1
Alle kender hende. Med sine store øjne, smalle læber og runde næsetip, det røde hår samlet i en knold i nakken, de høje hæle og de stramme bukser, der kryber op mellem hendes runde baller, og en skjorte eller bluse med et par knapper åbne i halsen, så de fyrreårige mandlige vælgere fra provinsen mere end aner et par imødekommende bryster. Ja, Gitte Højbakke er nok en af de politikere og ministre flest mænd og unge fyrer fantaserer om, når de leger med sig selv og drømmer om sex med en MILF.
I dag er hun ikke længere bolig- og indenrigsminister. Hun har forladt det Konservative Folkeparti og prøver at finde en ny politisk platform. Det var nok derfor, hun var dukket op på Blågårds Plads i København for at deltage i en demonstration med en anden fremmedfjendsk politiker, Palle Rasmussen, og brænde en koran af i håb om at fyre op under indvandrerdebatten.
Blågårds Plads ligger på midten af Blågårdsgade, der strækker sig fra Nørrebros hovedpulsåre, Nørrebrogade, til den seks-sporede Åboulevarden, der fører bilerne ind og ud af hovedstaden. Det første stykke af Blågårdsgade er en gågade med pulserende, multikulturelt liv med hipstervenlige beværtninger og hyggelige butikker med bøger, etniske delikatesser og upcyclet genbrugstøj. Fra pladsen til Åboulevarden er det et kedeligt stykke gade med biler og boligblokke. Det er i den ende af gaden, jeg bor, i en af lejekasernerne, der har beton op til stueniveauet og en beklædning med røde mursten resten af vejen op ad de fire altanløse, charmeforladte etager. Det er det samme byggeri, der vender ud mod to af pladsens fire sider og huser så mange nydanskere, at kvarteret i flere omgange har været på ghettolisten. Og det var her, de to højreradikale agitatorer ville sætte ild et eksemplar af muslimernes bibel.
Jeg tog opstilling i den smalle af de to graffitiovermalede porte mellem lejekasernen og pladsen, der reelt er et stenbassin med sider af granit, der bærer 22 solide skulpture af kraftfulde kroppe, der krymper sig sammen omkring deres gøremål. På hjørnet ved pølsevognen, der ikke sælger hotdogs og ristede med brød, men shawarma og falafel, stod fire unge mellemøst-danske fyre og talte og pjattede og tyggede langtidsstegt lam og kylling. De var i blå jeans og t-shirts – en af dem ovenikøbet i en skjorte. Jeg genkendte dem. Og sådan så de ikke ud normalt. Til daglig stod de og holdt vagt eller dealede stoffer klædt i praktisk gorpcore-stil med sorte North Face-sweatpants, sort dynevest, hvide sneakers og sort baseball cap med New York Yankee-logo og om livet en bæltetaske til narko, penge og våben.
På en af de grønne københavnerbænke sad et par sutter med dåseøl i Nettoposer, og på den indhegnede legeplads for enden af pladsen stod et par forældre og gav børnene i gyngerne et hjælpende skub. På Enhedslistens stamværtshus, Blågårds Apotek, var der happy hour, og ved langbordene udenfor sad unge i grupper og drak grumset mikrobryg af solide glas. En af grupperne var en håndfuld nydanske fyre, der drak cola, og så lidt fejlplacerede ud.
Så på overfladen var det en stille, rolig eftermiddag i hjertet af Nørrebro. Men uden at det kunne ses på folk på pladsen, så ændrede atmosfæren sig og himlen over bydelen blev elektrisk, som luften før et lynnedslag, da Rasmussen og Højbakke sammen med to kameramænd og fire betjene skridtede ind på den forsænkede plads. De to politiske agitatorer tog opstilling på midten af granitbassinet, og kamerafolkene fandt kameraer frem og gik lidt rundt for at finde en god vinkel, mens de fire uniformerede betjente i gule veste begyndte at lave en indhegning af rød- hvid-stribe afspæringsbånd. Men pludselig gik det stærkt.
Da Rasmussen fandt en Koran frem, og Gitte Højbakke begyndte at tømme en flaske med brændbar væske ud over bogen, rejste de coladrikkende indvandrerfyre sig fra langbordene og kom råbene ned mod dem. Nogle af de andre bodegagæster rejse sig også. En kvindelig betjent og en mandlig kollega, der var et hoved højere end hende, gik dem i møde med armene hævet og hænderne i en beroligende vinkende: ”Så, nu slapper vi af. Lad os alle sammen tage det roligt.”
Koranbrænderne og deres kamerafolk søgte ly bag de to tilbageværende betjente, da fyrene fra pølsevognen nu også nærmede sig og på nærmest magisk vis havde fået stålrør og brosten i hænderne. En ældre betjent, der nok burde tabe sig lidt, stod nu og råbte desperat ned i sin radio. Ud fra biblioteket væltede det nu også frem med unge, der havde været skjult af plakaterne og opslagene, der dækkede kulturhusets vinduer. Og gennem den brede port ved siden af min kom en større gruppe aktivister skubbende på to brændende affaldscontainere. Mens sirenerne i det fjerne fortalte, at politiets skovvogne var på vej fra Åboulevarden.
Da den første brosten blev kastet og landede et stykke fra de politiske pyromaner, hvor den rullede lidt hen ad pladsen mod betjentenes og koranbrændernes ben, satte Gitte Højbakke i løb. Og jeg trådte ud fra porten og råbte:
”Følg mig, hvis du vil i sikkerhed.”
Hun kiggede usikkert på mig, kiggede sig tilbage mod pladsen, hvor kaosset tog til, og nikkede så: ”Tak”
”Tag den her på og træk hætten op”. Jeg tog min hoodie af og rakte hende den. Så guidede jeg hende gennem porten, hen over Korsgade og ind i parkanlægget Den Grønne Firkant, hvor der skærmet af nogle kummer med vilde blomster var et lille stenbelagt gårdstykke med bagindgang til min trappeopgang.
Oppe i lejligheden gik jeg hen til de åbne stuevinduer, der vendte ud mod Blågårdsgade. Nede på gaden havde nogen væltet en Toyota Auris og forsøgte at sætte ild til den, mens en blandet flok af nydanske unge, venstreradikale autonome og almindelige ballademagere smed sten efter indsatsstyrken, der væltede ud af politiets skovvogne, der nu ikke kunne komme frem til pladsen.
Fra en ejendom på Blågårdsgade var der slæbt affaldsbeholdere ud på Korsgade for at spærre adgangen til pladsen fra den side. De unge satte ild til containerne med sorteret affald og væltede dem omkuld. Og den sorte røg fra plastikaffaldet og stanken fra bioaffaldet fik mig til at lukke vinduet og vende mig mod den tidligere minister:
”Du må hellere holde dig fra vinduet. Det går helt galt, hvis nogen ser dig.”
”Jo, selvfølgelig. Er det slemt dernede?” Hun så ikke, at jeg nikkede som svar, for hun stod og kiggede febrilsk og lidt desperat rundt i lejligheden. ”Har du en mobil? Jeg bliver nødt til at ringe. Min ligger i min jakke, som jeg lod en af kameramændene holde for mig.”
Jeg tog min mobil op fra lommen og viftede lidt med den: ”Tør for batteri; jeg tror den er ødelagt,” løj jeg og gik ud i køkkenet: ”Vil du have noget at drikke? Du drikker kun Faxe Kondi, ikk’?”
”Jo, tak.”
”Vil du have lidt af det her i?” Jeg viftede med en trekvartfuld flaske med vodka.
”Det kunne jeg måske godt trænge til, tak. Det er sgu utroligt, at sådan noget kan ske i Danmark. Det beviser, det jeg altid siger: Vi og de er olie og vand, når det gælder værdier og kulturer. De kan aldrig blive en del af det Danmark, vi kender.”
”Her – i hovedstaden – er det Danmark, vi kender, nok noget lidt andet end hjemme hos dig i Vestjylland. Her er det noget lidt mere end bare stegt flæsk og Shu Bi Dua og højskoleophold,” indvendte jeg: ”Og dem dernede er en blandet flok af både dem og os – hvide og mørke danskere – der lige nu står sammen om at ville klynge dig op.”
Gitte Højbakke skulle til at rulle sig ud i en længere tale, da det pludseligt bankede vildt på min dør. Hun kiggede skræmt på mig og hviskede: ”Du lukker ikke op!”
Det gjorde jeg alligevel. For jeg vidste godt hvem det var.
2
Mehmet – en mellemøst-dansker, hvis forældre kom hertil som flygtning og i 1992, hvor de var med til at holde Blågårds kirke besat i 154 dage for at forhindre, at de blev udvist – kom ind i stuen:
”Wallah, det er helt vildt dernede, bror. Det var vildt svært at komme herover. Politiet vil bruge tåregas. Jeg siger dig, habibi, de er begyndt at sætte folk med hænderne i stribes i futtog hele vejen op til Åboulevarden.”
Den højreradikale politiker gloede måbende og med åben mund på den mørkhudede mand, der stod og med små hiv trak sin t-shirt fri af sin svedige hud og lade lidt luft slippe ind til den muskuløse overkrop.
”Hvad fanden laver du her? Hvad skal han her?” Højbakke så vredt spørgende frem og tilbage mellem mig og min ven.
”Det er en god ven. Han har altid gerne ville hilse på dig. En mand fuld af kærlighed”, sagde jeg, mens Mehmet smilte bredt og kiggede vurderende op og ned ad Gitte Højbakkes krop.
”Assalamu alaikum”, hilste han og gik hen mod hende.
Hun blev stående og så udfordrede på ham: ”Du holder dig væk! Jeg lover, det bliver værst for dig selv, hvis du rør mig.”
Da han nåede hen til hende, skubbede hun ham hårdt i brystet, og han svarede igen ved stikke hende en flad.
”For satan! Lader du ham bare gøre det?” Med hånden mod sin kind vendte hun hovedet spørgende mod mig.
”Tjae, som jeg sagde: Han er en kærlig mand – fyldt med trang til elskov.” Jeg trak på skuldrene og kastede et blik ud mod gaden, hvor man gennem den tynde røgsky fra tåregassen kunne se, at der nu var hængt bannere ud fra nogle af vinduerne i lejligheder over for min. ”Stop racismen”, stod der på både dansk og arabisk.
Mehmet tog fat i kinakraven på hendes lyseblå småblomstrede skjorte og rev skjorten åben. Jeg kom op bag hende og tog fat i hendes arme: ”Slap af. Så vidt jeg husker, går du ikke for alt det metoo-hysterie. Der er jo ikke noget galt i, at give en kvindekrop lidt komplimenter, vel?” viskede jeg i hendes øre.
”De der har sgu fortjent komplimenter.” Mehmet løftede anerkendende øjenbrynene og så vurderende på hendes bryster i den næsten gennemsigtige blonde-bh. Han stak en finger ned i en bh-skål og førte den kælende hen over brystvorten, der hurtigt begyndte at stritte: ”Wallah, jeg vidste det. Hun er sgu til den slags.” Han tog fingeren ud og begyndte at knappe hendes bukser op og pressede så hånden ned mellem hendes ben.
Hun begyndte snart at stønne med samme lyde, som man laver, når man skal forestille at have hård mave.
Den unge nydansker tog hånden op af hendes cowboybukser og snuste til sine fingre: ”Du er jo drivvåd.” Han lagde to fingre på hendes læber: ”Sut dem rene.”
Højbakke pressede først læberne hårdt sammen, men åbnede så munden let, mens hun kiggede den muslimske mand i øjnene og lod hans fingre hvile på hendes underlæbe. Da han førte dem ind i hendes mund, lukkede hun læberne om dem og suttede. Mehmet trak fingrene langsomt til sig og begyndte at åbne sin gylp. Den fremmedfjendske politiker så udfordrende på ham:
”Jamen, så kom med den. Tror du jeg er bange for dig? Sådan en perkerpik er ingen mach for en dansk fiskerpige. Jeg skal sgu vise dig, hvordan vi gør det nede på havnen. Når du først …” Hun stoppede talestrømmen og så lammet på den meget store mørke, næsten brune pik, der stod strunk og mægtig op ad den unge mands vaskebrætmave.
”Ned på knæ. Lad os se, hvor meget der kan være i kæften på dig, din ludder,” snerrede Mehmet. Den tidligere minister gjorde det frivilligt og tog pikken i munden. Til min overraskelse var det imponerende meget af den, hun kunne have i munden. Og mens savl dryppede fra politikerens smaskende mund, knep Mehmet øjnene sammen, åbnede munden på vid gab og bøjede nakken bagud. Og nu var det ham, der stønnede.
Mehmet greb fat i hendes hårknude og trak hende fri af sin pik: ”Også ham.” Han drejede hendes hoved til siden mod mig, som nu også stod med lemmet fremme. Det var ikke lige så imponerende som Mehmets, men alligevel en velvoksen mundfuld, som Gitte Højbakke tog hånden om og førte ind i sin mund, hvor tungen tog venligt imod den. Og hun begyndte at sutte skiftevis på min og min muslimske vens dunkende pik.
Da jeg kunne mærke, at jeg snart ville komme, trak jeg fri og puffede også Mehmet fri af hende. Og vi førte hende i stedet hen til min trepersoners sofa, der stod med et par kitschede puder med arabisk mønstret betræk under to indrammede filmplakater fra Berlin Biernallen en gang i 0’erne.
Vi satte hende ned, hev hende ud på kanten af sofaen og spredte hendes ben. Mehmet satte sig på knæ i sofaen, og hun tog villigt imod hans jern med munden. Jeg gik på knæ på det afhøvlede trægulv og slikkede hendes køn. Hun smagte af en bouillabaisse, kokken havde givet lidt for meget tør hvidvin. Da jeg med
tungen begyndte at bearbejde hendes opsvulmede klitoris, tog hun det mørke lem ud af munden og stønnede:
”Jeg kan ikke klare det. Stop, stop. Jeg vil have den op i mig. For satan, knep mig.”
Mehmet trak sig tilbage. Der dryppede lidt præsperm ud af hovedet på hans omskårede pik. Jeg rejste mig, bøjede mig ind over kvinden fra Hanstholm og trykkede min stivert i bund i hendes fisse. Jeg kørte pikken ud og ind. Først langsomt og dybt, så hurtigere og hurtigere. Mehmet forlod sofaen og gik med rejst pik ud i køkkenet. Jeg kneppede videre. Gitte Højbakke stønnede i takt med mine stød:
”Knep. Mig. Knep. Mig. Giv. Mig. Pik. Mer’. Mer’.”
I stedet for at give hende mere pik, trak jeg mig ud og stak i stedet tre fingre op i hendes skede og fingerkneppede hende og masserede ved hvert stød hendes G-punkt.
”Åh, Gud! Stop! Stop!” Hun flåede mine fingre ud af sit skød. Gik i bro. Kastede sig rundt fra side til side som en fisk, der lige er landet på kutterens dæk. Mens der fra hendes skede sprøjtede et springvand af skummetmælks-hvid væske.
”Wallah, mand. Hold da kæft hvor den picka kan sprøjte.” Mehmet stod i døren til køkkenet og grinede med en flaske jomfruolie i hånden: ”Nu skal vi prøve noget andet.”
Jeg nikkede og tog imod flasken. Det var den dyre spanske Finca la Torre olivenolie, han havde fået fat i. Højbakke kiggede spørgende fra den ene til den anden, mens hun kæmpede for at få sin vejrtrækning under kontrol. Mehmet satte sig ved siden af hende:
”Sæt dig på mig,” bad han.
Hun satte sig over skrævs på ham, ledte med en hånd hans kæmpelem op i sin skede og red ham. Jeg lagde en hånd mod hendes ryg: ”Læn dig fremover.”
Hendes bagdel struttede, og man kunne se røvhullets lyserøde åbning, da hun lænede overkroppen fremad, så Mehmets ansigt forsvandt mellem hendes bryster.
Med en finger begyndte jeg at masere hendes stjerne og indgangen til hendes røvhul. Jeg kunne høre en tilfreds mumlen fra Mehmet inde fra dybet af Højbakkes kavalergang, mens den tidligere minster red ham med vukkende bevægelser frem og tilbage.
Jeg skruede hætten af den spanske olivenolie, hældte en sjat af det ud over min rejsning og smurte den ind i det og hældte så godt skvæt ned mellem hendes baller og smurte det med en finger op i hendes røv.
Hun stivnede: ”Nej. Ikke der. Ikke op i det hul,” tiggede hun. Men Mehmet tog armene omkring hende og holdt hende i et fast greb ind til sig, mens jeg langsomt – først med spidsen af pikken kælende for ringmusklen, så med penishovedet inden for og så med hele rejsningen – trængte op i hendes anus. Hun skreg.
”Av! Av! Stop. Neej! Neej! Det gør ondt,” næsten græd hun.
Jeg slog hende hårdt med en flad hånd et par gange på ballerne for at distrahere hende: “Træk vejret langsomt og dybt,” sagde jeg, mens jeg fortsatte med at føre mit jern ud og ind ad hendes endetarm.
Mehmet holdt fast om hende og stødte hårdt og rytmisk sin pik op i hendes skede. Jeg kunne mærke hans pik mod min, når vi begge var oppe i hende. Hendes røvhul, der først havde været stramt som en penisring, blev stød for stød mere eftergivende. Og hun begyndte igen at stønne af vellyst.
”Åh. Ja. Åh. Knep min røv. Åh, min Gud, I propper mig med pik. Åh, min Gud. Knep mig for satan. Knep mig og slå mig. Knep mig og slå mig,” hulkede hun af nydelse og smerte. Og jeg lod igen mine håndflader klaske hårdt mod hendes baller, der begyndte at blive røde.
Mehmet bøjede nakken bag over og skreg op mod loftet: ”Knep den göt! Knep hendes røv. Allah, jeg kommer.” Hans krop krampede i stød som en, der bliver slået i maven.
Højbakke slog sine arme om ham og kastede sig frem og græd: ”Jeg kommer. Min krop. Åh, min krop.”
Min orgasme kom også rullende som en snebold, der bliver til lavine. Og jeg trak mig hurtigt ud, greb fat i politikerens ikoniske hårdknold og sprøjtede min sæd ud over hendes ryg.
3
Bag efter var der ingen af os, der sagde noget. Min pik havde fået en brun ring som den kaffe efterlader på indsiden af et hvidt krus. Mehmet sad og pustede i sofaen, der havde fået skjolder af forskellige kropsvæsker. På bordet stod det glas med vodka og kondivand, som Gitte Højbakke ikke havde fået drukket.
Jeg tog en stor tår af det og tilbød resten til Mehmet. Han afviste og tog i stedet sodavandsflasken og drak den smule, der var tilbage i den.
Den rødhårede politiker gik tavst og indesluttet rundt og samlede sit tøj sammen. Der løb en stribe sæd ned ad hendes inderlår. Hun kiggede ud ad vinduet: ”Der er roligt derned nu. Politiet er ved at føre de sidste af de svin væk,” sagde hun: ”Hvad med dig, har du en mobil der virker?” Hun så på den mørkhudede mand.
”Ja, selvfølgelig.” Mehmet rejste sig og fandt den frem. Hans pik dinglede slapt, når han gik.
Vestjyden spurgte, om man kunne komme til Åboulevarden gennem parkanlægget. Det kunne man godt, svarede vi hende og forklarede hvordan. Så ringede hun til en eller anden og bad om at blive hentet. Da hun havde rakt mobilen tilbage til Mehmet, så hun koldt på mig:
”I kan begge komme ind og sidde for det her, det ved du godt, ikk’?”
“Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, du har lyst til at fortælle nogen om det her – og ham der,” svarede jeg og nikkede hovedet til siden mod Mehmet.
Hendes blik blev lidt indadvendt, men så tøede hun og smilte: ”Nej, det har jeg vel ikke.” Hun holdt en lille pause, mens hun ledte efter ordene: “Det var måske heller ikke det værste man kunne komme ud for. Men jeg bliver nok nødt til at stå op under de næste par udvalgsmøder.”
På vej ud ad døren standsede hun op og gik med hastige skridt tilbage til Mehmet. Per refleks trak han hovedet lidt tilbage som frygtede han, at hun ville slå ham. Men med et par fingerspidser kælede hun blidt og forsigtigt for hans hængende, men stadig store lem: ”Det må jeg sige. Sgu ret fantastisk.” Så gik hun ud til entreen, men stoppede så igen op og vendte sig mod den unge mellemøst-dansker:
”Men det ændrer ikke på, at I fanme alle sammen skulle sendes hjem, hvor I kommer fra.”
Forfatterens note:
Historien er fiktion. Enhver lighed med nulevende eller tidligere personer er tilfældig. Mig bekendt har der aldrig været en vestjysk, Faxe Kondi-drikkende, fiskerdatter der har været konservativ minister for boligområdet.
Erotiske noveller skrevet af Skanderborg