Dette er fjerde og sidste del af de historier, der startede med:Dette er noen år siden (Norsk) Han hun og jeg (Norsk) Nøgent stille øjeblik (Dansk)
Hun lå ved siden af ham, hendes nøgne krop, knap skjult under det tynde tæppe; varm og indbydende mod nyvaskede, duftende lagner. Gult lys fra lampen, kastede bløde skygger over dem. Det var nat, men ingen af dem var klar til at sove, de ville tale sammen, den intime samtale som kom, når mørket skjulte det svære og trak det vigtige op til overfladen.
»Jeg har tænkt meget på ordet,« sagde han stille, som var han bange for at vække naboerne. »Hanrej. Det er et beskidt ord, ikke? Kastet efter folk for at gøre grin med dem.«
Hendes fingre gled let hen over hans overkrop. Mærkede hans muskler spænde og slappe af under hendes berøring. »Ja, det er det,« åndede hun. »Kastet til skam og ydmygelse. Det er ydmygende, hvis ens kæreste er sammen med en anden. Så er man svag eller ikke god nok.«
Han vendte sig mod hende. »Men i polyforhold kan det være noget helt andet.« Han kiggede på hende. »Det handler mere om tillid, styrke. At vi tør give slip, ikke? Det gjorde vi dengang... «
Hun nikkede. Det lange hår faldt blødt ned over hendes skuldre. »Ja,« sagde hun. »Det kan være en udvidelse i forhold til relationer og tillid. Ja, og i et ærligt forhold, som vores, er det ikke noget, man mister, men noget man vinder. Ligesom det, vi havde med Daniel. På vores egen måde.«
Hendes fingre strøg blidt hen over hans mave og legede sig frem til hans underliv. Mærkede varmen, hans reaktion.
»Men ja, stadigvæk - mange mennesker ser det ikke på den måde, men ser et forhold som en slags ejerskab. Det er meningen, at man skal ´have´ kontrollen og hvis din kæreste er sammen med en anden, er du ikke ´nok´. Jeg tror, det er der, ordet hanrej kommer fra - skam, ordet for at blive ydmyget af en anden.«
»Men forskellen,« sagde han. »I polyforhold er det helt anderledes. Det er mærkeligt, men pointen er netop, at det ikke handler om kontrol, men om frihed. Og frivillighed. Det er ikke et nederlag at sætte nogen fri. Men mange mennesker ser ikke forskellen.«
Hun lænede sig frem mod ham og kyssede ham let på skulderen. »Det er et gammelt udtryk, hanrej handler om mænd, der ´mister´ deres kvinde til en anden. Jeg tror, det handler mere om at være en mand, at være maskulin. Ideen om, at en mand skal beskytte kvinden som sin ejendom - at han er den eneste. En middelalderlig ting, egentlig. Et æreskodeks.«
Han skubbede et par puder om bag ryggen, så han sad mere oprejst. »Når man er sammen med andre, som du var med Daniel, er jeg lidt af en taber. Men jeg var splittet med hensyn til hvad jeg virkelig følte fordi jeg så dig, så hvor meget du nød det; og ja ... jeg nød også at se dig med en anden mand. Det tændte mig mere, end jeg bryder mig om at indrømme. Men det var også en slags jalousi; jeg vidste bare ikke, hvem af jer, jeg var mest jaloux på. Men æreskodeks... « Han smagte på ordet. Smilede svagt. »Forældet, ja... «
»Absolut,« svarede hun med et smil. »Jeg elsker dig ikke mindre, fordi jeg er sammen med andre. Eller når du er sammen med andre. Følelser, relationer kan udvides. Også sex... «
»Men jalousien er der stadig i en eller anden form. Jalousi og usikkerhed er menneskelige følelser.”
Hun tog en dyb indånding. »Når jeg føler usikkerhed eller jalousi, er det ikke fordi jeg er bange for at du vil blive ´taget´ fra mig, men fordi jeg spekulerer på, om jeg stadig betyder noget for dig; om du stadig ser mig som lige så værdifuld, om jeg giver dig det, du har brug for. Også om, hvad jeg ikke kan give dig. At være en mand i vores forhold. Forskellen er, at jeg ikke lægger skylden på dig eller den anden person. Jeg siger snarere ´Det her er, hvad jeg føler, hvad synes du om det, hvordan kan vi løse det, i fællesskab, sammen? Ligesom vi gjorde, da du havde fortalt mig om Daniel og så hytteturen.«
Ordene, minderne, sendte kuldegysninger gennem ham. Han mærkede reaktionen på hendes berøring, på tankerne og minderne, mærkede han blev hård i hendes varme hånd.
Hun kunne ikke lade være med at smile til ham. Og så på ham. »Kan du lide at tænke på det?« spurgte hun drillende.
Han nikkede, mens hun flyttede sin krop, så hendes lår gned sig op ad hans pik. »Ja... «
Hun lænede sig ind mod ham og hviskede. »Måske ... måske skal vi udforske mere.«. Han mærkede hendes varme ånde; der var noget magisk i den intime atmosfære - stilheden, de bløde sætninger og den svage lyd af sengelinned da hun lod sig glide ind over ham.
Han tog imod hende, tog imod hendes varme. Hun så ham i øjnene. Hun bøjede sig ned. Hendes hår faldt ned om hendes ansigt, deres. Deres læber ... varme, våde mødtes i et dybt, sløvt kys, våde tunger flettede sig ind i hinanden. Hans hænder vandrede rundt på hendes ryg og han nød øjeblikket. Ønskede, at det skulle vare ved.
Hun stønnede ind i hans mund og tog imod smagen af ham, blandet med vinen fra tidligere på aftenen. Nærhed var styrken i deres forhold. En styrke der også gav dem en begyndende tillid til at udforske, til at vove sig længere ud.
Hun vuggede sine hofter mod ham, tog hans hånd og førte den til sin knop. Låste hans blik fast, mens hun bevægede sig på ham. Tavse ord. Sammen i en sensuel og derefter voldsommere rytme. Nydelsen blev gradvist bygget op. Forbudte ord, hvisket i rummet mens han kærtegnede hendes bryster, hendes brystvorter. Hendes krop. Hun lænede sig ind i hans berøringer, pressede sig ind mod ham. Dybere og dybere.
Spændingerne steg. Bevægelserne blev mere hastige i jagten på udløsning. Hun først, da hun lå mod ham, over ham, svedig, varm og våd med et svagt skrig. Han et øjeblik senere, dybt inde i hende.
Udmattet lagde hun sig ned mod hans bryst, begge varme, glatte af sved. Han slog armene om hende. Holdt hende tæt ind til sig. Delte blide kys og mumlede hemmelige fantasier og kærlige ord. De havde mere at udforske. Ønskede mere på deres egen måde. Men lige nu...
Nu var det nok at have hinanden.
Erotiske noveller skrevet af Asks