Karneval på Comwell (Dominans)
Erotiske noveller skrevet af  Aquarius

Udgivet: 15-11-2025 00:01:03 - Gennemsnit: 4,8  Udskriv
Kategori(er): Fantasi | Dominans
Antal tegn:10363



Susanne ventede på mig på hotellet. Efter vores mange interessante snakke om fantasier, var det blevet tid til at begynde at udleve dem. Så i dag ville den travle forretningsmand møde en ekstra serviceminded stuepige. Hotel Comwell i Aarhus, var arkitektonisk set ikke noget specielt - en nybygget grå kolos. Standarden var dog helt sikkert i orden, og tanken om de store vinduespartier der vendte lige ned mod midtbyen tændte mig overraskende meget.

Jeg gik igennem receptionen og direkte mod elevatorerne. Værelse 1024. Suiten på tiende sal. Jeg trykkede på knappen, og elevatoren kørte langsomt op. Var det mig, eller kunne jeg allerede dufte hende? Måske havde forventningen allerede skærpet sanserne?

Vi havde ikke på forhånd aftalt hvad der skulle ske, men jeg havde en god idé om det. Tankerne fløj igennem hovedet på mig, mens jeg gik ned af gangen mod suiten for enden. Jeg stoppede op halvvejs ved et stort spejl for at checke om alt sad rigtigt. Sort jakkesæt, hvid skjorte, sort slips. Forkromede manchetknapper og blankpudsede sko. Nybarberet, lidt voks i håret og omhyggeligt klippede negle. En helt acceptabel forretningsmand, smilede jeg til mig selv, mens jeg rettede på slipset.

Jeg fortsatte ned ad gangen, og fandt nøglekortet frem da jeg nåede frem til suiten. Jeg samlede tankerne en sidste gang, før jeg åbnede døren og gik ind.

Indenfor var der helt lyst, og jeg måtte knibe øjnene sammen for at vænne mig til det. I den modsatte ende af værelset kunne jeg se Susanne som en silhuet imod de store vinduer. Bag hende var en fantastisk udsigt over byen og havnen. Hun stod med ryggen til mig, og vendte sig ikke om. Mine øjne vænnede sig hurtigt til det indledende lyschok, og jeg kunne nu se detaljerne.

Hun havde en klassisk fransk stuepigeuniform på. Kort sort kjole, sorte strømpebukser, hvidt blondeforklæde og kyse. Hun havde et par høretelefoner på, og lod til at høre musik mens hun støvede et sofabord af med en gammeldags fjerkost.

Jeg rømmede mig, og hun vendte sig overrasket om, fumlede lidt med musikafspilleren og slukkede for den.

“Jeg troede at mit værelse ville være klar nu?”, halvt spurgte, halvt konstaterede jeg.

“Det beklager jeg meget, Hr. Jeg er næsten færdig”, sagde Susanne nervøst.

Godt spillet, tænkte jeg straks. Hun havde en del mascara og øjenskygge på, og en mørkviolet læbestift. Et helt andet look end normalt, men med den helt rigtige balance mellem classy og vulgært.

“Så må jeg bare vente, mens du bliver færdig”, sagde jeg og satte mig ned i en stor læderstol midt i værelset.

“Ja, bare sæt dig og slap af”, sagde hun og fortsatte med støvkosten. Hun var kun en meter fra mig, da hun bukkede sig forover for at nå et stykke papir på gulvet. Den korte kjole krøb op ad lårene, og afslørede et par små hvide blondetrusser. Det var signalet. Jeg havde stået godt imod indtil nu, men det var for næsten for meget. Jeg kunne mærke min erektion. Den var så tydelig at jeg kunne føle pulsen. Jeg rejste mig op i en hurtig, flydende bevægelse.

“Bliv”, sagde jeg bestemt, da Susanne var ved at rejse sig op. Hun frøs i sin foroverbøjede stilling. “Jeg er meget skuffet over at du ikke er færdig med værelset endnu”, sagde jeg, tog fat om hendes hofter og trak hende tilbage mod mit skridt. Hun gav et lille gisp da hun mærkede min stivhed gennem stoffet.
“Men det er måske ikke et uheld? Kan det være at du håbede på at jeg ville komme ind før du var færdig?”, sagde jeg og greb fat i hendes nakkehår under kysen, og trak hendes hoved let men bestemt tilbage.

“Ja”, hviskede hun. “Jeg så dig til morgenmaden i dag, og… måtte se dig igen.”

Jeg tog min højre hånd og førte den ned mellem hendes halvspredte ben. Jeg kunne mærke at trusserne allerede var helt våde.

“Hvad ville du så gøre, når du så mig igen”, spurgte jeg mens jeg fandt hendes klit med min pegefinger og roligt begyndte at massere den igennem trusserne.

“Alt hvad du siger”, stønnede hun tungt. “Jeg vil gøre alt hvad du siger.”

Jeg nikkede tilfreds, og fortsatte med at massere Susannes klit med min pegefinger. Jeg flyttede trusserne lidt til side med de andre fingre, og stak langsomt min tommelfinger op i hende.

“Åååh!”, udbrød hun overrasket og tilfreds. Jeg nød synet af min pegefinger der cirklede hendes klit mens min tommel gik ind og ud af hendes drivvåde fisse. “Bliv ved… bliv ved”, bad hun indtrængende.

“Nej, det var bare en forsmag. Du må lære at vente”, sagde jeg og smækkede hende let og svirpende bagi. Hun udstødte et hvin. “Vend dig om”.

Hun rejste sig op, og vendte sig om imod mig, temmeligt rød i hovedet.

“Ned på knæ”, befalede jeg, mens jeg lynede mine bukser ned. Susanne gik uden tøven på knæ, og så nærmest forventningsfuldt til mens jeg fik bakset min nu meget erigerede pik frem gennem bukseåbningen. Den strittede i en 45 graders vinkel op i luften, så jeg måtte gå lidt i knæ for at den var ud for hendes ansigt. Hun tog fat i den med begge hænder, og begyndte at pumpe den mens hun forsigtigt slikkede hovedet med tungespidsen. Det føltes godt, men begyndte at kilde helt afsindigt.

“Ingen hænder. Brug din mund”, sagde jeg hurtigt. Hun slap med hænderne, og tog den dybere ind i munden. Helt perfekt. Jeg nød synet af min pik der kørte ind og ud af Susannes ivrige mund. Hun kiggede kort op og mødte mit blik. Så blinkede hun halvt, og greb fat med hænderne igen.

“Jeg sagde ingen hænder, har du allerede glemt det?”, spurgte jeg strengt.

“Undskyld. Det var ikke med vilje”, sagde Susanne, med en antydning af et smil og glimt i øjet der viste at det var fuldt overlagt.

“Hvis ikke du kan høre efter hvad der bliver sagt, må jeg jo lære dig det”, sagde jeg kort, og tog mit bælte af. Susanne spærrede overrasket øjnene op og kiggede halvt spørgende på mig.

“Op med armene”, sagde jeg, og krydsede hendes håndled. Så kørte jeg bæltet igennem spændet, og strammede løkken omkring hendes samlede håndled. Helt for enden havde jeg lavet et ekstra hul som passede perfekt da jeg lukkede spændet.

“Sæt dig på stolen, og åbn munden. Denne gang gør vi det ordentligt”, sagde jeg og holdt hendes arme op med bæltet. Hun satte sig ned, og jeg tog fat i hendes hår med min anden hånd. Jeg strakte hendes arme højt over hovedet, og holdt godt fast i hendes nakke mens jeg begyndte at støde i hendes mund. Susanne lukkede øjnene og begyndte at bruge sin tunge hver gang jeg var inde. Jeg passede på med ikke at komme for dybt ind. Kun til grænsen. Efter kort tid var jeg lige på ved at komme, og måtte bruge al min viljestyrke for at stoppe. Jeg trak vejret dybt ind. Spændte kroppen og stoppede Susanne, da hun fortsatte med at sutte, efter jeg var holdt op med at støde.

“Kom her”, sagde jeg og trak hende over til skrivebordet der stod lige op ad det store vindue mod byen. Jeg løsnede bæltet omkring hendes håndled. “Kravl op på bordet på alle fire”. Susanne adlød, og jeg samlede hendes hænder bag om ryggen, og spændte dem fast med bæltet igen. Så hentede jeg en stor sofapude og lagde den foran hendes hoved. Hun havde nu hovedet nede på puden og røven godt oppe i vejret. Hun kiggede lige mod vinduet og ud mod byen.

Jeg satte mig på skrivebordsstolen med Susannes skød lige ud for mig. Jeg krængede hendes våde trusser ned om lårene på hende, og nød synet af hendes fugtige fisse.

“Se ud på byen. Tænk på alle der kan se dig lige nu, hvis de sidder med en kikkert. Der er nogle der ved hvad der sker på de her værelser”, sagde jeg og smagte forsigtigt på hendes kønslæber. “Og når du går dernede næste gang, kan du altid kigge op tænke på hvad der skete heroppe i dag”. Jeg fugtede mine fingre, og klemte blidt om hendes klit med min pege- og tommelfinger. Samtidigt lænede jeg mig helt ind med ansigtet og slikkede hende så dybt jeg kunne. Hun smagte fantastisk. Primalt. Som destilleret sex. Susanne stønnede højt mens hun vred sig i sin på samme tid ukomfortable og ophidsende stilling. Jeg slikkede hende fortsat. Hurtigere og hurtigere.

Jeg havde fået hendes saft ud over min skjorte, mit slips og min jakke. Hun drev nærmest af det. Det var ligegyldigt - eller nærmere lige som det skulle være. Jeg stødte tungen ind en sidste gang, og klemte lidt hårdere på hendes klit. Susanne gispede højt da hun mærkede den lille klitorisorgasme.

Jeg rejste mig op og gispede kort efter vejret. Så tørrede jeg mig om munden og tørrede Susannes saft af i min, på nuværende tidspunkt, stenhårde pik. Jeg tog fat i hendes hofter og stødte langsomt helt i bund. Susanne udstødte et højt “Ja!”, og lagde sig bedre til rette på skrivebordet. Jeg fandt en god rytme og begyndte at kneppe hende. Stille og roligt til at starte med, og så fastere og mere bestemt. Det var mere end en nydelse at se og mærke hende, og jeg glemte kort tid og sted mens jeg nød hendes varme, vådhed og støn.
På et tidspunkt så jeg det lille røde mærke på hendes ene balle, hvor jeg havde smækket hende før. Uden at tænke smækkede jeg hende bestemt på den anden side. Susanne hvinede igen og jeg kunne mærke hvordan hun kort strammede ekstra meget omkring mig.

Lige efter skete det - jeg kunne ikke holde tilbage mere og kom hårdt, i to intense omgange. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan jeg sprøjtede, og ved anden gang et par sekunder senere, kunne jeg mærke Susanne komme samtidigt. Perfekt. Jeg stoppede ikke med det samme, men blev ved til vellystfølelsen blev nærmest uudholdelig. Jeg nåede lige at få spændt bæltet op, før jeg udmattet faldt baglæns med Susanne ovenpå mig.

“Tak”, sagde hun, forpustet, udmattet og glad. “Du jokede ikke da du sagde at du kunne være dominerende. Det må vi prøve mere af!”

“Selv tak. Næste gang bestemmer du hvad vi gør. Vi har stadig masser af fantasier at udleve”, sagde jeg og smilede. "Men her og nu... er vi først lige begyndt." Jeg tog min taske, og fandt et par brystklemmer og en flogger. "Du har bestemt fortjent mere i aften".

Susanne kiggede overrasket på legetøjet og derefter på mig. "Ja, Herre" sagde hun med et lille smil.


- FORTSÆTTES -





Erotiske noveller skrevet af  Aquarius





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Sweetgardenman45(m) 15-11-2025 10:25
Hejsa
Vil glæde mig til flere fantasier❤️




Lazze(M) 15-11-2025 10:05

God og velformuleret i passende afsnit med godt med luft imellem. Ren nydelse at læse.

Hvis begge har lyst og evne for det, så er rollespil helt fantastisk at deltage i.


Basse70(P) 15-11-2025 09:04
saftig historie


klinten51(m) 10-11-2025 12:52
Sød og spændende setup. Hvem kunne ikke tænke sig at være en del af et så lækkert spil.
Topkarakter herfra, så bliver det spændende, om fortsættelsen kan holde kadancen.


Stockholm(M) 30-10-2025 06:51
Hotel midt i Århus centrum, giver gode minder tilbage i tiden 😎
En dejlig fantasi der udleves, og rollerne spilles godt. Og sikker på det har været dejligt og spændende.
Og du laver en god start på legen, den sat i gang, og hvad sker der nu.
En let læselig og læsevenlig historie. Den fortjener en efterfølger, helt sikkert. Hvor legen udvikles.





     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer5
Gennemsnits stemmer4,8
Antal visninger1556
Udgivet den15-11-2025 00:01:03