Forfatteren Martin Sørensen kaster et vurderende blik ud over tilhørerne, der er kommet for at overvære hans foredrag i den midtjyske købstad. Der er vel mødt 35-40 mennesker i skolens aula. Martin skønner, at lidt flere end halvdelen er kvinder i en jævn fordeling fra 20 til 60 år. – Det tegner lige så godt, som det plejer, og helt anderledes end når han for et par måneder siden blev inviteret i ny og næ til at fortælle og læse op fra sine bøger.
Dengang var Martin Sørensen kun kendt af en mindre læserkreds. Anmelderne roste hans fine pen og hans valg af vigtige temaer. Men hvad hjalp det, når kun få gad læse om forliste ægteskaber og strandede menneskeskæbner? Efter receptionen for hans sidste roman var der sket noget. Forlagets direktør havde budt på middag ude i byen, og hans sekretær, Emilie, havde tilbudt at følge Martin hjem til hotellet. De havde fået en drink, og så havde hun inviteret sig selv med op på værelset og videre til Martins seng.
(Martin har beskrevet denne hændelse i fortællingen "Forlagssekretæren").
At den smukke, unge kvinde af egen drift gav sine lyster frit løb i Martins favn, havde vakt en uudslukkelig tørst efter mere af samme slags. Al god og ærlig litteratur udtrykker forfatterens inderste tanker og følelser. Og da Martin er en god og ærlig forfatter, stod han nu over for et vendepunkt i sin kunstneriske løbebane. Før havde han forsøgt at skrive sig ud af sit eget strandede ægteskab. Nu ville han skrive romaner og noveller til vellystens pris.
For at blive inspireret og få sin forfatterskude vendt begyndte han at læse eller genlæse de erotiske klassikere lige fra Biblens Højsang over Ovids digte om elskovskunsten til Boccaccios Dekameron og videre fra Lady Chatterley´s elsker til Fanny Hill og Soyas 17. Derpå annoncerede han et foredrag, hvor han ville fortælle og læse op af pirrende afsnit fra alle tiders erotiske tekster. Snart strømmede det ind med invitationer fra læseklubber og aftenskoler i alle landsdele, der indebar, at Martin skulle overnatte på det lokale hotel og tage en fridag fra sit faste job ved Borgerservice i Skanderborg Kommune.
Martin er 36 år. Han har gradvis ændret på sin egen fremtræden. Frisure og påklædning, men ikke mindst hans holdning og stemmeføring udstråler nu på samme tid viril og intellektuel charme fra talerstolen. Når han fortæller om litteraturhistoriens mangeartede elskovsmøder, lader han skinne igennem, at den slags oplevelser har han selv praktiske erfaringer med. Og efter at han har været ude til et par foredrag, har det virkelig noget på sig.
For det holder altid stik, at en kvindelig tilhører melder sig efter foredraget for at stille et spørgsmål eller to - nogle gange ivrigt, andre gange frygtsomt, forlegent, ærbødigt. Og Martin svarer, at det er nogle meget interessante spørgsmål. Kunne damen ikke have lyst til at holde ham med selskab ved hans ensomme aftensmåltid på hotellet. Senere vil de fortsætte på hans værelse. Hvad enten det nu er en studine på 19 eller en lærerinde på 55 eller noget dér i mellem, så vil deres samvær altid være en erfaring, som Martin Sørensen kan bruge i arbejdet med den samling banebrydende erotiske fortællinger, han er i færd med at skrive. Når de begynder at udkomme, vil oplæsning fra hans egne tekster være finalen i hans foredrag. Og salget vil betyde, at han kan opsige jobbet i Borgerservice og koncentrere sig om at skrive, holde foredrag og søge efter endnu mere inspiration.
Også denne aften ser det ud til gå, som det skal. Der er både latter og åndeløs opmærksomhed. Nu har han jo efterhånden sit stof på rygraden og kan se væk fra manuskriptet. Han stiger ned fra talerstolen og går tæt på de forreste rækker. Han gestikulerer med armene og retter blikket mod udvalgte tilhørere. Damen på tredje række med enkelte grå stænk i håret har han haft øjenkontakt med flere gange. Og det er hende, der står høfligt og venter, da de andre er på vej ud bagefter.
- Jeg ville så gerne høre... nej, nu ved jeg virkelig ikke, om jeg kan være bekendt at spørge. Du sagde nogle ting, som for mig...
- Jeg kan høre, vi har rigtig meget at tale om. Har du travlt nu?
- Jeg skal bare hjem og finde noget at spise.
- Alle tiders. Så kan vi spise sammen. Du går bare med mig hen på hotellet. Jeg gi´r.
- Jamen det kan jeg da ikke.
- Jo du kan. Vil du være bekendt, at jeg skal spise alene, når du kan holde mig med selskab?
