Jeg mødte Michelle første gang i efteråret 2009. USA’s nye præsidentpar besøgte København for en kort bemærkning i oktober, meget kort endda for Barack Obamas vedkommende, som kun tilbragte en halv dag i hovedstaden, hvor han holdt møder med landets overhoveder. Hans hustru Michelle var taget i forvejen og nåede et par dages københavnerophold med kulturoplevelser, inden hun sammen med præsidenten vinkede farvel og lettede i et amerikansk militærfly.
Besøget forløb uden problemer af nogen art. Københavnerne elskede Obamaerne, og de var begge to nemme og søde at omgås. Chefpolitiinspektør Per Larsen udtalte til pressen, at det havde været en fornøjelse at passe på præsidenten, og at alle hans mænd havde gjort det så godt. Jeg stod lidt på afstand og betragtede optrinnet med en kluklatter. Det var mig, der havde orkestreret sikkerheden for både præsidenten og Michelle, og jeg var den, der trak i alle de vigtige tråde under deres ophold i Danmark. Præsidenten fik jeg vekslet ganske få ord med, men Michelle nåede jeg at tale mere indgående med, især på vej til og fra Det Kongelige Teater, som hun også nåede forbi.
Michelle var ti år ældre end mig men fuldkommen tidløs af udseende og fremtoning. Smukkere og mere karismatisk end vores egen kronprinsesse Mary, som jeg også havde stået for mandsopdækning af mange gange, og med betydeligt mere mellem ørerne end de fleste danske politikere. Jeg var betaget af hende, men situationen var for seriøs til at sidde og få hjertebanken. Der var et job at passe, og vi lod hverken Michelle eller hendes mand ude af syne.
Inden døren til præsidentparrets fly blev lukket i, vendte Michelle sig hurtigt i min retning. Hun sænkede armen, hun lige havde vinket med og kiggede på mig med de smukke, mørke hænder foldet. Et sekunds vemod aftegnede sig i hendes ansigt, inden hun vendte sig om og fulgte efter sin mand ind i flykabinen. Jeg mærkede selv et stik i brystet, da døren smækkede.
Knapt ti år senere krydsedes vores veje igen. Obamas otte år lange præsidentskab var forbi, skøre Donald Trump var ved magten for første gang, og det globale corona-vanvid, som ramte året efter, var der ingen, der i deres vildeste fantasi kunne forestille sig ventende om hjørnet. Til gengæld var Michelle Obama bogaktuel, og hun var taget på turné – uden sin mand – for at promovere bogen ”Becoming Michelle Obama”.
Jeg havde forladt politiet nogle år tidligere og var startet op som selvstændig med eget sikkerhedsfirma bestående af tyve af de bedste mænd, der fandtes i landet. Primært tidligere politifolk men også gamle venner fra Jægerkorpset. Jeg havde stadig mit netværk fra årene i politiet, og det var ad den vej, jeg en dag fik en uventet opringning fra en af mine gamle kolleger.
”Can we get Christian Larsen on board for the show in Denmark?” lød den direkte forespørgsel fra Michelle Obamas personlige assistent. De troede vel, at jeg stadig var ved politiet, men henvendelsen blev sendt videre til mig hjemme i mit hus i Emdrup, hvorfra jeg drev mit firma.
Overraskende nok var det Michelle i egen person, der ringede til mig en mandag aften. Hun spurgte direkte, om jeg ville stå for sikkerheden, når hun kom til Danmark. København var første stop i Skandinavien, før turen gik videre til Sverige og Norge.
Det føltes ikke som om, der var gået ti år, siden vi sidst talte sammen. Michelle var sød og ligefrem og sagde:
”I’d love to see you again, Christian. I had such a good time in Copenhagen, even though it was so brief.”
Mens jeg sank en slurk af aftenkaffen, smilede jeg ved tanken om, at jeg hyggesludrede med USA´s tidligere førstedame. Jeg tog mod til mig og sagde:
”You know what, Michelle? Why even bother with booking a hotel in Copenhagen? You can stay with me at my house. It’s as safe as any place in the city, and no one will even know you’re here. The entire basement has been rebuilt for guests.”
Jeg vidste godt, at det var et vildt forslag at stille, men jeg havde faktisk prøvet turen med flere kendte kunder tidligere, både musikere og skuespillere. Der var nogle, som gav den officielle melding til medierne, at de boede på D’Angleterre, og i virkeligheden hyggede de sig i private omgivelser i et gammelt hus for enden af en villavej i Københavns nordlige udkant, hvor deres vært spillede den firdobbelte rolle som bodyguard, kok, chauffør og hotelindehaver.
Michelle lo:
”You Danes are like no other people in the world. May I consider it for a few days, Christian?”
“Of course,” svarede jeg.
Dagen efter modtog jeg en e-mail fra Michelle. Hun takkede ja til mit forslag.
Michelle Obama og hendes sekretær og personlige assistent Hannah landede i Danmark tidligt om morgenen dagen inden Michelles interview-show skulle finde sted i Royal Arena. Officielt skulle hun ankomme til Danmark ved middagstid, men for at undgå bevågenhed fra pressen og offentligheden var det virkelige landingstidspunkt flyttet. Jeg ankom sammen med Holger, en af de mest erfarne af mine mænd, som både havde mange år i politiet bag sig plus imponerende kampsportsfærdigheder og stor erfaring indenfor digital sikkerhed.
Hannah var en vanvittigt smuk afroamerikansk kvinde på omkring 30 år, og vi var knapt nok nået fra privatflyet til min bil, før hun og Holger havde fået kontakt. Holger er et af de mest tillidsvækkende mennesker, jeg kender, og folk sænker altid paraderne i hans selskab. Det gjorde Hannah også, og det var tydeligt, at hun kunne lide ham. Jeg holdt mig tæt til Michelle, og få øjeblikke senere var vi på vej væk fra landingsbanen med kurs mod Emdrup.
Michelle og Hannah skuttede sig lidt i den kølige danske morgenluft, da de steg ud af bilen ved mit hus. Michelle så sig omkring og betragtede de mange forskellige, ældre huse og villaer med et smil:
”Every house is different from the others,” sagde hun og lod blikket glide hen over vejen:
”Nothing like an American suburb at all.”
Vi hankede op i vores gæsters bagage og fandt vej til min kælder, hvor tre store værelser stod parat. Både Michelle og Hannah var tydeligt trætte ovenpå flyveturen, og Hannah trak sig tilbage til sit værelse som den første. Holger gik en runde omkring huset, mens jeg satte vand over til te.
”I need something warm before I go to bed,” sagde Michelle, og vi satte os i mit store, lyse spisekøkken med hver vores tekrus.
Selvom Michelle var træt, gik snakken alligevel let imellem os, mens den varme te fik os til at slappe af. Michelle og jeg lo over en af hendes historier om hendes døtre, da vi pludselig hørte lyde fra kælderen. Det var hverken lyden af indbrud eller håndgemæng, men derimod den tydelige lyd af en mand og en kvinde, der kneppede for fulde gardiner.
Michelle og jeg kiggede på hinanden med det blik, man får, når nogen har sagt noget vildt upassende ved et fint selskab, og så eksploderede vi begge to af grin.
Hannahs kraftige stønnen steg hele tiden i styrke og blandedes med lydende fra min gode kollega, som åbenlyst nød at være på arbejde.
”Some bodyguard,” sagde Michelle, mens hun rystede af grin.
Hannah hylede højt, da hun kom, og kort tid efter blev der stille i kælderen.
”Hannah is…” begyndte Michelle, ”…an adventurous young woman. She’s not ready for marriage yet.”
Vi rejste os, og i samme øjeblik kom Holger op ad kældertrappen med et ”jeg tjekker lige overvågningen i træerne ude på vejen,” hvortil jeg svarede:
”Ja tak, det var egentlig det første på dagsordenen, da vi ankom!”
Holger nikkede overdrevent med store øjne og gik ud i haven.
Michelle så på mig og gabte:
”Time for bed, Christian. Will you wake me up around 1PM?”
”Sure thing,” smilede jeg tilbage.
Inden Michelle vendte sig og gik ned ad trappen, kom hun helt hen til mig og gav mig et langt, blødt kram:
”It’s so quiet here, Christian. I really love your place.”
Hun så mig direkte i øjnene: ”I really do.”
Michelle gav mig et varmt kindkys, løsnede sig fra vores favntag og satte kurs mod min kælder.
”Have a nice nap,” sagde jeg. ”Good night” virkede forkert, for det var stadig morgen. Og jeg havde fået ståpik af at kramme den forhenværende amerikanske præsidentfrue.
”Me and Hannah both,” smilede Michelle og pegede med tommelfingeren mod havedøren, hvor Holger netop trådte ind. Jeg ville egentlig helst tage en alvorssnak med ham om hans nummer i kælderen, men jeg slog det hen. Hannah var også et voksent menneske, og Holger havde vel vurderet, at situationen var sikker nok, inden han besteg den afroamerikanske skønhed.
”Udenfor referat,” indledte Holger, ”den pige er vild!”
Jeg gik ud fra, det var Hannah, han talte om.
”Det kunne vi høre,” sagde jeg afmålt og gjorde mine til, at samtalen sluttede her.
Jeg havde fulgt Michelle med øjnene, da hun graciøst gik ned ad kældertrappen, og jeg kom til at tænke på de mærkelige påstande, nogle af Obama-parrets fjender havde fremsat om Michelle, nemlig at hun var født som mand og siden havde skiftet køn.
Min gæst og klient, som langsomt og søvnigt gik ned ad trappen, var hævet over enhver tvivl en fantastisk smuk og lækker kvinde fra inderst til yderst. Og inspireret af Holger og Hannah blev mit hoved fyldt med tanker om Michelle og mig. Om ting, der potentielt kunne skabe skandale på verdensplan.
FORTSÆTTES
Erotiske noveller skrevet af Hoppen og HingstenHistorien er rettet af Hoppen og Hingsten