Marie vågnede med et sæt. Et eller andet blødt strøg hen over hendes kind. Hun satte sig op med et ryk. En mager kat hoppede væk fra hende.
Hun slog ud efter den. Jeg hader katte, udbrød hun spontant, skønt den eneste, der hørte hende, var katten, og den virkede totalt ligeglad.
Hun missede med øjnene mod det grå morgenlys. Solen ville snart stå op, gættede hun på, og det var tid at blive skyllet, hvis hun skulle nå det, inden der kom andre mennesker. Hun lænede sig frem og kiggede over mod højre. Mod det andet shelter. Det var tomt, så hun var helt alene her på shelterpladsen – altså bortset fra katten, der havde vækket hende. Den sad på bordet lige ved siden af shelteret og virkede helt ligeglad med hende.
Hun satte sig på kanten af shelteret og lod sine ben dingle frit. Det hjalp at vrikke med tæerne, det gav en smule varme, og det løsnede de stive muskler i ben og fødder. Trægulvet i et shelter er ikke det bedste at ligge på, og selv om hun havde bredt sit liggeunderlag ud, var det alligevel en hård madras, tænkte hun. Ikke som den boxmadras, hun i mange år sov på. De år, hvor hun var gift med Leif, og hvor hun levede et almindeligt liv med parcelhus, job og bil i carporten.
Nu levede hun som hjemløs og boede i sommerhalvåret i shelters rundt omkring den nærliggende købstad. Shelterpladsen, der lå ud til fjorden, rummede to shelters, men der kom stort set aldrig andre end hende, så hun boede her næsten hver nat.
Det var lidt af en luksusplads, syntes hun. En vandhane og et multtoilet og endda en bålplads. Jo, jo, tænkte hun, fine forhold til fruen.
Hun kiggede på uret på sin telefon. Klokken var kvart i seks. Hun måtte hellere skynde sig.
Hun gik ned til vandkanten og kiggede til begge sider. Det var helt mennesketomt. Hurtigt gik hun tilbage til shelteret og rodede i sine ejendele. Hendes håndklæde lå sammenrullet og hun snuppede det. Med en hurtig bevægelse trak hun sin skiundertrøje over hovedet. Hun gøs, da den kølige morgenluft ramte hendes krop og fik hendes brystvorter til at rejse sig i en stille protest. De lange skiunderbukser og hendes trusser røg også af, og hun gik nøgen ned til vandkanten.
Alt i hendes krop protesterede, da hun vadede ud i vandet. Hun lod sig synke ned under vandoverfladen, mens hun holdt vejret. Den ringende lyd af bobler fra luften, der sad i hendes øregang, var den eneste lyd, der var at høre.
Hun rejste sig op for at få luft. Shampoo, tænkte hun, hun havde glemt at tage sin shampoo med. Hun bandede ad sig selv, da hun vadede de få skridt i land. Hurtigt gik hun op til shelteret og fandt sin shampoo.
Et øjeblik efter var hun igen i vandet. I dag skulle hun vaske hår, og hun sæbede sig grundigt ind. Bare fordi man er hjemløs, kan man jo godt være renvasket, tænkte hun ved sig selv, mens hun vaskede sig over hele kroppen.
Hun lukkede shampooflasken og smed den op på land. Så dykkede hun ned i vandet for at skylle sit hår. Det var ikke nemt at skylle al shampooen ud i saltvandet, men til sidst var hun tilfreds.
Hun vadede i land og tørrede sig. Så stod hun lidt, mens vinden tørrede den sidste fugtighed af hendes krop.
Hun kiggede ned ad sin krop. Man kunne godt se, at den var 52 år gammel, men hun syntes nu alligevel, den så OK ud. Hun havde aldrig fået børn, så hendes mave var stadig flad, og hendes små bryster var også OK, selv om tyngdekraften efterhånden trak meget i dem.
Hurtigt gik hun tilbage til shelteret, hvor hun igen rodede i sin rygsæk. Hun fandt et par trusser, der vistnok var rene. Hun snusede til dem. De lugtede ikke af andet end rygsæk, så hun tog dem på. Hun gik ofte uden bh, så hun fandt en frisk bluse, som hun trak over hovedet.
Derefter kiggede hun på den pose, der rummede hendes vasketøj. Den var godt fyldt, men hun orkede næsten ikke at skulle på møntvaskeri. Det var også så dyrt.
Som hun stod i trusser og bluse traf hun en beslutning. Hun ville vaske sit tøj her. Hun hældte sit vasketøj ud og samlede de fire par trusser fra. Hun gik barfodet ned til vandkanten og skyllede trusserne op. Så hældte hun en dråbe shampoo ud på dem og gnubbede og gned dem mod hinanden. Derefter skyllede hun dem i fjordens vand, inden hun samlede dem i en kugle, som hun knugede vandet ud af.
Oppe ved shelteret tog hun det næste tøj, der fik samme tur. Endelig var hun færdig og tog nu fat på at skylle sine tøjstykker et efter et under vandhanen. Endelig var hun færdig. Alt tøjet blev hængt op over grenene fra de buske, der var omkring shelterpladsen.
Nu var det tid til morgenmad, tænkte hun, og fandt nogle kiks og et æble i sin rygsæk. Hendes krus fyldte hun med vand fra vandhanen og satte sig igen på kanten af shelteret. Et spørgsmål trængte sig på, nemlig: Hvad skulle hun lave i dag?
Uret på hendes telefon viste halv otte. Hun så, at der kun var 18 procent strøm tilbage på telefonen, så det var tid at komme ind i byen, hvor der var gratis lade stationer. Men hendes tøj var ikke tørt, så hun måtte vente lidt endnu.
Mens hun sad der, hørte hun en lyd. Hun drejede hovedet i retning af lyden. Der var den igen. Lyden.
Et menneske kom gående på stien ned mod shelterpladsen. Hurtigt snuppede hun en nederdel i sin oppakning og trak den på.
Et øjeblik efter så hun, hvordan Martin kom trækkende med sin cykel. Martin var hjemløs ligesom hende selv, og de to mødtes en gang imellem, når de gik rundt inde i byen. Marie med barnevognen, hvori hun havde alle sine ting, og Martin med sin cykel, hvor 5-6 store poser hang fra styr og bagagebærer.
Martin standsede op, da han fik øje på hende. Jeg vidste ikke, du var her, begyndte han, er det OK, at jeg bliver her lidt.
Marie smilede til ham. Ja, ja, bare du husker, at det er min plads, den her, sagde hun op klappede på træværket i shelteret, hvor hun stod.
Jeg snupper bare den anden, svarede Martin og trak sin cykel over mod shelteret, der lå 15-20 meter fra det, hvor Marie havde sovet.
Jeg kan se, at det er vaskedag, sagde Martin og pegede rundt. Marie blev opmærksom på, at hendes tøj hang rundt omkring. Martin kiggede længe på den bh, der hang på en gren nogle få meter fra, hvor han stod. Nydeligt undertøj, fortsatte han, måske skulle jeg også se at få vasket. Så sparer jeg de 40 kroner, det koster i møntvaskeriet.
Gør som du vil, svarede Marie. Jeg samler mine ting sammen, når det et tørt.
Martin kiggede på hende. Det er jo først om et par timer, så hvis du gerne vil på rundtur, så kan jeg se efter det, mens du er væk.
Marie tænkte lidt over det og tøvede. Det var ikke fordi, hun ikke stolede på Martin, det var nærmere fordi, hun havde lyst til at blive lidt og snakke med Martin.
Så slog hun ud med armene. OK – jeg går men er tilbage klokken tolv. Og hvis du tager noget af mit tøj, så rykker jeg hovedet af dig.
Martin grinede mens han pegede på den bh, der hang i buskene. Og tror du, at den passer mig, fortsatte han med et smørret grin. Nej, tag du bare af sted, så passer jeg butikken her imens.
Marie besluttede sig for at stole på ham. Hun ville gå ind til byen og få strøm på sin telefon, og samle lidt flasker, men hun ville lade sin barnevogn stå her på pladsen.
Der var heldigvis en ledig lade station på byens bibliotek, så hun sad og læste dagens avis, mens hendes telefon suttede strøm i sig. Hun nød at sidde på biblioteket, og de forskellige bibliotekarer var alle venlige og lod hende sidde i fred.
I dag var det Ida, der havde vagten, kunne Marie se. Ida og hun var omtrent jævnaldrende, gættede Marie på. Ida havde altid smilet venligt til hende, og havde aldrig sagt noget til, at Marie kunne sidde i timevis i bibliotekets varme.
Mens Marie sad og var fordybet i avisen, faldt en skygge hen over hende. Hun kiggede op og så Ida stå med et krus kaffe i hånden. Jeg tænkte, du havde lyst til en kop kaffe, smilede Ida og fortsatte, har du lyst til en skive brød, er du velkommen til at komme ind i vores frokoststue.
Duften fra kaffen mindede Marie om, at hun var sulten. Hun kiggede lidt på Ida, tror du, det går, at jeg sætter mig ind i frokoststuen.
Ork ja, Ida blev helt ivrig, læg avisen og kom med mig. Jeg kunne også godt bruge en skive brød.
Marie rejste sig og gik med Ida ind i frokoststuen, og 10 minutter senere havde hun drukket sin kaffe og spist to skiver franskbrød med ost og marmelade. Tak for det, sagde hun, du er meget venlig. Marie gjorde tegn til at hun ville rejse sig. Jeg må nok hellere komme af sted.
Nej, nej, bliv da endelig siddende lidt endnu. Din telefon er jo heller ikke helt opladet.
Nå men hvis du siger det, begyndte Marie og satte sig tilbage. Ida satte sig overfor hende. Det er ikke for, at jeg vil trænge mig på, begyndte hun, men sig mig - er du hjemløs? Jeg tror, jeg så dig med en barnevogn fuld af ting inde i byen i forrige uge.
Marie nikkede, ja, det har jeg været i tre år nu, men det er OK. Du skal ikke have ondt af mig. Ida kiggede lidt på hende, jamen, begyndte hun, savner du ikke at have et hjem? Ida tav forskrækket og udbrød, undskyld, det rager jo ikke mig.
Marie så længe på hende. Ved du hvad, sagde hun så. Jeg savner et hjem – en base, om man vil. Det savner jeg virkelig. Men det, jeg savner mest, er at være sammen med andre mennesker. At have et socialt liv, om man vil. Og jeg savner menneskelig kontakt. Jeg savner en at komme hjem til. Og så læste jeg i avisen, at man kan føle hudsult. Altså savne, at der er en anden person, der giver dig et kram og rører ved dig, og at du rører ved den anden.
Ida så på hende med et skævt smil. Du savner altså sex. Er det det, du siger?
Marie kiggede længe på hende. Tja... måske er det sådan fat, men det kan jeg jo ikke gøre meget ved. Der er ingen, der gider have sex med en hjemløs.
Ida sad stille et øjeblik. Det skal du nu ikke være sikker på. Jeg tror, der er en til os alle sammen, så det kan da sagtens ske, at der er en, der gerne vil være tæt på dig. Det er jeg faktisk sikker på, der er.
Hun rejste sig. Jeg skal lige betjene ham, der står og venter ude ved skranken, forklarede hun og gik ud af frokoststuen.
Mens Ida betjente kunden, kiggede Marie på sin telefon. Den var fuldt opladet, og hun overvejede at gå. I det samme kom Ida tilbage og satte sig overfor hende. Hvordan med aftensmad, når man er hjemløs. Ja, jeg ved godt, det er et åndsvagt spørgsmål, men hvis der ikke er plads til alle på varmestuen, hvad gør man så?
Marie kiggede lidt på hende. Faktisk sker det en gang imellem, at jeg slet ikke får aftensmad, men for det meste har jeg lidt frugt eller nogle kiks.
Ida kiggede på sit ur. Ved du hvad, begyndte hun, jeg vil faktisk gerne byde dig på aftensmad i dag. Kunne du have lyst til det. Jeg er ret god til at lave mad, men jeg bor alene, og der er aldrig nogen at lave mad til. Hvad siger du? Hun så næsten bønfaldende på Marie, der sad og kiggede længe på hende. Jeg ved ikke, begyndte Marie, jeg sover i shelteret ude på næsset, og der er et langt stykke gennem skoven, og det bliver tidligt mørkt.
Ida ivrede, det betyder da ingenting, du sover bare i mit gæsteværelse. Skal vi sige, at du kommer ved 5-tiden. Så får vi lige en drink, mens maden bliver færdig.
Maries hjerne arbejdede på højtryk. Tanken om et varmt måltid mad var meget tillokkende, og tanken om at ligge i en seng var overvældende. Men, begyndte hun, hvor bor du, og jeg skal hente mine ting ude ved shelteret og jeg har ikke noget pænt tøj at tage på.
Hør her, Ida kiggede på hende, jeg bor i et lille hus ude på Tranevej. Det er faktisk på vej ud mod shelterpladsen. Der er en garage, hvor du kan parkere din barnevogn, og har du lyst til at bruge min vaskemaskine, er du meget velkommen til det. Skal vi sige, vi ses allerede kl. 4. Så har vi tid til at snakke, og du har tid til at vaske tøj, hvis du vil.
Marie kunne ikke andet end at kvække et sagte, ja tak. Jeg vil gerne komme.
Fint, så ses vi, fortsatte Ida, mens hun rejste sig op. Marie rejste sig også. Ida så, at Maries kaffekrus stadig var halvfuldt, og udbrød, bliv siddende og drik resten af din kaffe. Jeg er nødt til at gå til skranken, forklarede hun og nikkede ud mod skranken, hvor et par ældre damer stod og ventede.
Da Marie en halv time senere nærmede sig shelterpladsen, kunne hun se, at Martin var ved at klæde sig af. Hun stoppede op og lod sig synke ned i knæ, mens hun kiggede gennem buskene hen mod Martin, der nu var helt nøgen. Han gik med raske skridt ned til fjorden og vadede ud i det lave vand. Marie kunne se, hvordan hans krop stadig var slank og spændstig, og hun gættede på, at de var omtrent jævnaldrende.
Martin svømmede et stykke ud, og Marie benyttede lejligheden til at gå hen til sit shelter. Hun følte på sit vasketøj. Det var tørt, så hun begyndte at samle det sammen.
Hej med dig, hørte hun Martin råbe, skal du ikke ud i vandet?
Marie vendte sig mod ham, nej, jeg var i vandet i morges.
Martin grinede tilbage, øv for nu ser du mig nøgen, og jeg ser ikke dig nøgen, og det er uretfærdigt. Han vadede ind mod stranden, og Marie kunne ikke få øjnene fra hans krop. Synes af den nøgne mand tændte en flamme i hendes mave og i hendes underliv. Hvad var det nu, hun havde læst. Hudsult. Det var det, hun havde. Hudsult.
Hun ville gerne holde om den flotte mandekrop, men hvordan kunne hun komme til det? Lige da hun tænkte tanken, vidste hun det.
Der er jo ikke noget ved at bade nu, hvor du er gået op, begyndte hun, skal jeg i vandet, så skal du da med.
Martin kiggede lidt på hende. OK, så går jeg ud i vandet igen, men så skal du også komme i nu.
Marie trak hurtigt af sit tøj og stod et øjeblik efter nøgen ved siden af shelteret. Hun så, hvordan Martin kiggede på hendes krop, og hun mærkede en længsel dybt inde i sig. En længsel efter at røre ved Martin, og en længsel efter at mærke hans store hænder på sin krop.
Et øjeblik efter stod hun overfor han i vandet, der gik dem til livet. Han gloede uhæmmet på hendes bryster, hvor brystvorterne rejste sig. Lad os svømme lidt, inden vi går op, forslog hun, og lod sig falde bagover i vandet. Hurtigt drejede hun omkring og tog et par kraftige svømmetag. Kom nu, kaldte hun.
De svømmede et stykke langs stranden, indtil Marie begyndte at blive træt. Lad os gå op, sagde hun, og begyndte at svømme mod land. Martin fulgte med, og kort efter kunne de vade i land. Kom, sagde hun, lad os sætte os og tørre i vinden.
Martin stod med sit håndklæde og slog det om sig. Marie grinede til ham, du behøver ikke gemme den, Jeg har jo set den, og den ser da ikke værst ud.
Nå, ja, Martin slog ud med armene, Men så lad os da sætte os op i dit shelter.
Et øjeblik efter sad de ved siden af hinanden med benene dinglende ud over kanten. Den svale brise gav så meget kølighed til Maries hud, at hendes brystvorter rejste sig. Hun kunne se på Martins blik, at han havde bemærket det, selv om han tydeligvis anstrengte sig for ikke at kigge uhæmmet.
De småsludrede lidt, og Marie fortalte om sit liv før. Hun fik tårer i øjnene. Jeg savner livet fra før, mumlede hun og begyndte at græde, og et øjeblik efter græd hun uhæmmet. Martin lagde helt automatisk sin arm omkring hende. Sådan sad de, mens gråden fik hendes krop til at ryste. Martin blev lidt pinlig bevidst om, at hans krop reagerede på den nøgne kvinde, der sad tæt op ad ham. Det virkede ikke, som om Marie bemærkede noget. Martin anede ikke, hvad han skulle stille op, så han besluttede sig for at lade som ingenting. Og der var jo ikke noget, der tydede på, at Marie var klar til andet end at græde. Efter nogle minutter stilnede gråden endelig af, og hun faldt til ro.
Hun sagde stille, Det er rart at sidde her tæt ved dig. Han klemte lidt hårdere om hende og havde den største lyst til at kæle for hendes nøgne krop, men han turde ikke. I stedet gav han den nøgne kvindekrop endnu et klem. Marie drejede ansigtet mod ham, og så på ham med blanke øjne. Tak, sagde hun.
Han vidste, at tidspunktet var kommet, og han bukkede sig lidt frem og kyssede hende. Hun besvarede hans kys, skønt han lugtede af øl. Først lidt tøvende, men så mere krævende. Det fik hans pik til at rejse sig i fuld størrelse. Hun lagde blidt den ene hånd på hans pik, og trak sig væk fra ham, mens hun gispende hviskede, lad os bolle. Vi har begge to lyst, kan jeg mærke, sagde hun, mens hun samlede sin hånd om hans pik og blidt begyndte at bevæge hånden op og ned. Han kyssede hende igen og trak hende med inderst i shelteret, hvor liggeunderlaget stadig var rullet ud.
Det var for dem begge en uvant følelse at ligge nøgen sammen med et andet menneske, men begge nød de nærværet og varmen fra den andens krop. De knugede sig til hinanden, mens deres hænder gik på opdagelse på den anden krop. Hvor længe, de lå og kærtegnede hinanden, er ikke til at sige, men på et tidspunkt rullede Marie om på ryggen og trak Martin ind over sig. Hun spredte sine ben, og han sank ind i hende.
Selv om det var allerførste gang, de bollede med hinanden, virkede det så velkendt. Ingen af dem tænkte på, at der kunne komme andre mennesker på shelterpladsen. De var alt for optaget af det, de var midt i, og sansede kun den andens krop, og den varme, der snart bredte sig i deres egen.
Marie nød den uvante følelse af at være fyldt ud, og klamrede sig til Martins krop, mens en varm, kriblende fornemmelse voksede frem i hendes underliv. Følelsen voksede sig større og brusede gennem hendes krop, og da den udløstes i en krampefyldt følelse af varmt velvære, kunne hun ikke tilbageholde et ivrigt lille skrig.
Martin kunne mærke, hvordan musklerne i hendes underliv trak sig sammen om ham, og hendes ivrige skrig skubbede ham det sidste stykke ud over orgasmens kant. Han gryntede af fryd, mens hans krop tømte sig op i Maries våde skød. Igen og igen rullede en frydefuld udløsning gennem ham, indtil han med et sidste grynt sank han sammen ovenpå hende.
Sådan lå de tæt sammen nogle minutter, inden Martin til sidst gled ud af hende.
Det her trængte jeg godt nok til, begyndte Marie, mens hun satte sig op. Det trængte jeg virkelig meget til, fortsatte hun, mens hun spredte sine ben og stak en finger ind mellem sine kønslæber. Men nu har du jo fyldt mig op med sæd, smilede hun og trak med en pegefinger en glinsende tråd af sæd op i luften. Se selv, Nu er jeg nødt til at skylle mig i fjorden.
Og hvad med mig, grinede Martin, jeg er helt klistret ind i dine safter, så jeg må også hellere skylle mig.
Da de fem minutter senere vendte tilbage til shelteret efter en kort tur i fjorden, satte de sig igen på shelterets kant. Lige så nøgne, som før de bollede.
Det her, begyndte Martin, var det egentlig en god ide?
Jeg ved det ikke, svarede Marie, men det var nødvendigt. Det var hvert fald nødvendigt for mig. Min krop ville det bare. Den trængte til den nærhed, som det giver mig at bolle med en mand. Det er ikke sikkert, det sker igen, men det er heller ikke sikkert, det ikke sker igen. Nu får vi se.
Da de senere var blevet klædt på, ville Martin ind i byen for at få lidt røg og samle lidt flasker. Marie ville ikke med. Jeg har faktisk en aftale, forklarede hun, jeg er inviteret på middag, så måske kommer jeg ikke tilbage i shelteret før i morgen.
Martin gloede på hende, hvor skal du til middag? Marie smilede, det kunne du lide at vide. Jeg skal hjem hos en midaldrende dame, der savner lidt selskab. Martin brummede noget til svar og samlede sine ting. Så hængte han sine poser på cyklen og trak af sted med den.
Marie fandt sin pæneste bluse og nederdel, og da klokken blev 4 ringede hun på hos et nydeligt lille hus på en stille villavej.
Ida åbnede døren med et smil. Dejligt, du ville komme. Hun kiggede på den meget overlæssede barnevogn. Vil du have den ind i garagen? Jeg tror, det bliver regn i nat.
Marie trillede barnevognen ind i garagen og gik derefter ind i huset sammen med Ida.
Ja her bor jeg altså, begyndte Ida og slog ud med armene. Hun åbnede døren til et værelse, Her er gæsteværelset, og jeg har redt op til dig. Marie kiggede på sengen med kridhvidt sengetøj på. Åh, hvor ville det være dejligt at ligge der i nat, tænkte hun, og vendte sig mod Ida. Jamen er det ikke til for meget besvær?
Ida rystede på hovedet, nej, jeg vil virkelig gerne have selskab, og jeg har sådan glædet mig til at snakke med dig. Men kom med ind, jeg har lavet en drink til os.
På en disk i køkkenet stod to store drinks. Ida tog det ene glas og rakte det til Marie. Det er gin og tonic med et stænk Campari. Det har jeg lært i Italien, forklarede hun.
Marie nippede til drinken. Den var stærk og god, og hun nød, hvordan spiritussen varmede hende ned gennem halsen.
Ida nippede også til sin drink og fortsatte ivrigt. Jeg har lidt forberedelse i køkkenet, så hvis du vil vaske tøj, er du altså velkommen til det. Marie tænkte sig om. Hun havde jo vasket det meste af sit tøj samme morgen, men besluttede sig så, Ja tak, det vil jeg gerne, jeg henter lige min pose med vasketøj. Et øjeblik efter stod hun med sin bærepose fuld af vasketøj, hvoraf meget var blevet vasket samme morgen.
Ida kiggede på hende, hvis du selv har lyst til et bad, er du meget velkommen, begyndte hun, inden hun pludselig holdt inde. Undskyld, det var ikke min mening at antyde noget som helst.
Marie grinede, det er OK, men jeg har ikke noget skiftetøj, nu hvor jeg lige har smidt det hele i maskinen.
Du låner bare min morgenkåbe, så kan du bruge den indtil dit tøj igen er tørt, ivrede Ida og pegede på en tyk, hvid morgenkåbe, der hang på en krog.
Marie kiggede på morgenkåben. Sådan en ville hun gerne pakke omkring sig, så hun tog en beslutning. Jeg siger mange tak. Det vil jeg gerne.
Hop af tøjet og ind under bruseren, så finder jeg noget lækkert shampoo og balsam til dig. Og jeg har en lækker creme, du skal prøve bagefter, sluttede Ida, og blev forventningsfuldt stående og kiggede på Marie. Marie tøvede. Hvorfor gik Ida ikke ud og lod hende gå i bad?
Skal du ikke i bad? Vandet er varmt, sagde Ida, og holdt en hånd ind under bruserens vand.
Marie tøvede stadig. Ida slog en latter op. Tænk ikke på mig, sagde hun så, jeg har altså set nøgne kvinder før, så smut nu ind under bruseren, sluttede hun og drejede rundt og forlod rummet.
Marie klædte sig af og trådte ind under bruserens varme stråler. Hun sukkede af fryd. Det her var dejligt, tænkte hun, mens hun lod vandet løbe ned over sin krop. Vandet føltes næsten som kærtegn, tænkte hun og kom til at tænke på Martins hænder, der for nogle timer siden havde vandret rundt på hendes krop.
Ville hun gerne opleve det igen? Marie var i tvivl. Martin var en flot mand, men han drak for meget, og det brød hun sig ikke om.
I det samme blev badeforhænget slået til side, og Ida rakte hende to flasker. Her, sagde hun, er shampoo og balsam. Hun stod et øjeblik og kiggede på Idas krop. Hold da op, hvor du holder dig godt, sagde hun så. Du har jo krop som en kvinde på 25.
Marie følte sig lidt forlegen ved Idas bemærkninger. Der var noget ved Ida, som hun ikke kunne blive klog på. I det samme trak Ida forhænget for igen, mens hun ivrigt sagde, Det er forret klar om 20 minutter. Min føntørrer ligger på hylden under spejlet.
Efter badet smurte Marie sig ind i den velduftende creme, som Ida havde stillet frem. Den duftede vidunderligt, og Marie tænkte vemodigt, at hun nu duftede meget anderledes, end når hun gik rundt med sin barnevogn. Hun tog morgenkåben på og nød følelsen af det bløde stof mod sin nøgne krop. Så åbnede hun døren og gik ud af badeværelset. Da hun kiggede ind i køkkenet, var det helt tomt. Hej, kom ind i stuen, hørte hun Ida kalde.
Marie trak morgenkåbens bløde stof sammen omkring sig og gik ind i stuen. Her sad Ida i en stor brun læderstol med sin drink foran sig. Overfor var den tom lænestol, og der stod Maries drink.
Marie kiggede undrende på Ida. Ida sad i en morgenkåbe, helt mage til den, som Marie havde på. Ida så hendes undrende blik. Jeg tænkte, begyndte hun, at du ville finde det mest komfortabelt, hvis vi begge var i morgenkåbe. Så er rollerne ens, eller øh…. hvad siger du? Hun kiggede forventningsfuldt på Marie.
Tjo... Marie anede ikke hvad hun skulle svare. Her sad hun i en fremmed kvindes stue, nøgen i den fremmede kvindes morgenkåbe. Og da Ida i det samme lænede sig lidt frem og nippede til sin drink, gled morgenkåben lidt til side og Marie forstod, og også Ida var nøgen indenunder morgenkåben.
Hun satte sig og tog sin drink, mens tankerne kørte rundt i hendes hjerne. Hun fattede ingenting, men da Ida i det samme skålede, slog hun det hen. Det her var da bare hyggeligt, sagde hun til sig selv.
Da de 10 minutter senere havde tømt deres drink, gik de ind i den tilstødende stue, hvor der var dækket et smukt bord.
Sæt dig, så kommer jeg med maden, kvidrede Ida og forsvandt ud i køkkenet. Et øjeblik efter var hun tilbage med en flaske hvidvin, der var så kold, at flasken duggede.
Ida skænkede op og forsvandt igen ud i køkkenet. Straks efter var hun tilbage med to tallerkener, hvor en elegant forret var anrettet.
Snart sad de to kvinder og nød maden, mens de sludrede om løst og fast.
Vinen var dejlig, og Marie slappede af. Hun nød den gode mad og den gode vin, og da Ida serverede hovedretten, var den lige så velsmagende som forretten. Og den gode rødvin var fløjlsblød og smagte herligt.
På et tidspunkt spurgte Ida, om Marie kunne tænke sig at komme med i sauna, for så ville Ida tænde for den.
Marie havde ikke været i sauna i mange år og svarede glad ja til forslaget. Ida forsvandt, og vendte kort efter tilbage. Så, nu er den klar om 1 times tid. Indtil da kan vi nå desserten og en kop kaffe.
Til desserten serverede Ida en lækker fransk dessertvin, og Marie begyndte at blive en lille smule beruset. Puha, tænkte hun, godt jeg ikke skal ud til shelterpladsen i aften.
Hvad så, spurgte Ida, mens hun skænkede kaffen, vi skal da have en lille cognac, skal vi ikke.
Marie, der var halvfuld, svarede begejstret, at det skulle de selvfølgelig.
Deres snak blev mere og mere højrøstet, og da Marie på et tidspunkt sagde, at hun følte sig som Jeppe i baronens seng, grinede Ida larmende.
Ida kiggede på et tidspunkt på sin telefon og udbrød, nu er saunaen varm. Kom med.
De to kvinder dinglede lidt, da de rejste sig. Ved du hvad, snøvlede Ida, mens hun lænede sig mod Marie. Jeg tror, vi er blevet lidt halvfulde. Marie grinede tilbage, ja eller også er vi lidt helfulde.
Så rettede hun sig op. Skulle jeg ikke lige smide mit vasketøj i tørretumbleren, så kan de tørre, mens vi går i sauna.
Tænk ikke på det, snøvlede Ida, det klarer maskinen selv.
Kom, nu skal vi i sauna. Ida løsnede morgenkåben og lod den falde. Som Marie havde gættet, var hun nøgen under morgenkåben. Ida åbnede døren til saunaen, og den hede luft slog imod dem. Marie smed også sin morgenkåbe, og et øjeblik efter sad de to kvinder på hvert sit håndklæde, der var bredt ud på de varme træbænke. De sad overfor hinanden med ryggen mod væggen.
Marie kiggede på Ida. Hun havde større bryster end Marie, og hendes brystvorter var meget mørke. Marie så, hun havde strækmærker på maven, og gættede, at hun havde fået børn.
De sad længe i tavshed, mens de lod sig varme godt igennem. Begge med lukkede øjne. Marie følte sig halvfuld, og den varme luft gjorde hende døsig. Måske blundede hun et øjeblik, for lige med et blev hun opmærksom på, at Ida trak sine ben til sig. Marie åbnede øjnene og så, at Ida sad med lukkede øjne og med sine knæ trukket op mod sig. Hun havde spredt sine ben så meget, at hun kunne lade sin ene hånd ligge på sin behårede trekant, og Marie så, hvordan hun bevægede fingrene. Der gik nogle sekunder før Marie forstod, at hun sad og legede lige så stille med sig selv.
Ida havde tilsyneladende ikke opdaget, at Marie sad og betragtede hende, eller også var hun ligeglad. Hendes læber var let adskilte, og Marie kunne se, hun var helt i sin egen verden.
Marie spekulerede på, hvad hun skulle gøre. Hvad Ida havde gang i, var helt naturligt, men det var også helt privat, så skulle hun gå ud af saunaen, eller skulle hun lade som om, hun fortsat sov. Hun anede ikke sine levende råd. Idet hun flyttede lidt uroligt på sig, slog Ida øjnene op og kiggede hende direkte ind i øjnene. Det er så dejligt at sidde her i varmen og nulre lidt, sagde hun med et smil, du skulle prøve.
Marie rystede på hovedet, men Ida fortsatte, prøv at trække dine knæ op mod dig, ligesom jeg gør. Måske var det vinen, eller måske var hun bare ligeglad, for Marie adlød. Og spred benene så meget, at du kan komme til, fortsatte Ida. Marie adlød igen. Og rør så ved dig selv. Marie adlød. Hun lod sin langfinger smutte ind mellem sine kønslæber, og hun mærkede til sin overraskelse, at hun var meget våd. Hendes fingre blev lidt mere ivrige, efterhånden som hun slappede af. Hendes tanker var et kaos. Sad hun virkelig her og onanerede sammen med en næsten helt vildfremmed kvinde. Hun burde stoppe, men følelsen var alt for dejlig.
Sådan sad de i lang tid uden at sige noget. De stirrede bare på hinanden, mens deres fingre arbejdede mere og mere ivrigt mellem deres ben.
Marie anede ikke, hvor længe de havde siddet sådan, da hun blev opmærksom på, hvordan Idas vejrtrækning blev tungere og tungere, og hun så, hvordan hun flyttede uroligt på sig. Synet og lyden af Idas vejrtrækning gik lige i hendes underliv, og fyldte hendes krop med varme.
Hun så, hvordan Ida spændte sine benmuskler, og hvordan hun løftede sig fra bænken, mens hun jamrede et langtrukkent Aaaiiij. Hendes krop var som i krampe, og hun løftede sin krop flere gange og blev ved med at jamre Aaaiiijjj.
Marie kiggede betaget på hende. Ida sad stadig med lukkede øjne og var tilsyneladende stadig langt væk i orgasmens bløde favntag. En varm snurrende følelse brede sig gennem Maries krop, og hun vidste, at også hendes orgasme var på vej. Et kort sekund tænkte hun, at hun ikke ville komme, mens en fremmed kvinde sad overfor hende, men hun kunne ikke stoppe sine fingres leg mellem sine ben. Ville ikke stoppe nu.
Den varme snurrende følelse spredte sig ud i hver fiber i hendes krop, og, hendes krop begyndte at ryste. Nu kommer det, nåede hun at tænke, inden følelsen blev til en kriblende flod, der samlede sig mellem hendes ben, hvor den eksploderede i et festfyrværkeri af nydelse, som fyldte hendes krop. Hun kunne slet ikke kontrollere sin krop og sin stemme, og kastede sig tilbage mod saunaens væg. Igen og igen skyllede bølger af fryd fra hendes underliv og ud i hendes krop. Hendes mund åbnede sig, og hun skreg sin nydelse ud, mens Ida sad smilende og kiggede på hende.
Hendes krop var helt tømt for energi, og hun sank udmattet sammen. Ida så på hende, hold da op, det så godt ud. Bare det var mig, der oplevede sådan en tur.
Marie så på hende med et lidt genert smil. Jeg har aldrig tidligere prøvet, at en anden har kigget på mig, mens jeg kommer. Altså bortset fra min mand, men det er længe siden.
De to kvinder sad tavse nogle minutter, mens de bare stirrede på hinanden. De vidste begge, at der var sket noget særligt, og at ord var helt overflødige.
Marie lod hun sit blik vandre ned over Idas krop til hendes skød. Ida sad stadig med to stive fingre og adskilte sine kønslæber. Hendes hånd var helt stille, og Marie kunne se de bløde, røde folder indenfor.
Idas fugtede sine læber med sin tungespids, og hun hviskede, Det er dejligt at gøre det selv, men det er altid bedre, når det er en anden, der gør det. Hun kiggede på Marie med et næsten bedende blik, og Marie forstod. Uden et ord flyttede hun sig nærmere, og lod sine fingre spille i en legende dans hen over den bløde hud på Idas inderlår.
Ida lukkede øjnene, da Maries fingre stille og forsigtigt strøg over hårene og rørte kønslæberne. Marie havde aldrig tidligere rørt en kvinde på den måde, men hun lod bare sine fingre fortsætte deres dans, mens de stille kredsede omkring Idas klitoris og kønslæber. Hun kunne se, at Ida stadig var meget våd, og da hun lod sin ene finger glide ind mellem Idas kønslæber, mærkede hun det også.
Stille lod hun sin finger kredse lige indenfor kønslæberne, stille frem og tilbage, mens hun førte den nærmere og nærmere til klitoris. Ida sukkede nu højlydt, og da Marie forsigtigt rørte hendes klitoris, gav hun et overrasket skrig fra sig.
Marie rettede sig lidt op, så hun kunne komme til med begge hænder, og Ida spredte ivrigt sine ben. Marie nulrede Idas klitoris med to fingre, mens hun stak to fingre op i hende. Ida begyndte at knurre som en kat, og hun sagde, åh ja, åh ja, åh ja. Marie fortsatte den stille dans med sine fingre, og efter nogen tid kunne hun se, at Ida var tæt på at komme igen. Så trak hun sine fingre væk. Ida slog øjnene op, Nej, du må ikke stoppe nu, det er så tæt på. Marie kiggede drillende på hende, så lod hun igen sine fingre vandre op ad Idas inderlår. Da hun nåede klitoris, lod hun sine fingerspidser klemme blidt, mens hun nulrede den blodfyldte knop. Det fik Ida til at åbne munden i et skrig. Nu.... skreg hun, mens hun huggede sit underliv frem og tilbage. Hun skreg og skreg, mens Maries fingre fortsatte deres leg med hendes kønslæber og klitoris.
Til sidst faldt hendes krop sammen, og hendes åndedræt faldt til ro. Hun åbnede øjnene og så på Marie. Tak, det var noget af det mest fantastiske. Tusind tak for det, du lige har gjort for mig. Må jeg ikke nok kysse dig?
Marie stivnede. Hun havde aldrig kysset en anden kvinde, men hun havde heller aldrig givet en anden kvinde orgasme. Hun bøjede sig frem, og deres læber mødtes – først forsigtigt, så lidt mere krævende.
Ida lagde sine hænder på Maries bryster og lod tommelfingrene nulre brystvorterne, der nysgerrigt rejste sig. Marie gik et øjeblik i stå, men fortsatte så kysset, mens hun nød den måde, hvorpå Ida kærtegnede hendes bryster. Hun tog mod til sig, og rørte forsigtigt ved Idas bryster. De var præcis lige så bløde som hendes egne, og Marie nød at berøre den bløde hud.
Sådan sad de nogen tid. De kyssede hinanden langsomt og følsomt, mens de stille og blidt kærtegnede hinandens bryster.
Marie havde altid set sig selv som strengt heteroseksuel, og havde aldrig drømt om at have sex med en kvinde, men det her var så dejligt, at det ville hun ikke slippe igen.
Som efter en ufortalt aftale, trak de sig langsomt væk fra hinanden. Uden ord stirrede de på hinanden. Der var sket noget mellem dem. Noget de langsomt begyndte at forstå.
Ida kiggede på hende. Vil du sove i min seng i nat, sammen med mig?
Meget gerne, Marie kiggede på hende, meget gerne.
Erotiske noveller skrevet af Asterionella