Forsigtigt bevægede jeg mig hen mod døren til min roommates værelse. Jeg kunne høre en klaskende let lyd med en rutinemæssig blød rytme som skiftevis lettede, blev et med luften, for kort efter at lande og lette igen, og igen.
Hud mod hud. Måske det var samleje, men det lød anderledes.
Jeg var blevet nysgerrig.
Lydløst placerede jeg langsomt håndfladerne på døren, lænede mig forsigtigt forover og kneb øjnene sammen for at spejde gennem det mikroskopiske hul i døren. Jeg trippede med det yderste af tæerne og ledte i rummet med øjet som en lygte.
Lyset var tændt. Jeg anede kanten af en seng med hvidt sengetøj. Den luftige klaskende lyd kom fra venstre side af værelset. Jeg drejede hovedet svagt til højre og spidsede øjet til.
Lyden stoppede.
Jeg bemærkede noget udefinerbart mørkeblåt og anede en hånd som lå derpå. Hånden var lille og fingrene små, strenge og letbenede, overtrukket med kraftig mørkerød neglelak.
Hvad lavede den kvinde på Bo´s værelse?
Mit øjeæble var ved at rende ud af øjet og ind gennem nøglehullet. Jeg kunne ikke tæmme min nysgerrighed, uden jeg vidste, hvad jeg var nysgerrig efter. Hånden kørte rundt i cirkler på det mørkeblå, som fyldte hele min beskedne horisont. Jeg kneb øjnene tættere sammen, og nu tog den mørkeblå genstand form, som bevægede sig imens den lille hånd med de mørkerøde negle virrede fra side til side.
Jeg bukkede mig længere ned for at få et bredere udsyn af rummet og fornemmede, at mine kinder rømmede, da det blev klart for mig, hvad jeg stod og gloede så intenst på. Det var nogle ganske genkendelige mørkeblå cykelshorts på en ganske genkendelig bagdel.
Bo´s bagdel i hans cykelshorts.
Han har ofte de cykelshorts på, når han dingler rundt i lejligheden.
Hvad lavede hendes hånd hans bagdel?
Hun fjernede hånden, og jeg kunne se hele omridset af hans bagdel stritte direkte op i øjnene på mig. Der var også en snært af noget mørkerødt stof over de mørkeblå cykelshorts. Det måtte være en trøje eller en kjole, som tilhørte de små strenge hænder, med den kraftige røde neglelak.
Hånden kom igen ind i mit billede og forstyrrede min iagttagelse af Bo´s bagdel. Hånden havde et træredskab i hånden med sorte pigge på. Jeg blev nysgerrig og ønskede af ubevidste bevæggrunde at rive døren op, for at forstå det uforståelige foran mig.
Hun placerede genstanden på hans bagdel, og jeg genkendte dernæst lyden af et luftigt klask, men denne gang tungere.
Et nedslående piv lød fra en mandestemme. Jeg genkendte stemmen, som stemte overens med shortsene og bagdelen - Den første ordveksling mellem de to. Klaskene fortsatte, nu tungere og mere dunkle end før.
Bevægelserne var hurtige, jeg kunne ikke opfatte, hvad det var hun havde i hånden. Den var af mørkebrunt, lakeret træ. Hun holdte en kort pause og bevægede genstanden rundt på Bo´s bagdel, som hun gjorde med sin hånd tidligere.
Det lignede en gammeldags hårbørste, som hun slog Bo i numsen med.
Kunne det passe?
Hvorfor var Bo gået med til det?
Og hvad skulle det til for? Børn fik smæk i gamle dage af deres forældre og læren i skolen, men Bo er jo voksen mand.
Hvorfor finder han sig i det her?
Jeg forstod intet og tænkte, jeg hellere måtte vende blikket væk. Det ville ikke være i orden over for Bo, at jeg så ham yderligere i denne ydmygende situation.
Hun tog armen om hans talje og pressede hans underliv ind mod sig og uddelte nogle flere velleverede slag med børsten. Han reagerede uimponeret, og hun slog og slog. Nu går jeg, tænkte jeg, men i stedet for at gå lænede jeg hovedet lidt tilbage og fandt i stedet en vinkel, så jeg fik begge Bo´s baller inden for mit synsfelt. Bo og kvinden havde stadig ikke udvekslet et eneste ord. Hvem var hun mon? De må have planlagt det, for Bo ved jo, at jeg ikke plejer at være hjemme, søndag formiddag?
Jeg kom igen i tanke om, at det hellere måtte forblive sådan, og mit hoved besluttede, at mine øjne skulle forlade nøglehullets åbning. Jeg kiggede væk, og forsøgte at rejse mig, men min krop strittede imod. Jeg måtte blive stående. De luftige klask var blevet til trommeslag, der dannede en rytmisk cliffhanger, som jeg havde løst til at høre igen og igen og igen. Mit hoved rockede med til lyden af kollisionen mellem hårbørsten og Bo´s baller. Jeg havde fået gratis VIP-billetter, og vi var kun var i gang med første halvleg. Jeg lænede mig en anelse mere forover med hovedet igen og fandt den helt rigtige vinkel, så mine to uartige øjne kunne iagttage, Bo´s to uartige baller.
De spinkle feminine hænder med de mørkerøde negle lagde hårbørsten til side, og frem synede en større genstand. En form for bat. Et rundbold-bat lignende det. Hun placerede det på Bo´s mørkeblå cykelshorts, og lagde an. Battet dækkede åbenlyst mere af hans numse, men selvom det strakte sig over begge Bo´s baller, kunne det tydeligvis ikke dække hele numsen. Jeg kunne nærmest se hans baller blafre under shortsene, da første slag ramte ham, men Bo reagerede igen kun med et enkelt piv. Det måtte gøre enormt ondt tænkte jeg, han måtte have prøvet det før.
Hun slog igen.
Han lettede lidt med det ene ben, og hun lagde sit ben over Bo´s med det samme. Hans spjætteri ødelagde rytmen i hendes slag, men måske var rundbold-battet også upraktisk, tænkte jeg. Efter blot en håndfuld slag med rundbold-battet, lagde hun det fra sig og fiskede efter noget andet. Det gik op for mig, at der måtte ligge nogle redskaber ved siden af hende på sengen.
Jeg kunne ikke se, hvad der ellers lå der, og undrede mig kort over, hvorfor jeg håbede, at der lå en stor bunke, som hun kun lige havde taget hul på. Hun nærmest slæbte, hvad der lignede et stort rødt bræt hen mod sig, som jeg kunne se, var tre gange så stort som baseball-battet forinden. Imens kørte hun igen hånden rundt om hans tætsiddende shorts. Det lykkedes hende, at få den røde krabat op på shortsene.
Den var stor nok til at dække hele Bo´s relativt store numse i bredden. Hun hævede armen helt op over hovedet og ramte, så det gav et højlydt klask. Jeg fik et chok, men holdte fatningen og spændte i kroppen som en flitsbue for ikke at afsløre mig selv. Pænt stod jeg stille og havde øjenkontakt med de to baller som blev udsat for nogle gevaldig slag med det med røde bræt.
Nu måtte det da gøre ondt, tænkte jeg, men der kom ingen lyd fra Bo eller kvinden. Blot tre slag senere, lagde hun den røde træting fra sig og fandt i samme bevægelse en badebørste frem fra sit arsenal. Hun hævede hurtigt armen og ramte Bo på hans venstre balle. Det gav et sæt i ham. Hun holdt en kunstpause og fortsatte derefter ufortrødent. Højre balle, så venstre og så højre. Høje klask skiftevis fra balle til balle. Bo´s ben begyndte at spjætte. Hun fortsatte det usædvanlige høje tempo. Venstre, højre, venstre. Bo´s numse begyndte at falde ned fra hendes knæ, og hun begyndte at få svært ved at fortsætte vores gode rytme. Venstre, højre, venstre. Han faldt længere ned af knæs igen. Jeg blev frustreret, og frustreret blev hun, idet hendes venstre hånd hev hårdt fat i Bo´s shorts og hev op i dem som en skoledreng, der fik en olfert. Hendes kontante handling virkede, og han kom tilbage til startpositionen, og nu strammede bukserne tæt, tæt om røven på Bo.
Hans overkrop var helt ude af syne et sted bag hendes knæ.
Kun hans røv stod som et flagskib i vejret.
Det var som om, hun ville vise mig hans røv i sine fulde pragt, og jeg tænkte på, om jeg skulle takke hende en dag for dette æstetiske velbehag.
Hun blev ved, og var nådesløs.
Skønt.
Venstre, højre, venstre. Ingen snak, ingen piveri.
Kun den svage lyd fra anlægget og Bo´s gudsbenådede bagdel som fik det ene kraftfulde slag efter det andet med badebørsten.
Den var som skabt til at Bo´s bagdel.
Lyden, rytmen, den måde man kunne se hans baller bevæge sig efter hvert slag var enestående. Efter 20-30 rytmiske slag vred han mere og mere hans røv rundt på hendes knæ. Hun tog et fast greb om hans talje, og hans røv kom igen indenfor mit fulde udsyn som toppen af et bjerg. Hun smækkede ham igen med hårbørsten.
Hårdere og hurtigere.
Han klemte ballerne sammen, som en ydmyget knægt.
Igen tog hun fat om cykelshortsene og hev op, imens Bo fortsat vred sig rundt på hendes knæ, og hun smækkede ham alt, hvad hun kunne.
For hvert slag vred han sig endnu mere, men nu blev han over hendes knæ, for hun havde solidt fat i hans shorts.
Hun var stærkest.
Hans røv var hendes og min.
Han sagde intet, men hans røv talte sit eget sprog og den græd, men bad om at få smæk, når den bare lå der og strittede.
Hun blev ved med at hive i shortsene.
Han kunne ikke komme væk, og hun klaskede ham igen og igen, venstre, højre, venstre, og mine øjne fulgte med i takt.
Hun stoppede kort, og ragede ham demonstrativt på røven og nappede ham i ballen.
Jeg fornemmede intensiteten af ydmygelse i rummet, i hans forsøg på at fravriste sig hendes hånd, som nægtede at slippe hans mås.
Badebørsten ville lege med igen, smækkede ham igen og igen, nådesløst. Venstre, højre, venstre.
Hun tog igen fat i hans røv og flåede den til sig, gav ham et slag med børsten, og klemte ham hårdt i ballen efterfølgende.
Bos anspændte krop, slappede pludselig af, og faldt roligt tilbage over hendes knæ.
Hun lagde hånden på hans venstre balle og gav ham to kærlige klap bagi.
Hun sagde ingenting.
Han sagde ingenting, og strittede lidt med røven, inden hun fjernede sit ben om hans.
Han rejste sig op, langsomt, og forlod mit synsfelt.
Var det filmens sidste scene? Jeg håbede allerede på, at der kom en to´er, og gerne med det samme. Kvinden forlod også mit synsfelt og en tom seng, var det eneste, jeg skuffende kunne stå og måbe over.
"Den er godt rød i dag", hørte jeg en kvindelig stemme sige.
Hun måtte have trukket hans shorts af, tænkte jeg. Hvorfor gjorde hun ikke det før. Jeg vil også se, hvor rød den er, tænkte jeg og trak frustreret øjet væk fra nøglehullet. Jeg knyttede hånden og vendte mig arrigt rundt og ville tag et skridt mod mit værelse, da jeg stødte mit ben ind i kommoden.
Jeg bed tænderne sammen af smerte, tog mig til benet og bannede for mig selv. Jeg havde glemt alt om, at den åndssvage kommode stod der. I samme nu forstenede min krop, og jeg holdt min ene hånd på benet og den anden for munden. Jeg blev pludselig opmærksom på tid og rum.
Bo og hans kvindelige bekendtskab måtte ikke høre mig. Tænk hvis de havde hørt mig?
Jeg haltede i lynets hast ind på mit værelse, og lukkede døren så lydløst så muligt. Jeg satte mig musestille på min seng og holdt vejret og spidsede ører og bad til de højere magter om, at de ikke havde hørt mig.
Jeg kunne ikke høre noget.
Jeg havde været heldig, tænkte jeg.
Jeg lagde mig langsomt på sengen med armene under hovedet trak vejret dybt og pustede lettet ud og undrede mig over, hvad jeg havde oplevet.
Hvem var den kvinde, og hvorfor gjorde hun Bo ondt?
Jeg lukkede langsomt øjnene og tog den ene hånd ned under dynen, smilede og tænkte.
Gad vide hvor rød den var?
Vil du høre om min næste oplevelse, hvis jeg er så heldig? ☺
Erotiske noveller skrevet af AnonymHistorien er rettet af Våd og villig