Hun hedder Monica. Hun arbejder på det lokale kommunebibliotek. Mens de spiser, holder Martin samtalen gående om hende selv og hendes arbejde. Hun er 52 år, har to voksne børn og har været enke i fire år. Han lytter og stiller interesserede spørgsmål og registrerer, hvordan hun efterhånde slapper af og bliver mere tryg i hans selskab. Da de har spist, og det er blevet sent, siger han:
- Det er for kedeligt at sidde her i den tomme restaurant. Kom, vi tager flasken med op på mit værelse.
De sidder over for hinanden på værelsets to stole. Martin skænker op.
- Det har været så spændende at høre om dit arbejde blandt bøger, at jeg rent har glemt, hvad du ville spørge mig om. Nu er jeg klar til at svare på alt.
Monica tager en slurk fra sit vinglas.
- Jeg ville så gerne høre, om du virkelig går ind for det åbne ægteskab. Jeg følte, at det var det, du ligesom prøvede at sige, når du fortalte om de erotiske historier.
- Ja, når litteraturen fortæller om ægteskabelige sidespring, munder det jo altid ud i konflikter og tragedier. Jeg tror, forfatternes hensigt er at få os til at tænke på, hvor meningsløst det er at fordømme utroskab. Ville det ikke være mere naturligt at give alle medmennesker del i vores kærlighed, også fysisk, når som helst vi får anledning til det? Den erkendelse er jeg selv nået til. – Er det noget, du selv har erfaringer med?
- Nej, nej, nej! Min mand døde af en hjerneblødning for fire år siden. Jeg har aldrig været sammen med nogen anden.
- Men du vil gerne vide, om jeg synes, at du bør gøre det. Du husker nok, hvad Gustav Wied lader Knagsted sige:
"Jeg har kendt en enke, der elskede sin mand i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død."
- Jeg er 52, så..
- Du behøver ikke føde din mand flere børn, men hvis han elskede dig, da han levede, er jeg sikker på, at han nu ville ønske dig al den kærlighed og sex, du kan skaffe dig.
- Tak. Jeg har tænkt så mange gange over det uden at turde tænke tanken til ende. Tak, nu har du hjulpet mig til at tro på det. Men hvor går en gammel kone som jeg hen for at få noget?
- »Gammel kone« – sludder og vrøvl. Jeg vil snarere kalde dig en moden skønhed. Og du behøver ikke gå så langt. Bare rejs dig op fra stolen.
Monica rejser sig uforstående og ser Martin gå hen til hende. Han tager forsigtigt hendes briller og lægger dem på bordet ved siden af det halvtomme vinglas. Han lægger armene på hendes skuldre og kysser hende på panden. Da hun smiler overrasket, skifter hans hænder til et fastere greb, og læberne mødes.
Martin fører Monica hen at sidde på sengekanten og får hende til at falde bagover. Nu kan han læne sig ind over hende, føre hænderne ned og op langs siderne og strejfe brysterne med tommelfingrene og til sidst lande i et kys, hvor han presser tungen ind mellem hendes læber. Hun tager instinktivt imod med sin egen tunge og således opmuntret lægger han nu hænderne om brysterne, der vist engang har været struttende C-skåle.
Han knapper blusen op for at få vished og får lirket bh-en til side. Jo, der er endnu en del fasthed tilbage. Og brystvorterne strutter, så snart han lægger læberne om dem.
Når Martin har fået en ung kvinde med op på værelset, går det af sig selv. Hun ved, hvad hun er der for, og hun går målrettet efter det. Men Monica ser ud som om, hun ikke rigtig har opdaget, at det her er noget, der virkelig sker. Hun er på vej ind i en uvirkelig tilstand af drømmende nydelse.
Martin rejser Monica op i siddende stilling og begynder at klæde hende af. Instinktivt giver hun sig til at hjælpe, da han vil trække nederdelen af. Der er et overflødigt kilo eller to som på de fleste mennesker i den alder, men det har han vænnet sig til at se bort fra. Han skubber hende bagover og spreder hendes ben for at komme til, og mellem de kødfulde lår når han frem til den buskede skedeåbning. Det er som at nå frem til et skatkammer, som har været glemt og ubesøgt i lange tider. Martin fugter to fingre og trykker sig forsigtigt ind for at afsøge rummet midt i og til alle sider. Reaktionen lader ikke vente på sig: nogle ryk i Monicas krop og grådkvalte udråb. Martin holder indgangen åben med fingrene og stikker tungen ind. Han finder klitoris og napper i den. Nu er der begyndt at blive fugtigt i grotten.
Martin arbejder systematisk, skifter mellem slik og sut og fingertryk, lytter til hendes udbrud, følger kroppens reaktioner og mærker, at kulminationen er på vej. Da den kommer, trækker han sig tilbage for at gøre sin egen afklædning færdig. Hun er ved at komme til sig selv, og han lægger sig ind over hende og dækker hendes ansigt med kys og hvisker søde ord, for at hun skal overvinde chokket ved at være genfødt som kvinde. Så rejser han hende op at sidde på sengekanten, og ud for hendes mund er det hans pik, der bringer Monica tilbage i realiteternes verden. Hun tager den prøvende i hånden med et smil op til Martin. Han benytter lejligheden og skubber spidsen ind i den åbne mund og holder blidt om hendes tindinger for at sætte suttebevægelsen igang.
Martin har forlængst indrettet sin holdning og sine forventninger på, at en mand kan have god sex med alle slags kvinder: tykke og tynde, unge og gamle. Med den filosofi kan han få erektion over for enhver af dem næsten lige hurtigt. Monicas sutterefleks er vågnet som hos en nyfødt kalv, der søger til moderens yver. Martin afbryder hende blidt, da han føler sig klar og skubber hende atter bagover og skiller hendes ben.
Han smiler kærligt og kysser hende, idet han begynder at trænge forsigtigt ind. Hun smiler tilbage. Det er klart, at hendes krop genkender den vellystfornemmelse, den erindrer fra for år tilbage.
De seneste to måneder har Martin Sørensen været sammen med 12-15 meget forskellige kvinder. Han er holdt op med at tælle dem. Men efter hver gang noterer han i et kollegiehæfte, hvor han samler ideer til novellerne og den roman, han snart skal skrive. Hvert møde byder på nye iagttagelser. Han skriver om kvindernes reaktioner og deres indstilling til at være aktive og passive og til at lade sig kneppe i forskellige stillinger.
Martin har noteret sig den slående forskel på at kneppe en kvinde forfra og bagfra. Nu med Monica er det begyndt som et ømt og kærligt møde i missionærstilling med øjenkontakt og kys. Da hun villigt lader sig vende omkring, ser han kun hendes brede røv, ikke hendes ansigt, ikke hendes overkrop. Hendes identitet og personlighed er koncentreret i de to huller, som stilles passivt til hans rådighed. I dag vil han holde sig til det nederste, der åbner sig mellem de svulmende skamlæber. Martin kan godt lide denne position, og det overrasker ham ikke, at Monica instinktivt lader sig bruge på den måde. Da han hugger hårdt ind, rutcher hendes krop lidt frem. Men derefter ligger hun helt stille med hovedet hvilende på puden og armene ned langs siden lige til det øjeblik, hvor han trækker sig næsten helt tilbage forud for det sidste stød.
Martin bemærker kun som gennem en tåge, at hans sæd drypper fra skeden ned på lagnet. Han er blevet overvældet af den vanedannende rus og svimmelhed, der følger af hans udløsning. Han glider lykkelig ned ved Monicas side. Og nu er det hende, der lægger sig ind over ham. Hendes bryster trykker sig mod hans brystkasse. Hun lægger sin kind mod hans og kysser ham.
Sammen hvisker de kærlige ord om, hvor god og dejlig den anden har været og takker hinanden for en skøn oplevelse.
Der skal lige tisses en tår, og så kryber de nøgne sammen under dynen. Nogle af de kvinder, Martin er sammen med, skal skynde sig hjem. Der er ikke blevet talt om, hvorvidt Monica skal blive natten over. Men det følger af sig selv. Det er hende, der lægger sig ind helt til Martin og kysser ham godnat.
Da Martin vågner næste morgen, ligger Monica stadig fredfyldt med en hånd på hans skulder. Mens han venter på, at hun skal vågne, nyder han synet af brysterne, der breder sig ud mellem dem, fredfyldt og nu helt uerotisk. Det har været en rar nat.
De spiser morgenmad uden at veksle mange ord. Hver opfyldt af egne tanker. Martin tilbyder at sætte Monica af ved biblioteket. Men hun vil hellere gå. Ved afskeden stiller hun det traditionelle spørgsmål:
- Ses vi igen?
Og Martin giver sit sædvanlige svar:
- Hvem ved? Det kunne da være hyggeligt.
Mens Martin kører hjem til Skanderborg, tænker han på, hvad han skal notere i kollegiehæftet efter mødet med 52-årige Monica. Og han opdager, at den fornemmelse, som vil sidde længst i hans krop, er velbehaget og trygheden ved hendes nærvær, mens de sov i hinandens favn.
Men det kan også blive interessant at følge hendes udvikling. Han kunne hjælpe hende med nogle skub frem. Han kender mænd, som han kan bede om at besøge hende. Siden vil han selv komme igen.
Nu går turen i næste uge til Bogense. Martin er spændt på at erfare, om det passer, hvad man siger om de fynske piger.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla