I vores forrige historie fulgte vi Jesper ud af folkeskolen og ind i erotikkens verden. Nu er det Anne-Sophies tur. Også i denne beretning spiller inspiration fra kunstens verden, fra litteratur, film og billeder en vigtig rolle.
****************
Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.
Der bliver sunget "Danmark, nu blunder den lyse nat" ved dimissionsfesten for 9. klasse, og Anne-Sophie spørger sig selv, hvor mange af hendes klassekammerater, der mon aner, hvad Thøger Larsen har lagt af underforstået betydning i sidste vers, da han skrev sin sommersang for mere end 100 år siden.
Næppe nogen. – Hos hende selv vækker det følelser og længsler om en sommer, hvor erotik og elskov endelig skal blive en del af hendes liv. Hun er en læsehest ud over det sædvanlige. Og de seneste år har hun også læst, hvad hun kunne finde i nye og gamle romaner og noveller i bøger og på Internettet om netop dette emne.
Hun ved, at hun er klar. Hun har stillet telefonen på selvudløser mellem benene for at konstatere, at alt ser ud, som det skal. Brysterne er faste og færdigudviklede, men kan sikkert alligevel nå at vokse lidt endnu. Hun føler et kriblende velbehag ved at mærke sin krop, både når hun dyrker sport, og når hun tilfredsstiller sig selv.
Mens kammeraterne bliver kaldt op efter tur for at få deres afgangsbeviser overrakt, betragter hun fuld af foragt de kantede og klodsede drengeskikkelser. En af dem skal det ihvertfald ikke være, der får lov at være den første. Den begivenhed er for vigtig til at dele med en grønskolling uden erfaring.
Anne-Sophie bor med sine forældre og sin et år yngre bror, Nikolaj, i et hus i en mellemstor by på Sydsjælland. Efter sommerferien skal hun i gymnasiet. Og derefter vil hun studere litteratur. Men nu skal ferien gå både med noget behageligt og noget fornuftigt. Hendes morbror, onkel Peter, har ringet for at ønske tillykke med eksamen.
- Og hvad vil du så nu? spørger han. – Hvad med et sommerferiejob?
Jo, det vil hun gerne. Onkel Peter bor i Rungsted. Han kan skaffe hende arbejde i en af havnens restauranter – halvdags. Og så er der plads nok til, at hun kan bo i hans hus. Anne-Sophie ved godt, hvorfor der er god plads. Onkel Peter er en succesrig forretningsmand og iværksætter. Han har været gift, men kun til hans kone opdagede, at han havde været sammen med andre kvinder, når han kom sent hjem fra arbejde eller var på forretningsrejser.
Anne-Sophie kan komme og gå, som hun vil. Hun skal servere til brunch og frokost og kan holde fri fra klokken 14. De første eftermiddage bliver brugt på at se kunstmuseet Louisiana i Humlebæk og Karen Blixens Rungstedlund. Hun mindes også, at det var her, på en høj med udsigt over Øresund, at Johannes Ewald for længe siden sad og skrev sit berømte digt: "Rungsteds Lyksaligheder". Sin onkel ser hun ikke meget til. Han kommer sent fra arbejde og er undertiden væk i flere dage.
Sine drømme og forventninger kommer hun ingen vegne med. Hun må tilstå over for sig selv, at litteraturen ikke har lært hende noget om, hvordan en purung pige selv går ud og opsøger erotikken. