DE NYGIFTE
Her kunne eventyret være endt med, at de levede lykkeligt til deres dages ende. Men den pragtfulde bryllupsprocession under klingende spil og folkets jubel var ikke den lige vej til lykken for prinsen og prinsessen.
Da biskoppen havde viet dem i domkirken, begyndte de traditionelle otte dages fest med baller, tafler og ridderturneringer. De nygifte var omgivet af hoffolk og tjenerskab, fra de vågnede, til de skulle i seng.
Om aftenen, når de trak sig tilbage, gik tjenere foran med kandelabre. Først blev de ledsaget til hver sit påklædningsværelse, hvor de blev afført deres fornemme hofdragt og smykker. Den kostelige prinsessekrone blev løftet fra hendes hoved, det lange hår blev løsnet og redt ud. Hendes nøgne krop blev indgnedet med velduftende salver for at berede den til mødet med hendes brudgom. Og begge blev de endelig iført natskjorter af fineste linned, før de blev ledsaget til sovegemakket. De tjenende ånder bukkede og trak sig baglæns tilbage i håb om at nå et glimt af, hvordan de de nygifte unge gik hinanden imøde.
Men først da de endelig var alene, gav de efter og stormede frem, flåede natskjorterne af og kastede sig længselsfuldt over hinanden i himmelsengen. Fra de blev vækket tidligt om morgenen, havde de end ikke haft mulighed for at røre hinanden med andet end ceremonielle håndkys. Først nu kunne de udleve deres vellyst. Drevet af indestængt begær stødte prinsen op i sin prinsesses allerede våde skød med rasende styrke. For hver aften blev deres elskov mere desperat.
Bryllupsfestens tredje dag var til ende. Det var over midnat. Som sædvanlig lå de stakåndede sammen bagefter og holdt om hinanden, da prinsen sagde:
- Min elskede, det var atter vidunderlig. Men det er alligevel ikke sådan et liv, vi gerne vil leve, vel? Det skulle ikke være sådan, at vi kun kan være hinandens i løndom, når alle andre sover. Det er ikke gået med min snilde plan, som jeg havde tænkt mig.
- Nej, du har ret, sagde hun. – For vi er ikke mere de samme to mennesker, som mødtes for en uge siden. Du ville forvandle den forkælede prinsesse til den værdige gemalinde for prinsen af Danmark. Men det er slet ikke, hvad jeg ønsker at være nu.
- Nej, du er blevet til en mere vidunderlig kvinde, end jeg nogen sinde havde drømt om. En kvinde, der elsker mig som den mand, jeg er; ikke som prins.
- Og du er heller ikke den samme prins, som kom og friede til en prinsesse for længe siden. Du har fundet en anden kvinde frem, der var skjult inde i den hovmodige prinsesse, og det er hende, det er mig, du elsker; ikke prinsessen.
- Og når det er sandheden om os to, hvad gør vi så her?
Hun lagde sig eftertænksomt på ryggen. Hun strakte armene over hovedet og fik de faste bryster til at pege lige op med deres lyserøde spidser. Som hun lå dér, helt nøgen og med det lyse, krøllede krat glinsende af hans saft oven for lårenes elegante linjer, var hun det smukkeste syn, han nogen sinde havde set for sine øjne. Men det smukkeste var dog hendes kloge, kærlige blik.
Hun afbrød hans trance, idet hun greb hans hånd og holdt den fast mod sit skød, mens hun langsomt sagde:
- For få aftener siden lå vi i vores lille hus, og vi beskrev sammen vores drøm om et smukt hjem til os selv og vores barn. Derfor siger jeg: lad os forlade dette sted. Sankt Hans Aften så jeg, hvordan rigtige mennesker lever deres liv og glæder sig sammen. Jeg vil være som dem. Lad os gå ud i den vide verden og arbejde sammen for at gøre vores drøm til virkelighed og kun leve af, hvad vi kan tjene med vores eget arbejde, hvor vi begge gør det, vi er bedst til. Du har jo vist mig, hvordan jeg med min krop kan yde min andel.
De trykkede igen deres nøgne kroppe mod hinanden og fik hendes skød til at brænde af længsel og hans manddom til at rejse sig. Men de beherskede sig. De stod op og klædte sig i det tøj, de havde båret de dage, hvor de havde været mest lykkelige. De tog nogle få sølvmønter med sig, og de fyldte en bylt med lidt mad fra køkkenet.
Da slottet vågnede af sin festrus næste morgen, var sovegemakket tomt. De havde tilbragt resten af natten i det lille hus ved skoven, hvor de havde genoptaget deres kærlighedsakt i sengehalmen, denne gang med helt anderledes ro og lykke i bevidstheden om, at de nu var frie mennesker.
De vågnede til fuglesang og bækkens rislen og begyndte deres vandring mod lykken. Ved middagstid standsede de op ved en lille sø omgivet af marker med køer, der gumlede i kløveren. Her kastede de spontant deres tøj og løb med hinanden i hånden ud i det klare vand. De badede og legede og lå sidenhen nøgne og lod sig tørre af sommersolen. Hun lagde sig over ham og lod ham drikke dråberne fra hendes skød, mens hun tørrede hans manddom ved at skjule den i sit varme svælg. Siden elskede de hinanden roligt og besindigt, som om de hver først nu for alvor skulle lære den andens krop at kende. De slikkede, kyssede og kælede for hinanden fra top til tå. Og han lod sin manddom finde nye kræfter mellem hendes bryster.
Køerne havde imens samlet sig lidt på afstand. De havde stillet sig med deres kalve, som om de ville lade dem iagttage og lære af, hvordan det gik for sig. Derfor gav han hende tegn til at vende sig, så at han kunne bestige hendes krop bagfra, som det er reglen ude i naturen.
Hun sagde, da de var kommet til sig selv:
- Lad os glemme, hvem vi har været. Lad os tage nogle andre navne, nu da vi er to jævne, almindelige mennesker. Vi vil kalde os Marie og Erik.
De kyssede og omfavnede hinanden, mens de sagde deres nye navne: Erik og Marie. – Marie og Erik.
De vandrede videre gennem skov og mark og fik nogle gange plads bag på en bondes vogn, til de hen under aften nåede en by ved en fjord. Her havde de endnu råd til at betale for natteleje. Og endnu engang fejrede de deres frihed, da de forenede deres kroppe i herbergets smalle seng.
Så kom de næste dag til en købstad ved vandet, hvor de på den anden side kunne ane en kyst, som de gerne ville sejles over til. Men nu var både madposens indhold og mønterne sluppet op. De måtte søge arbejde for at komme videre. Ved havnen var der brug for hans stærke arme til hjælp med at læsse og losse varer fra skibene. Men forinden måtte han finde et hus til Marie; et hus af den slags, hvor kvinder betjener bønder, når de kommer til byen for at sælge deres varer, og sømænd, der gerne vil bruge deres hyre i en kærlig favn.
OPDRAGELSE AF EN PRINSESSE
Hun havde lært at læse og skrive. Hun var blevet øvet i at danse og føre sig frem. Men om menneskenes liv vidste hun ellers intet andet, end hvad hun havde fået læst højt eller selv havde læst fra gamle sagn og eventyr. Som Eva i Paradisets Have var hun vokset op i uvidenhed om, hvad andre anser for ondt og godt, rigtigt og forkert. Men i de år, hvor hun voksede fra barn til ung pige, havde hofdamerne fundet på at pirre hendes nysgerrighed og sanser med andre historier og billede fra den klassiske mytologi. Og disse fortællinger – og især de livagtige billeder – der skildrede, hvordan guder, helte, satyrer og nymfer bestiger hinanden i naturen, havde fyldt hende med undren, spænding og længsel.
Hvad angik hendes egen skønhed, havde man sikret sig, at hun passede på sin krop med streng diæt, ridning og dans, så at der ikke ville kunne klages over noget, når den dag kom, hvor den skulle tilhøre en passende mand. Men man havde forregnet sig med, at hun også var født med en god forstand, som hun ikke fik noget fornuftigt at bruge til. Derfor slog den ud i forkælet egensindighed. Og da det så kom til at møde friere, stod hun fast på at vælge selv – altså indtil hendes far mistede tålmodigheden og jog hende bort.
PRINSESSEN SOM KVINDE
Nu var der gået mindre end to uger, siden Erik havde taget hendes krop i besiddelse som den første og gjort hende bekendt med alt, hvad hun før havde fantaseret om. Og kun to dage senere havde han ydermere ladet hende erfare, hvor sikkert hun mestrede netop denne kunst. Som en græsk gudinde eller nymfe formåede hun allerede at tilfredstille en mand så sikkert, at hun kunne tage betaling for det. Kunne hun som kvinde være mere stolt? Nej!
Men der er altid noget mere, man kan lære.
Hvergang de elskede med hinanden, kom der et tidspunkt, hvor Erik sagde:
- Nu skal vi se, om din mund kan rumme et stykke mere.
Lige fra det øjeblik, hvor hun først havde set hans manddom, havde hun forelsket sig i den, næsten som var den en selvstændig personlighed. Hun tog den mellem sine hænder, kyssede og slikkede. Hun suttede det yderste stykke, legede med omgivelserne og kærtegnede og slikkede, tog kuglerne forsigtigt i munden og kørte med tungen omkring dem. Lige fra det allerførste øjeblik kunne han lovprise hendes talent, der overgik alt, hvad han før havde mødt.
Men sluge fuldstændig? – Han lod hende knæle med nakken tilbage, eller han lod hende ligge på ryggen, mens han stod bag hendes hoved. Eller hun skulle selv presse sit svælg ned omkring hans manddom, når han lå på ryggen. Stolt var hun, da læberne havde nået hans hårpragt i alle tre stillinger. Erik sagde, at hans hustru nu var den værdigste blandt glædespiger i Danmark.
En ældre kvinde tog sig af at modtage mændene i det hus, hvor Marie og andre kvinder betjente deres gæster. For hvert værelse havde hun et timeglas, som hun vendte i det øjeblik, en mand var gået ind efter at have betalt, hvad han skulle.
Maries første gæst var en bonde, velklædt med blanke knapper i sin kofte, for gammel til at være hendes far, for ung til at være hendes bedstefar. Hans kone var død, sagde han. Nu kom han altid her, når han var i byen. Hun syntes, han så rar ud. Hun bød ham sine læber til kys og omfavnede ham. Bonden havde ventet, at hun bare ville lægge sig ned og åbne sit skød. Men hun knælede og lukkede op for hans manddom og tog den i munden. Og da den begyndte at tage til i styrke, trak hun sin kjole af og inviterede ham til at holde om hendes krop og gribe hendes bryster med hænderne – alt hvad hun havde lært, at Erik kunne lide at gøre med en kvindes krop – det lod hun ham gøre, før hun lagde sig og spredte sine ben, for at han kunne komme indenfor. Bonden bevægede sig roligt og hensynsfuldt ind og ud. Det var dejligt for dem begge. De blev fyldt med varme og tilfredshed, mens de lod tiden gå hen mod den endelige forløsning.
Erik havde også lært hende, at nu, da han havde gjort hende frugtsommelig, kunne hun roligt lade alle de mænd, hun betjente, give hende deres sæd. Fra denne Maries første gæst i hendes nye liv, drak hendes skede begærligt strømmen af sæd, idet hans krop med et stivnede, og hans øjne tindrede af lykke.
Da bonden havde sagt farvel, fulgte et par andre mænd fra byen. Og så kom der en sømand, der lige var kommet hjem fra en rejse på de store have. Han var bred og høj og bar et langt, krøllet skæg. Han så fornøjet på hendes unge, spinkle krop.
- Læg dig på knæ og lad mig komme til, kommanderede han.
Men nu var hun så sikker på sig selv, at hun ikke uden videre adlød.
- Nej først vil jeg se, hvad du har at byde på.
Han grinede og åbnede sin kofte for en stor manddom, der rejste sig ærbødigt, idet hun lod ham se hendes nøgne krop. Hun bøjede sig ned og kælede for den med sin kind og sine fingre. Hun tog den i munden og slikkede den til endnu højere rejsning, som hun tog indenfor i sit svælg, hvor hun lod den dvæle helt i skjul. Så sagde hun:
- Dig vil jeg gerne tage imod, men ikke før du har gjort lidt for mig til gengæld.
Hun lagde sig på sengen og spredte benene for at invitere ham til at nærme sig med sine læber. Med øvet tungefærdighed fik han hende til at sukke af fryd. Og så kunne hun rejse sig og knæle på gulvet. Det var ikke en stilling, hun havde brugt ofte med Erik, da de helst ville elske ansigt til ansigt. Men sømanden havde givet hende af sine egne talenter og betalt for retten til at bruge hendes krop, som han ville. Han stødte hårdt ind og fyldte hende hurtigt med alt, hvad han havde sparet op på den lange rejse.
Konen med timeglassene indbød Marie til at spise med af hendes frokost. De snakkede hyggeligt sammen, og kvinden havde netop spurgt Marie, om hun havde hørt det utrolige rygte, at prinsen og prinsessen var forsvundet fra kongeslottet ved nattetid midt i deres bryllupsuge, da det bankede på døren. Det var sømanden igen. Men denne gang var han ikke alene. Bag ham stod tre andre i samme klædedragt.
- Jeg fortalte mine kammerater, at der var en smuk, ny pige i huset her, som de for enhver pris måtte møde.
Hun havde prøvet en enkelt gang med to mænd den dag i hovedstaden. Men fire mænd, det ville være anderledes. Her var noget, hun måtte lære. Og hvor hun dog glædede sig til at fortælle Erik om det, når han hentede hende. På den anden side: var det så meget anderledes end med én mand? Alting skulle vel bare gøres flere gange lige efter hinanden. Det var vel op til mændene at sørge for, at hver fik deres tur.
Ligesom tidligere med den første sømand lagde hun sig på knæ. De slog kreds om hende og bød sig til med hver deres manddom, som hun tog i munden efter tur og kærtegnede med sine fingre. Hun havde jo lært, også med Erik, hvilke steder det gjorde mest godt og virkede bedst. Hun skiftede jævnligt mellem de fire sømænd, så at ingen skulle føle sig glemt.
Da hun lagde sig, nøgen, på sengen, fortsatte én med at bruge hendes mund, der villigt åbnede sig, for at han kunne komme helt ind. Én slikkede hendes skød. De to andre nød alle de andre dele af hendes krop og lagde sig mellem hendes bryster. Så mærkede hun den første indtrængen. Derefter lidt senere den anden.
Nu befalede de hende at lægge sig på gulvet, så at hun kunne tage én i munden, mens de andre efter tur tog hende bagfra lige til det øjeblik, hvor hendes bevidsthed blev overmandet, og hun sank sammen under de gentagne udtømninger.
Da hun kom til sig selv, var de fire sømænd gået deres vej. Konen sagde, at der sad en mand og ventede.
Det var bondemanden fra om morgenen. Han sagde:
- Jeg kunne ikke glemme, hvor sød og dejlig du var. Forstår du, min kone døde fra mig for længe siden. Jeg har ikke nogen kvinde, jeg kan ligge med derhjemme. Jeg kan ganske vist ikke gøre noget rigtigt med dig mere i dag. Min kraft blev brugt op i morges, da vi var sammen. Jeg ville bare så gerne tage alt mit tøj af og ligge med dig en stund for at mærke din dejlige krop. Må jeg det?
- Jo, selvfølgelig må du det. Kom nu her. Så gør vi det rart for hinanden.
Hun gjorde sit bedste for ham. Holdt om ham, kyssede og kælede. Hun holdt sine lår presset mod hans. Holdt armene helt om hans krop. Lod ham mærke hendes bryster hele tiden. De lå bare stille, tæt sammen. Hun mærkede, at et par tårer trillede fra hans øjne, som hun kyssede væk.
Hun tænkte på sin far. Også hendes mor, dronningen, var gået bort tidligt. Nu kunne hun med et forstå, hvorfor der jævnligt var kommet kvinder til kongens sovegemak, der blev tilkaldt fra byen. Eller det kunne være en terne eller en hofdame. Og hvorfor skulle man ikke også være noget for andre, når man nu har kroppen til at kunne det?
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla