Inde på gårdspladsen står tjenende ånder parat. To tager sig af bagagen. Én får nøglerne til Porchen for at køre den i garage. En værdig hushovmester fører dem op ad trappen til en forhal, hvor greven venter. Han kysser hende på hånden og giver hendes ledsager et varmt og fortroligt håndtryk.
I spisesalen er der dækket op til frokost med Meissnerporcelæn, gammelt sølvtøj og rhinskvin af slottets egen aftapning. Væggene er prydet med våben og jagttrofæer og malerier af afdøde slotsherrer. Under måltidet spørger greven høfligt Louise om rejsens forløb, og der konverseres om aktuelle emner af fælles dansk-tysk interesse.
Efter måltidet, er det meningen, at der skal fortsættes med kaffe i den tilstødende salon. Greven vinker en tjener til sig.
- Bed Helga komme.
Helga er oldfrue. En moden dame. Sortklædt, mager, myndig. Hun står afventende inden for døren. Greven siger:
- Mens vi fordyber os i vore forretninger, vil et gemak være til rådighed for Deres smukke ledsager. Helga vil gerne vise det frem nu.
Hun ser usikkert på Martin. Men han giver hendes hånd et klem og siger:
- Gå du bare med Helga.
Hun rejser sig og følger oldfruen ud i en korridor, gennem en dør og op ad en vindeltrappe til en smallere korridor. Helga standser foran en tung dør af ubehandlet egetræ, som hun låser op med en nøgle fra et nøgleknippe. Døren knirker, da hun åbner den og giver hende tegn til at gå ind først.
Helga er blevet stående inden for døren, som hun har lukket efter sig. Louise ser sig overrasket om. Eftermiddagssolen giver værelset lys gennem et lille glughul, der sidder for højt til, at man kan kigge ud af det. Væggene er nøgne og hvidkalkede. Et simpelt, lille bord, en stol og en smal seng er eneste bohave. På bordet står et lerkrus. I en niche til den ene side er der bruser, håndvask og kloset.
Helga giver hende ordre til at tage sit tøj af og lægge det i en sæk. Louise adlyder mekanisk.
- Og dine smykker!
Louise giver hende tøvende halskæden og ringen, som Martin har købt til hende i Köln. Hun må også aflevere armbåndsuret, som hun fik til sin konfirmation.
Helga peger hen på stolen, hvor der ligger en tunika. Der står et par simple tøfler af træ henne ved sengen. Så går Helga. Hun tager sækken med sig. Louise kan høre døren lukke med et metallisk smæk. Er den låst? Det er ligegyldigt. Hun kunne ikke drømme om at gå nogen steder uden tilladelse.
Hun tænker, at Martin må vide, hvor hun er blevet ført hen, og at det er sket efter hans vilje. Altså må det nu være sådan, at hun roligt skal afvente, hvad man vil med hende, og gøre sit bedste for ikke at skuffe hans forventninger.
Hun ifører sig tunikaen. Den er af groft lærred, ærmeløs og når hende til midt på lårene. Hun sætter sig på sengen. Så hører hun, at en nøgle bliver stukket i låsen. To mænd kommer ind. De er klædt som landarbejdere. De giver hende tegn til at følge med.
Louise rejser sig straks. Hen ad gangen går den ene forrest, den anden bagerst, som om de frygter, at hun vil stikke af. De går ned ad en anden vindeltrappe end den, hun før var gået op ad. Den fører til en gårdsplads på borgens bagside med stalde, hvor hun kan høre heste vrinske. Der står redskaber og vogne til vinavl. Og så står der en kreds af arbejdsklædte mænd, mindst 15, snarere tyve vil hun tro. De ældste ser ud til at være lige så gamle som hendes far, de yngste er som drengene i hendes 1. g. Alle er de kraftige og stærke af udseende.
Louises to ledsagere puffer hende ned at ligge på knæ midt i kredsen. De trækker tunikaen af hende. Der står en arbejdsvogn midt på pladsen. De to mænd løfter hende op at ligge på vognen og slutter sig så til de andre i kredsen. Herefter kan Louise fra sin liggende stilling ikke mere rigtigt se, hvad der sker, indtil et par ru hænder skiller hendes ben, og fingre går op i hendes skede. Det er godt, da hun ellers endnu ikke ville være tilstrækkeligt våd til at modtage det velvoksne lem, der borer sig ind som det første.
Hver af mændene tager sig den tid, de behøver, når det bliver deres tur til at fylde hende med sperm. De fleste har selv opnået den rejsning, de skal bruge, ved at gnide deres pikke, mens de ser deres kammerater betjene sig af Louise. Enkelte kommer hen og lader pikken falde ned i hendes mund, hvor hun gør sit bedste for at hjælpe dem, mens lugten af hest og gødning fylder hendes næsebor.
Måske har halvdelen haft deres tur, da hun for afvekslingens skyld bliver trukket ned fra vognen til knælende stilling på de toppede brosten, hvor de næste holder hårdt om hendes bryster, når de skal støde ind. Snart slipper kræfterne dog op. Da hun ikke magter at holde sig oppe på arme og ben, bliver hun placeret stående ind over vognens bagende. To mænd holder hende fast, mens resten tager deres tur med hende. Da den sidste har trukket sig ud, glider hun ned på stenbroen efter være blevet brugt i halvanden til to timer.
To mænd støtter hende tilbage til hendes værelse. De kaster tunikaen ind på gulvet og lader hende selv om at slæbe sig hen til sengen. Her ligger hun, da Helga kommer og afbryder hendes døs. Hun peger på en bliktallerken med et par stykker brød og lidt skinke, som hun har stillet på bordet. Hun giver Louise besked på at vaske sig grundigt og være klar. Til hvornår kan Louise ikke vide, da det ikke mere er muligt for hende at sanse tiden. Men solen skinner ikke mere gennem det lille vindue, og Helga har tændt en elektrisk pære.
Louise føler sig nogenlunde frisk igen. Hun har spist med god appetit af det sparsomme måltid og drukket flere glas vand af lerkruset, som hun fylder fra håndvasken. Hun har vasket sig omhyggeligt og ligger afslappet på sit leje, da Helga kommer ind. Hun sikrer sig først, at Louise og hendes skede ikke mere lugter af gårdspladsen og de mænd, der har betjent sig af hende. Så befaler hun Louise at skifte til en florlet, gennemsigtig natkjole, som hun har medbragt. Hun rækker hende kam og hårbørste, som Louise bruger ved det lille spejl over håndvasken.
De går en længere strækning ad trapper og gange til borgens herskabelige del. De når til en dør med våbenskjold over de udskårne paneler. Helga åbner døren og skubber Louise foran sig.
- Værsågod, Deres nåde.
De står i grevens sovegemak. Han er klædt i en broderet natskjorte. Han ser på, mens Helga affører Louise hendes kjole. Greven nikker tilfreds og giver Helga tegn til at forlade dem.
Greven er mellem 40 og 50 år. Han lægger sig på sengen for at Louise kan gå igang med hans pik. Hun er lykkelig og stolt over alt, hvad Martin har lært hende, og hvad hun har haft mulighed for at øve gennem de seneste måneder. Hun sutter og slikker og tager kuglerne i munden. Hun bruger sine fingre og arbejder med mellemkødet.
Greven giver sig god tid til at nyde hele Louises krop. Han nyder heldigvis også at kunne slikke hende til en god orgasme. Herefter tager han hende i mange stillinger, og Louise gør sit bedste for at arbejde med. Hun støder tilbage, når han knepper hende bagfra og lader skedens muskler knibe omkring det indtrængende lem, indtil han udtømmer sig. Hvis Martin er kommet for at gøre forretninger med greven, kan det måske hjælpe ham, hvis greven er tilfreds med hende.
Hun lægger sig indover ham som en dyne, kysser ham kærligt på munden og takker for al den gæstfrihed, hun har mødt siden sin ankomst til hans borg. Da de skal sove, vil han have hende helt ind til sig at ligge, så at han hele tiden kan mærke hendes bryster og trykke sin pik mod hendes underliv. Således er han klar til at vække Louise med et stød op i hende, da han vågner næste morgen. Denne gang kommer han ikke i skeden. Han knæler hen over hendes krop og lader hende drikke hans sæd.
Derefter ringer han på Helga, der fører Louise tilbage. Hun spiser sin morgenmad, dvs. et stykke brød, der er stillet på bordet tillige med en enkelt kop kaffe. Så vasker hun sig omhyggeligt. Der står en tube creme ved håndvasken, som hun har brugt til at pleje sine trætte skamlæber. Hun har også smurt sit bagerste hul for at være beredt, hvis det skulle blive aktuelt. Da hun ikke har nogen fornemmelse af tiden, skynder hun sig kun for at være klar, når man igen ønsker at gøre brug af hende i løbet af formiddagen. Hun sidder lidt og tænker på Martin. Mon greven har sørget for, at der er kvinder til hans brug? Måske fra borgens personale eller nede fra landsbyen?
Døren går op. Det er hushovmesteren, som tog imod dem dagen før. Af hans myndige blik kan hun se, at han ønsker, hun skal være nøgen. Han kommanderer Louise ned at ligge på knæ og fører sin store pik ind i hendes mund, hvor hun hurtigt gør den helt stiv. Så trykker han hende helt ned at ligge med hovedet hvilende på armene. Han stiller sig bag hende og griber fat i brysterne, mens han tvinger sig ned i hendes røvhul. Hun skriger højt, har tårer i øjnene og føler, at hun er ved at blive flækket, mens han støder hurtigere og hurtigere for til sidst at fylde hende med langt større mængder sæd, end hun kan rumme her.
Dagen forløber nu således, at tjenere, lakajer, chauffør og kok kommer ind efter tur, kun afbrudt af Louises korte frokostpause. Også de to næste efter hushovmesteren har ønsket at kneppe hende bagfra, men i skeden. Derfor bliver hun liggende således på gulvet, at de alle kan gå lige ind ad døren og tage hende. Hun ser ikke dem, der træder ind, mærker dem kun, når de støder ned i hende. Mændene ser ikke hendes ansigt, hører kun hendes suk, støn og halvkvalte udråb.
Når tre eller fire mænd efter hinanden er kommet i Louise, lykkes det for hende selv at opnå en udløsning, der får hende til at synke sammen i den sø af sperm, der har samlet sig på gulvet.
Sådan ligger hun, da Helga står i døren og meddeler, at der ikke kommer flere. Hun giver Louise ordre til at vaske gulvet rent for sperm. Derefter kommer hun med brød og pølse og minder hende om at vaske sig selv omhyggeligt og børste tænder, inden hun bliver afhentet til aftenens opgave.
Louise er igen iført den fine natkjole, da hun bliver ført til et andet sovegemak. Manden, der tager imod hende, er nok omkring de 70 år eller lidt mere. Det er grevens gamle onkel. Han har de samme ønsker som sin nevø, men ikke de samme evner til at få dem opfyldt. Martin har før givet Louise til ældre mænd, og hun ved, hvordan hun kan bruge sin krop og sit gode håndelag til at kompensere for deres alders svagheder. Hun giver ham al sin ømhed og respekt. Kysser og kæler for ham, ligger længe med hans lem i munden og arbejder omhyggeligt med omgivelserne. Det dirrer og dunker, og endelig har hun givet ham styrke til at kneppe hende.
Da de skal sove, putter hun sig ind til ham og foregiver at søge tryghed. Og han elsker at have hende i sin favn. Om morgenen vil han ikke lade hende gå, da Helga træder ind. Han håber, at denne dejlige, fremmede pige vil hjælpe ham til endnu en rejsning, give ham sin krop og lade ham mindes ungdommens utallige glæder. Men Helga insisterer: det er bestemmelsen, at hun skal tilbage til sit værelse.
Her sidder hun uvirksom på sengen hele formiddagen og undrer sig. Kommer der ingen? Hvorfor skal hun pines med uvirksom ventetid? Hvorlænge vil man beholde hende her? Det dunker nervøst i hendes skød, der nu har været i brug uafbrudt i to døgn. Hun kunne blive ved på den måde, hvis bare hun måtte høre et ord fra Martin om, at han var tilfreds med hende. Hvor er han?
På et tidspunkt, hun har lært at kende som middagstid efter solens retning gennem vinduet, kommer Helga med de sædvanlige stykker brød med skinke. Hun giver Louise besked på at spise straks. Og Louise forstår, at der nu er brug for hende igen.
Ligesom den første dag bliver hun hentet af to karle og ført ned i den lille gård og videre ind i laden, hvor hun bliver lagt i høet. Skønt folkene i dag har valgt at tage hende gruppevis, bliver de ikke hurtigere færdige med hende af den grund. I to timer bliver Louises krop drejet og vendt og vredet og kastet omkring, mens de lader hende mærke deres manddom i alle huller. Mændene kommer og går; de står og sidder omkring de kammerater, der er igang, kommer med tilråb og er på udkig efter, hvor der kan blive plads til deres egen pik, når én har fået udløsning og trækker sig tilbage.
Hun må støttes op ad vindeltrappen og hen ad korridoren tilbage til sit værelse. Hun sidder på sengen og mærker, hvorledes opsparet fysisk træthed har blandet sig med udmattelsen efter de mange orgasmer, der har overvældet hendes krop og bevidsthed dage og nætter igennem. Hun har ikke fået sovet ordentligt, når hun lå i favnen på fremmede mænd, der har brugt hænderne på hendes krop i søvne. Hun har lyst til at lægge sig til at sove, men siger til sig selv, at hun må tage sig sammen for Martins skyld og af frygt for de konsekvenser, han vil drage, hvis hun svigter ham. Hun må vise, at hun er rede, sålænge det er meningen, at man skal gøre brug af hende. Sæt hun lå og sov, når nogen kom ind for at tage hende?
Helga kommer ind med hendes aftensmad og giver hende besked på at vaske sig grundigt i en fart. Louise gætter på, at det er greven, der atter vil have hende i sin seng om natten.
Helga har imidlertid ikke den gennemsigtige natkjole med, da hun kommer tilbage for at hente hende. Louise skal bære sin grove tunika og følge med ad trapper og korridorer, hvor hun ikke før har gået. De standser foran en stor og prægtigt udsmykket portal. Der står to skildvagter klædt i kyras med hjelme og hellebarder. Helga befaler Louise at tage sin dragt af og skubber hende derpå ind, da fløjdørene bliver åbnet og lukket igen efter hende.
Den nøgne Louise står fortumlet i noget, der ser ud som kapellet for en middelalderlig ridderorden. Hun sanser svagt, at der til hver side sidder seks mænd. De bærer nutidigt selskabstøj, men derover slængkappe og skærf. På en forhøjning midt for har greven rejst sig fra sit sæde. Hun mærker hans myndige blik og retter sig op. Hun står med det ene ben lidt foran det andet, holder hænderne i siden og skyder brystet og underlivet frem. I den dunkle belysning er det svært at skelne de enkelte ansigter, da hun ser sig stolt omkring for at tilkendegive, at hun er parat til, hvad de måtte ønske af hende.
Greven giver et tegn til de to mænd, der sidder på de yderste pladser. De er de yngste ordensbrødre og bliver derfor pålagt de praktiske pligter. De fører Louise hen at ligge på en fløjlsklædt divan, der står midt i salen. De løfter og spreder hendes ben, så at skedeåbningen vender lige op mod greven.
- Lad vores ceremoni begynde.
De to unge ordensbrødre har til opgave at varme Louise op. De arbejder omhyggeligt i Louises skede, hver med en hånd på hendes bryster. Hun stønner og klynker, men de stopper, før hun når orgasmen. Mens de andre brødre affører sig deres benklæder, skal det kun sikres, at hendes skede er gjort tilstrækkeligt våd. Ud over synet af den nøgne kvinde må ingen af dem have brug for hjælp til deres rejsning.
De to hjælpere gør plads for greven, der støder op i Louise som den første, mens hendes ben bliver holdt oppe for at gøre adgangen ubesværet. Andre tager hjælpernes plads, for at de kan tage hende som de næste. Derefter følger de resterende otte ordensbrødre efter tur. Hver af dem har pligt til at bruge mindst tre, højst seks minutter på opgaven. Derefter træder de til side for, at greven fra sin plads kan se sæden, der siver ud mellem Louises skamlæber og drypper ned i en sølvskål på gulvet nedenfor divanen. Kan de ikke præstere dette, vil deres fortsatte medlemsskab være i fare.
Liggende på briksen er Louise igen ved at blive overvældet af træthed. Hun gør et desperat forsøg på at koncentrere sig, leve med og forholde sig til hver enkelt pik, der besøger hendes skede, stramme og knibe om den. Hun vil vise sin respekt for, at hun er blevet udvalgt til et være midtpunkt i denne højtidelige ceremoni. Deres ansigter fornemmer hun kun gennem tåge. Tolv gange er der nu blevet spermet i hende. Hun fornemmer en pause. Er ceremonien afsluttet? Hvad vil de nu gøre med hende? Så mærker hun endnu en pik, der presser sig ind, stærk og myndig. Det føles anderledes, mere fortroligt helt frem til det øjeblik, da strålen rammer hendes indre. Men hun magter ikke det høje skrig, det normalt ville fremkalde.
Tretten mænd har trin for trin ført hende frem til denne definitive orgasme. Hun fornemmer, at hun er nået til klimaks ikke kun på de tretten mænds udløsning i hendes skede, ikke kun på disse tre dage, hvor så mange mænd har kunnet glæde sig over hendes krop. Det er et højdepunkt i alt det, der er sket med hendes liv det sidste halve år. Erkendelsen af det overvældende store og betydningsfulde, hun har gennemgået i al den tid, får hende til at græde ganske stille af lykke.
Et par stærke hænder trækker hende op at sidde. Hendes udmattede krop glider ned på gulvet, hvor hænderne holder hende fast i knælende stilling. Hendes læber strejfer flygtigt mandens pik, da hun klynger sig til ham og ser op til hans smilende ansigt.
- Åh Martin, elskede Martin, jeg kunne mærke, det var dig. Er du tilfreds med mig?
- Ja, jeg er tilfreds med dig. Er du nu glad? Har du fået lov at aflægge den prøve, du ønskede dig?
- Ja, jeg er glad, det er jeg, siden du er tilfreds. Tak, fordi du gav mig lov. Det har været så vidunderligt. Vil du bede mig aflægge flere prøver i fremtiden?
- Det tænker jeg nok. Foreløbig vil jeg gifte mig med dig.
- Åh tak, Martin. Jeg elsker dig så højt.
*******
Rundt om i Europa, hvor mennesker færdes for at mødes om forretninger, har man gennem århundreder også fundet sammen i cirkler og selskaber med fælles sociale interesser, således også på det erotiske felt. Fra gammel tid har mænd med magt og betydning samlet sig i grupper for at nyde en eller flere kvinder, som de har skullet skaffe til veje.
På rhinborgen foretrækker man stadig at lade alt foregå efter de gamle traditioner. Opgaven med at skaffe en kvinde går på omgang. I andre cirkler kan man udnytte, at ligestillingen mellem kønnene har placeret flere og flere kvinder på ledende poster. Så kan de deltagende kvinder naturligt indtage den rolle i samværet, som deres køn berettiger dem til. Eftersom kvinderne stadig er i mindretal, er det kærkomment, når ægtepar som os, Jacob og Camilla, kommer og deltager.
Ikke på rhingrevens borg, men i et andet selskab har vi truffet Martin, da en af hans hyppige rejser i udlandet førte ham til Norditalien. Efter den erotiske ceremoni satte vi os sammen som de eneste danskere i forsamlingen, og her fik vi hans og Louises historie. Da vi foreslog ham at lade os udgive den, var han straks indforstået. Han mente, at det ville være godt, hvis historien kunne tjene andre som eksempel og inspiration. Som han sagde:
- Jeg elskede Louise fra det øjeblik, jeg så hende første gang. Jeg blev betaget af hendes skønhed, hun var vidunderlig at være sammen med; hun havde et stort potentiale som elskerinde, der kun manglede at blive sat fri. Det var min pligt, at præge hendes ufærdige personlighed ud fra hendes muligheder og begrænsninger og give hende de livsbetingelser, som jeg kunne se ville gøre hende mest lykkelig.
Vi indbød Martin og Louise til at besøge os på vores vingård, for at de kunne få lejlighed til at fortælle det hele. Samtidig fortalte vi om de regler, der gælder på gården: at vores tyende står til rådighed for herskab og gæster døgnet rundt.
Martin sagde:
- Det vil jeg for mit eget vedkommende se frem til. Hvad min kone angår, kan jeg under ingen omstændigheder tillade, at hun bliver tilbudt tilsvarende muligheder. Det vil være uforståeligt og skræmmende for hende. Hun er ikke er i stand til at træffe selvstændige valg i forhold til sex, skønt hendes begær er umætteligt. Hun føler sig kun tryg og glad, når andre bestemmer over hende. Men så kan man også bruge hende, som man vil. Og netop derfor må jeg bede jer om en tjeneste. Hvis Louise skal besøge gården, må betingelsen være, at hun bliver indlemmet blandt gårdens tyende med alle de pligter, det indebærer. Vil I gøre noget godt for hende, som hun vil være i stand til forstå, lader I hende være det foretrukne valg, når gæster til gården skal betjenes. I vil ikke blive skuffede.
Vi havde intet at indvende mod Martins ønsker. Vingårdens karle blev instrueret om at holde Louise beskæftiget dag og nat, når hun ikke skulle være til rådighed for Jacob eller for tilrejsende gæster, mens Martin i fuldt mål udnyttede sin adgang til alle kvinder på gården. Samtidig fik både Martin og Louise mulighed for at fortælle deres historier, så at vi kunne sammenstykke dem til én beretning.
Louise og Martin har siden besøgt os flere gange på samme betingelser.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla