Edith keder sig. Undervisningen af drengen og den daglige gåtur varer højst 5 timer. Resten af tiden må hun fordrive med læsning og gåture i de store skove der ligger rundt om godset. Hun har ingen på sin egen alder at snakke med. Drengen er med sine 12 år ikke det store lys. Drengens far - godsejeren - snakker ikke med noget mennesker på denne jord. Husbestyrerinden vil gerne tale med Edith, men Edith syntes hun er mærkelig.
De er de eneste mennesker i hovedbygningen. Vi er i 1882 og landarbejdere og stuepiger bor i deres egne bygninger der ligger som en lille landsby uden for parken der omkranser hovedbygningen. Hvis man bor i hovedbygningen har man næsten intet at gøre med folkene i landsbyen. Den nærmeste rigtige by tager det to timer at komme til med hestevogn.
Edith er 20 år. Da hendes far døde måtte hun overtage det økonomiske ansvar for sin mor der ikke kan arbejde mere. En mand der kender godsejeren godt foreslog hende at søge stillingen som guvernante. Han viste at den tidligere guvernante havde forladt stillingen. Hendes eneste kvalifikationer var at hun var dygtig i skolen og havde været i huset. Stillingen giver rigtigt pænt og der er jo også kost og logi.
Edith har boet på godset i næsten et år. I dag har godsejeren bedt hende komme til hans kontor. Hun har kun være på kontoret ganske få gange før. Kontoret er stort, med store gamle lædermøbler og billeder på væggene af prægtige heste og højtydende køer. Hun banker på døren og bliver bedt indenfor. Hun stiller sig instinktivt på gulvet foran det store skrivebord. Hun ser for sig hvordan bønder i mange generationer har stået netop der og knuget deres hat.
Edith er en køn ung kvinde. Hendes hår er sat op i en knold i nakken som det hører sig til. Den mørkeblå kjole når helt ned til gulvet og hendes langærmede sorte trøje har en tækkelig krave der dækker hendes hals. Hendes ærmer er posede og skjuler armene fra omverdenens blikke. Ud fra al dette mørke kommer hendes slanke kvindehænder og smukke hoved. Et stramt bælte i livet afslører hendes figur. De brede hofter og den smalle talje.
Godsejeren er faktisk næsten lige så smuk. En høj stærk mand med regelmæssige, nordiske træk. Han er tæt på de halvtreds og de første grå hår kan ses. Han siger ikke meget og når det sker er det en besked eller ordre. Han var i militæret i mange år. Da han var 35 forlod han militæret og overtog efter faderen.
Han rejser sig bag skrivebordet og siger uventet venligt:
- Kom inden for frøken Edith. Han peger på et par lænestole og et lille bord. Hun sætter sig på kanten af stolen. Han sætter sig godt til rette og lægger benene over kors. Han siger:
- De har næsten været her et år nu. Jeg syntes der er god udvikling i Theodors kundskaber og jeg syntes han er en glad dreng. Edith er enig i det første men måske ikke helt i det andet. Godsejeren fortsætter:
- Jeg vil gerne tilbyde dem endnu et års ansættelse. Har det deres interesse?
- Mange tak! Det vil jeg meget gerne, svarer hun og smiler det bedste hun har lært. Hendes hjerte banker.
- Det er jeg glad for, siger han og smiler tilbage. Hun ser ind i de stål-blå øjne. Han smiler, men ser han hende overhovedet? Hun tager sig sammen og spørger forsigtigt:
- Jeg har en del fritid. Lidt lettere kontorarbejde eller måske havearbejde kunne jeg sagtens finde tid til. Godsejeren siger uden betænkningstid:
- Nej tak, med det er pænt af dem at foreslå det.
Et halvt minut efter er hun ude af kontoret. Hun og moren er i sikkerhed det næste år. Hun vil straks gå op og skrive et brev til moderen. Hun går op på sit kammer der ligger oppe under taget ved siden af husbestyrerindens kammer. Mørket er ved at falde på og hun tænder en lampe. Sætter sig ved skrivebordet og åbner blækhuset. Hun lukker det igen. Hun orker ikke at skrive i dag. Hun er lettet - men føler også en vis tomhed ved at skulle leve på godset endnu et år.
Kedsomheden er begyndt at gå hende på. Hun ved at hun skal være taknemmelig for at hun kan leve et liv i lediggang som om hun tilhørte adelen. Hendes held skyldes godsejerens dårlige samvittighed overfor sin søn. Drengens mor døde ved fødslen og skiftende kvinder har taget sig af ham. Allerede efter en måned på godset sagde husbestyrerinden:
- De er lige så køn og dejlig som alle de andre fruentimmere, men husk at når han bliver træt at dig sender han dig væk. Hun ved ikke hvad denne træthed indebærer, men hun forsøger altid at være sød og smilende når godsejeren er i nærheden. Og hun søger altid at stå til rådighed for drengen, men han går som regel sine egne veje. Han har måske lært af erfaring at han ikke skal knytte sig til de skiftende kvinder. Hun har ondt af den ensomme dreng.
Edith har ikke svært ved at være sød og smilende overfor godsejeren. Han minder hende om en af hingstene ude i stalden. Uden helt at gøre sig det klart er hun blevet forelsket i den fjerne mand. Hun er vokset op i en provinsby, så al denne landlige virilitet er ny for hende. De unge mænd nede i landsbyen er store velnærede bondetampe der glor på hende. To mænd fra landsbyen kommer en gang om ugen og ordner forefaldende arbejde. Den yngste af dem er på Ediths alder. Han søger hendes blik når han kan.
Den overvældende maskulinitet, kedsomheden, de varme dyr i staldene der parer sig åbent og larmende, godsets, parkens, og skovenes overvældende skønhed. Det hele svømmer sammen for Edith og skaber en sitrende, varm følelse, der starter et sted i hendes underliv, og breder sig ud i kroppen. Al lediggangen har lært hende at dyrke denne følelse. Har dygtiggjort hende. Hun beslutter sig for at gå tidligt i seng. Hun klæder sig af og puster lampen ud. Nøgen kryber hun ned under dynen. Hun ligger lidt og venter på at den dejlige varme under dynen skal brede sig i hendes krop.
Ediths far var en meget religiøs mand. Moderen er mindre stærk i troen. Edith er nok mest påvirket af sin mor. De to kvinder tror naturligvis på gud, men det fylder ikke lige så meget som det gjorde for faderen. På grund af faderen var de mere kropslige sider af livet noget man aldrig talte om i hendes hjem. Da hun kom til godset for snart et år siden viste hun stort set intet om sin krop. Hun havde aldrig rørt ved sit køn. Hun havde aldrig kærtegnet sin mave eller sine bryster. Hun havde mærket en boblende fornemmelse når en mand kikkede på hende, men hun vidste knapt nok at følelsen kom fra hendes krop og hun forbandt den med kærlighed og familie.
Det seneste år er hun blevet klogere. Hun har haft tiden til at opdage sig selv. Men hun har langt igen. Hun har endnu ingen anelsen om eksistensen af orgasme. Med hænderne mærker hun sine hofter. Den sitrende følelse i kroppen bruser øjeblikkelig op. Hun ligger helt stille og lader intensiteten falde langsomt. Den ene hånd søger mod hendes ene bryst og den anden begraver sig i hendes kønsbehåring. Den seneste tid har hun opdaget at brystvorterne kan sende små lyn af lyst ned mod hendes skød. Hun lukker øjnene og krummer ryggen. I dag sad hun overfor godsejeren. Hun smilede til ham og han smilede til hende. Situationen har sat sig i hende. Hun kærtegner sin hårde brystvorte. Den anden hånd kører ned mellem benene. Hun mærker varmen og væden mellem sine ben - væden som det har taget hende mange måneder at acceptere. I morgen kommer de to mænd fra landsbyen. De glor på hende. Den unge mand giver hende den boblende følelse. Også lidt den ældste, men det skubber hun bort. I fantasien mærker hun de to mænds opmærksomhed. Hun stønner svagt og presser hånden ind mod den varme fisse. Godsejeren er der pludseligt også. Han jager mændene væk. Han stiller sig med skrævende ben foran hende. Hun er nøgen. En bule ses tydeligt i hans stramme ridebukser.
- Hvorfor er de nøgen? Spørger han med en vred, bebrejdende stemme.
Hun er i den trace-artige tilstand mellem søvn og vågen hvor tankerne vandrer frit. En oplevelse fra sidste uge står pludseligt lysende klart for hende. Hun er ude at gå. Hun kommer hjem forbi staldene. Hun drejer rundt om er hjørne og står pludselig overfor en hingst der er ved at bedække en hoppe. Det er koldt og dampen står fra de to store dyr. Hun kan se hingstens kæmpe lem bevæge sig ind og ud af hoppen. Dyrene siger mærkelige foruroligende lyde hun aldrig har hørt før. Væden sprøjter fra hoppens køn og lemmet glider ud. Hun ser hvor kæmpemæssigt det er. Hun ser at hovedet er opsvulmet - langt bredere en skaftet. En mand hun ikke har set bag hestene griber om lemmet og fører det ind igen. Hingsten hamrer op i hoppen der vrinsker i smerte - eller lyst.
- Grumme sager, lille frøken, siger en stemme bag hende. Hun vender sig forskrækket og ser en mand med et frækt smil på læberne. Under dynen mærker Edith en bølge af lyst skylle igennem kroppen. Hun stønner og mærker nydelsen sitre i de spændte muskler.
Gulvet knirker inde hos husbestyrerinden. Edith stivner. Der er frygteligt lydt på tagetagen hvor hun og husbestyrerinden bor. Hendes hjerte banker og hun lytter. Hun har hørt når husbestyrerinden snorker om natten. Tænk hvis husbestyrerinden kan høre hende lege med sig selv. Skamfuld og uforløst ligger hun og stirrer ud i mørket. Langsomt glider hun over i søvnen.
Fortsættelse følger…
Erotiske noveller skrevet af DanxzHistorien er rettet af Danxz