Hver morgen tager jeg bussen ind fra omegnsbyen til storstaden og møder derfor ofte de samme mennesker på turen. Nogle går dag efter dag bare lige forbi. Men så er der også solstrålerne, morgensmilet, gløden i øjnene, der mødes og lyden af en lys og mild morgenhilsen, der bare gør resten af dagen bedre. Sådan var hun! Som med de fleste pendlere kendte jeg ikke hendes navn, så for mig var hun frk Morgensol. Hun stod på nogle stop efter mig, og jeg så frem til hendes hilsen, også selv om alle andre, der kiggede op og mødte hendes blik, fik den samme varme salut.
Oftest sætter man sig på et sæde, hvor også sædet ved siden af er frit. Efterhånden som byen nærmer sig, bliver bussen mere og mere fyldt, og sædet ved siden af bliver oftest fyldt af et morgentravlt og morgensurt forstads- eller storbymenneske, der ikke kunne drømme om at tage den mindste kontakt med den sagesløse sidemand. Enhver utilsigtet berøring bliver betragtet som en mindre territorialkrig, et blik opfattes som en udfordring. Formaster man sig som den inderst siddende til at ville ud, så sidemanden må flytte sig for en kort bemærkning, er det at regne som en fjendtlig handling!
Frk solskin gik altid længere bagud i bussen end mig, og ved skjulte blikke bagud kunne jeg konstatere, at hun brugte sine busture effektivt på læsning, notater og skrivning i bøger og på notebook. Hun steg ud før mig, og med hendes unge alder in mente kunne jeg slutte mig til, at hun gik på gymnasiet. Forhåbningsfuldt lod jeg altid mit nabosæde være fuldt tilgængeligt. Men først da en skoleklasse på vej til lejr var med fra busturens begyndelse og fyldte godt op i bussens bageste ende, satte hun sig med sit sædvanlige smil ved siden af mig med et “Er det OK?”
Det var også ok, da hun pænt spurgte, om hun måtte brede sig lidt med sit hjemmearbejde. Jeg fik bekræftet, at hun gik på gymnasiet, selv om jeg måtte have STX oversat! Hun hed Amalie, og vi gav hånd på gammeldags, en varm og spinkel hånd med et godt og tilpas hårdt håndtryk. Vores øjne mødtes med åbenhed og smil, og det strømmede gennem mig af umiddelbar velvære. Tænk så dydigt og dog så dejligt!
Hun lukkede sine bøger sammen, lænede sig tilbage med sine earplugs i ørerne og lukkede øjnene. Hun nærmest puttede sig i sædets dybde, og hver gang hun vred sig for at komme på plads strejfede hun min arm. Jeg modstod min indskydelse til at flytte den for hende, og hun faldt til hvile op ad min arm. Jeg lukkede også mine øjne og drømte mig ind i vores spinkle fællesskab. Jeg kom til mig selv igen, da hun skulle til at forlade bussen. Hendes øjne tindrede mod mig, og med fingrene hver især vinkende plirrede hun et ‘Vi ses!’
Og det gjorde vi jo allerede igen næste morgen. Hun entrede bussen med sin sædvanlige charme, tøvede lige da hun var ud for mit sæde, så op, og spurgte så igen: “Er det OK?” Mit hjerte hoppede ved de små ord, og hun begyndte fra da af at være min faste sidemakker. Det blev til øjenkontakt, smil og små korte dagligdagssamtaler om alt og intet. Hun skulle jo også lige nå at lave sit hjemmearbejde. Den bedste stund var, når hun pakkede sine ting og lænede sig tilbage og blundede til sin musik. Hun lænede sig mere og mere frit op ad mig, endda uden sit “Er det OK?” Men det var det i den grad! Måske var det kun mig, men jeg fik en fornemmelse af, at denne sidste hyggelige del af turen varede længere og længere.
Jeg begyndte at lægge mærke til, hvornår hun pakkede sine ting væk, og ganske rigtigt var det til min store tilfredshed tidligere og tidligere på ruten. Det tog jeg som et tegn på, at hun også nød det. En morgen faldt hun så godt i søvn, at hendes hoved gled ned på min skulder, og der lå det så dejligt, til hun vågnede med et sæt. Hun undskyldte, men jeg lagde min hånd på hendes skulder og forsikrede, at det da var helt ok, at hun faldt i søvn. Den virkning har jeg på folk, fortsatte jeg, og hun lod en lille fin latter skylle hen over mig. Hun lagde sig ned på min skulder igen med sine arme om min. Jeg sukkede af velvære. Stadig helt dydigt og uden bagtanker.
Uskyldigheder blev først sat på prøve, da vi tilfældigvis var med samme bus hjemad. Det plejede vi ikke. Jeg havde tidligt fri, og dér stod hun på bussen ved gymnasiet. Overraskelsen gjorde hendes smil og begejstringen i hendes stemme endnu større. Og hun gav mig et knus, før hun satte sig, hvilket var uvant. Hun skulle ikke lave hjemmearbejde, så vi snakkede mere, mens hun holdt mig under min arm endda uden at skulle blunde. Vi pjattede og grinede sammen. Hun var mere fysisk i sin omgangsform, end jeg er vant til. Men jeg spillede gerne med. Og den åbenhed og glød, der var i hendes øjne, når de mødte mine, lod jeg mig svæve med på.
Hun klemte mig, trykkede sig ind til mig og flirtede skamløst med mig, og mine forsvarsværker var ikke eksisterende. Min puls hamrede, hun kunne se min bule, hun var sig klart bevidst om, hvilken virkning hun havde på mig. Hele min krop råbte hendes navn! Amalie! Jeg var fyldt af hende, og jeg måtte bare gøre noget. Vejret var godt, så jeg spurgte hende, om hun ville være med til at gå det sidste stykke. Det var en skovstrækning, hvor der var gode stier i skoven. Hun bekymrede sig for, at der så ville være langt for mig. Men jeg bedyrede, lidt imod sandheden, at jeg ofte var gået hjem herfra. Jeg hæftede mig ved, at det ikke var hende der havde forbehold, men hun blot tænkte på mit bedste!
“Jo, lad os det!” Kvidrede hun, puttede sig ind til mig og gled samtidig sin hånd hen over min mave. Lige dér var jeg glad for den altoverskyggende tendens for buspassagerer til at fordybe sig i gadgets! Jeg dristede mig til at flette mine fingre ind mellem hendes, og hun kiggede op på mig med sine skovsøer, som jeg svømmede i, fuldstændig uden sikkerhedsvest! Hendes duft lammede enhver sans for fornuft. Vi steg af sammen, bussen kørte, og vi gik det lille stykke langs vejen til stien ind i skoven.
Da vi netop var så dybt i skoven, at vi var udenfor synsvidde, stoppede jeg op. I baghovedet med den forklaring, at vi lige skulle orientere os mod den vej, der var kortest for hende. Men bortforklaringer var unødvendige. Hun vendte sig mod mig, lagde sine arme omkring mig, fastholdt mit blik, mens hun sagde, at vi kan altså desværre ikke gå hjem til mig! Jeg tror selv på, at den tanke end ikke havde strejfet mig. Hun stod på tæer mod mig, og jeg kunne ikke nå at svare, før vores læber mødtes, tungere skilte dem nysgerrigt og vi kyssede med indestængt lyst og længsel. Hun sukkede diskant i kysset, og hendes tydeligvis nydende lyde fik mig til at finde balancen mellem usikkerhed og lysten lidenskalighed.
“Kom!” Råbte hun pludselig, og det var nær sket!! Hun tog min hånd og trak mig halvt løbende ind i skoven. Hun var åbenlyst stedkendt, og hun fandt en fordybning med strategisk beskaffenhed og kastede sig i den. Jeg røg med i syndefaldet! Jeg var fuldstændig ligeglad med, hvem og hvor mange hun havde trukket med i det fald før. Lige nu var der hverken fortid eller tanker om fremtid. Nutiden var til gengæld særdeles nærværende!
Vi rullede os sammen i skovbunden, mens vi kyssede grådigt. Vores hænder fandt åbningerne i tekstilerne og blotlagde hinandens veludvalgte steder. Jeg befriede hendes spændstige ungpigebryster, der struttede af kvindelig urkraft og trak mig magnetisk mod dem. Jeg videreførte mine læbers og tunges grådighed til hendes brystvorter, brune mod den skære hvide hud, modtagelige for beundring og begær. Klemte dem mellem mine hænder, nulrede dem faste mellem mine fingre, suttede dem vådt med tunge og læber. Hendes diskante Ja-udbrud bekræftede, at jeg var på rette vej. Hun understregede det ved at presse mit hoved helt tæt ind til hendes skønne barm.
Jeg suttede og slikkede hende vellystigt, mens mine hænder vandrede videre. Den ene greb hendes faste numse, den anden gled ned over hendes venusbjerg. Hvis jeg var i tvivl, om jeg gik for langt, var jeg det ikke mere, når hun førte mine hænder rundt på sin smukke krop. Hun var ikke en, der ville dvæle ved de små toner og nuancer. Hun var til det fulde orkester!
Hendes glatte fisse var saftig og åben, og hun nød højlydt, når mine fingre spillede i den og op ad og rundt om hendes klit. Hendes klynk, suk og støn blev diskante, og hun rystede, sitrede og skælvede uhæmmet sin orgasme ud i verden.
Stadig lettere hektisk tog hun min pik i sin hånd, mens hun kyssede mig og bed mig i læberne, fangede mine øjne og sagde, at hun ville ha mig op i sig. Jeg lagde an til at bestige hende, men hun sagde “Nej, jeg vil ride dig!” Der røg min mulighed for at styre slagets gang og holde min orgasme tilbage til det rette tidspunkt. Hun skrævede hen over mig, mens jeg lå på ryggen, vred sine dejlige bryster rundt i mit ansigt, førte min spids op mod sin fisse, og krængede sig ned over den, alt imens vores blikke sejlede sammen ud i det yderste rum og helt ind i det inderste.
Hun gned og vuggede og hoppede på min pik med sit adrætte underliv, og jeg blev bragt til kanten. Jeg famlede efter holdepunkter, fangede hendes numse, hendes bryster, hendes nakke og hår, alt sammen uden den udsættende effekt på den uundgåelige eksplosion. Heldigvis kom hendes hektiske hurtighed mig til undsætning denne gang, da hun kom igen, skælvende og rystende og råbte til mig, at jeg skulle komme oppe i hende nuuuu!
Sol, måne, stjerner, tåge, englesang og the Big bang for fuld udfoldelse. Jeg fyldte hendes fisse med kaskader af sperm. Igen, igen, igen, og hun modtog mig både gavmildt og taknemmeligt. Vores blandede safter drev ned over os. Hun gled en finger gennem dem, slikkede sig om munden, førte sin finger til læberne, suttede den og med et dybt og varmt blik sagde hun Mmmmm!
Så rejste hun sig, sagde at hun måtte smutte. Hun var sent på den, og de ventede hende derhjemme. Hun klædte sig skyndsomt på, mens jeg nød synet, og hun spurgte grinende, om jeg selv kunne finde vejen hjem. Ja da, svarede jeg, og hun sagde, at ellers måtte jeg jo få den lært. Så blinkede hun, og væk var hun!
Jeg fandt hjem, og da min kone kom hjem, bemærkede hun at der var nogle blade filtret ind i min trøje.
Nå ja, sagde jeg. Jeg har besluttet, at de dage, jeg har tidligt fri, vil jeg gå en del af turen hjem gennem skoven, du ved, motion og sådan!
God ide! Mente hun. Du har også fået noget farve i kinderne! Men hvad er det med din læbe?
Min læbe?
Ja, din læbe, den bløder lidt!
Nå, jeg kom til at gå ind i en gren! Jeg gik lidt væk fra stien og udforskede skoven. Sådan lidt OFF-Road!
Ja, sådan går det, sagde hun. Når gamle mænd vover sig ud i dristige eventyr, så får de skrammer!
Erotiske noveller skrevet af Ambrosius
