her kunne umuligt være virkelighed.
Hun rykkede helt tæt ind mod mig og løftede sin krop, og da hun førte mig op i sig, vidste jeg, at det her var virkeligt.

Jeg ville sige et eller andet. Jeg ville skubbe hende væk, jeg ville ikke være sammen med en luder, men hun stirrede mig bare stift ind i øjnene og sagde Schhhh.

Det var, som om min krop havde sin egen vilje. Jeg ville ikke det her, og på den anden side var det her det eneste i hele verden, som jeg ville. Da hun stille bevægede sig frem og tilbage, begyndte min krop helt af sig selv at bevæge sig med i hendes takt.

I mit hoved var alt kaos. Jeg kunne ikke fatte, at dette her skete. En vildfremmed kvinde sad ovenpå mig, og jeg var dybt begravet i hende. Jeg havde ikke haft en kvinde i flere år, og følelsen af at være inde i en kvinde var så intens og dejlig, at jeg ikke kunne skubbe hende væk.

Hele min krop snurrede, og en varm følelse af lyst bredte sig. Det her vil jeg ikke, sagde jeg til mig selv, og jeg vidste med det samme, at det var løgn. Jeg ville det, der var på vej. Men jeg ville det jo ikke med en tilfældig kvinde, der opførte sig som en luder. Eller var det nu helt sandt? Måske ville jeg det, netop fordi det var med en tilfældig kvinde? Nej, hørte jeg min mor råbe inde i mit hoved. Du må ikke give efter. Skub hende væk. Skub den luder væk!

Efterhånden som varmen og lysten bredte sig i min krop, blev min mors stemme svagere og svagere, og jeg havde den største lyst til at lade tingene ske. Til at lade min vellyst boble ud over mine læber. Til at knuge den ukendte kvinde ind til mig, mens jeg lod vellyst og begær styre min krop. Men så tog jeg mig igen sammen. Den luder skulle ikke få mig til at give mig hen. Jeg klemte læberne hårdt sammen for at undertrykke den stønnen, der forsøgte at undslippe mig. Det blev sværere og sværere i takt med, at min krop fortalte mig, at jeg om ganske kort tid ville udtømme al min lyst og min længsel efter en kvinde.

Jeg lagde nakken tilbage og stirrede den ukendte kvinde ind i øjnene i håb om at finde en forklaring på, hvorfor hun gjorde det. Hvorfor hun først havde blottet sig og nu var kravlet op på mig. Men i hendes øjne var der intet svar.
Det eneste, jeg så, var et par blågrå øjne, og jeg følte næsten, de kiggede helt ind i min sjæl. Mens vi sad i sædet og vuggede frem og tilbage, var det, som om hendes blik blev næsten helt tomt, og der kom en svag brummende eller knurrende lyd fra hende, som når en kat knurrer af velbehag. Jeg forstod, at hun virkelig nød det, vi gjorde. Tanken fik en forræderisk stolthed til at fylde mig. Tænk, at jeg sad med en fremmed kvinde, og hun nød at sidde med mig dybt begravet i sig.

Da hørte jeg en lyd ude fra gangen og forstod, at konduktøren kom gående. Nu var min chance der, tænkte jeg kort, nu kunne jeg få hjælp til at slippe ud af den vanvittige situation, jeg sad i.

Men min krop lystrede mig ikke. I stedet greb jeg hårdt om kvindens hofter og holdt hende som i en skruestik, og nu var det mig, der tyssede Schhhh.
Kvinden spærrede øjnene op, og jeg kunne se forvirringen i dem. Hun havde tilsyneladende ikke hørt konduktøren og forstod ikke, hvorfor jeg holdt hende fast, og hendes krop ville fortsætte bevægelserne, men jeg var for stærk.

Da hun opdagede konduktøren, slappede hendes krop af, og hun smilede til mig. Og så blinkede hun til mig. Og sendte mig igen det der fortrolige blik, der viste, at hun og jeg var i et slags fællesskab. Vi sad bomstille, mens konduktøren kom nærmere. Da han gik forbi døren til vores kupé, kastede han et kort blik ind i kupéen, inden han fortsatte. Han kunne tilsyneladende ikke se noget i kupeens mørke. Eller også var han ligeglad.

Efter at konduktøren var gået forbi, kaldte min krop mig tilbage til virkeligheden. Jeg sad her i en togkupe midt om natten, mens en vildfremmed kvinde sad overskrævs på mig med min begejstring dybt begravet i sig. Min krop forlangte forløsning, og jeg opgav at afbryde det, der var i gang. Opgav at kæmpe imod den flodbølge af varm lyst, der tårnede sig op over mig.
Jeg havde stadig et fast greb om kvindens hofter og begyndte nu at rotere hendes krop. Stille og metodisk.

Den varme følelse kom snart igen, og kvinden og jeg stirrede intenst ind i hinanden øjne, mens lyst og begær rasede rundt i min krop. Og tilsyneladende også i hendes, for med eet spærrede hun øjnene op, og pressede sine læber hårdt sammen. Det gav et ryk i hende krop, og jeg forstod, at nu var hun igen i ekstase. Det virkede, som om den bare blev ved, og jeg mærkede, hvordan musklerne i hendes underliv flere gange trak sig sammen omkring mig. Det var næsten, som om hendes muskler malkede mig, og til sidst kunne jeg ikke stå imod længere.

Jeg fastholdt hendes blik, mens jeg følte, at verden sejlede rundt, da jeg i en varm udløsning tømte mig ud i kondomet. Igen og igen og igen. Jeg krammede hårdt om hendes hofter, for at hun ikke pludselig skulle rejse sig og afbryde det vidunderlige, der skete i min krop.

Hun lænede sin pande ind mod min, mens vores bevægelser lidt efter lidt gik i stå. Vi sad begge to og trak vejret stønnende, og da hun trak hovedet tilbage og smilede til mig, så jeg en tåre trille ned ad hendes ene kind.

Jeg var i vildrede. Jeg havde netop oplevet noget helt fantastisk med en kvinde, jeg ikke anede, hvem var. Jeg skammede mig, for det her må da være indbegrebet af hor, tænkte jeg kort, inden det pludselig slog mig, at det var helt forkert at se sådan på det. Min kone Gabrielle havde jo været død i fem år, så jeg var hende på ingen måde utro. Jeg var jo kun mig selv, og jeg havde ret til at gøre lige hvad jeg ville. Og med hvem jeg ville. Om det så var en turist i nattoget fra Paris.

Tilfreds med min konklusion besluttede jeg at invitere den fremmede kvinde på cafe, og få lejlighed til at lære hende bedre at kende. Men min tankerække blev afbrudt af, at toget sagtnede farten og kort efter stoppede ved en perron. I højttaleren lød en skrattende lyd, der nok var en annoncering af byens navn. Jeg var ligeglad. Jeg var kun i nuet. I et univers af nydelse sammen med den fremmede kvinde. I det samme blev lyset på gangen tændt, og jeg hørte noget skramle ude på gangen.

Den fremmede kvinde rejste sig hurtigt, ordnede sin nederdel og satte sig på sædet overfor mig.
Hurtigt lagde jeg min jakke over mit skød. Et øjeblik efter kom en midaldrende kvinde ind i kupéen. Hun rynkede næsen, som om hun kunne lugte noget, og kiggede lidt forvirret på os. Jeg tænkte kort, at der nok lugtede af sex, og at den midaldrende kvinde ikke kunne begribe hvorfor. Måske fik lugten hende til at overveje at finde en anden kupe, men så var det, som om hun resignerede, for hun mumlede bonjour, mens hun satte sig ved siden af den fremmede kvinde.

Mens toget kørte videre, anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg sad bare og kiggede på den fremmede kvinde. Den kvinde, jeg netop havde haft sex med. Hun sad med et udtryksløst ansigt og stirrede tomt igen, som om hun og jeg var helt ukendte og fremmede for hinanden.

Da toget et kvarter senere kørte ind til stationen i Nice, bøjede den fremmede kvinde sig frem og tog sine sandaler på. Hun greb derefter sin rygsæk, og med et muntert Au revoir gik hun ud af kupeen. Ikke andet. Ikke et smil. Jeg var helt sikker på, at hun måtte være en af de frigjorte skandinaviske kvinder, der hylder fri sex med hvem som helst. Jeg krympede mig lidt, for jeg vidste med mig selv, at hvis hun havde inviteret mig til at gå med sig, var jeg uden tøven fulgt med.

Den midaldrende dame rejste sig og forlod kupeen, og endelig kunne jeg komme til at tage kondomet af. Det røg i kupeens papirkurv, og jeg smilede ved mig selv ved tanken om, hvad rengøringspersonalet ville sige, når de så det.

Da jeg et minut senere kom ned på perronen, var den fremmede kvinde ikke at se. Jeg stod skuffet tilbage, mens jeg missende kiggede mod solen.

Det kan godt være, at den fremmede kvinde havde været en luder eller en frisindet skandinavisk kvinde, men jeg var ligeglad. Jeg havde efter alt for mange år igen været inde i en kvinde, og det ville jeg snart opleve igen.

Jeg tror, jeg fløjtede, da jeg med min taske i hånden gik mod udgangen. Ud i Nice, hvor der er rigtig mange kvinder. Også en til mig, var jeg sikker på.



Erotiske noveller skrevet af  Asterionella





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(6)
(3)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Basse70(P) 21-11-2024 19:02
dejlig historie




Lazze(M) 21-11-2024 13:25

En fantastisk perle af en smuk fortælling. Den er i særklasse velskrevet, og den hæver sig ekstremt meget over det generelle niveau. Det var en gave at få lov til at læse sådan en novelle.

*******


Fingernem(M) 21-11-2024 06:48
Dine fortællinger er en gave til denne side.
Tak, at du bruger tid på at skrive, så der af og til er lysglimt her.


Jacob og Camilla(p) 21-11-2024 00:04
Utrolig velskrevet historie. Velkomponeret spænding. Smukt beskrevne situationer. Fuldstændig beherskelse af sproget med billeder og fine formuleringer. En meget troværdig rejse inde i fortællerens hoved; en rejse der fører ham til en ny og mere positiv, fremadrettet selvforståelse, efter at han har gennemlevet et dejligt eventyr på togrejsen.


josher(M) 20-11-2024 22:26
Hvorfor oplever jeg aldrig sådan en togtur.
En velskrevet historie, fortjent 5 stjerner.


mrBulge(m) 30-10-2024 08:33
Dejlig og pirrende. - Tænker mange ville ønske at opleve tilsvarende... jeg ville gerne...ss






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer5
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger3204
Udgivet den21-11-2024 00:01:02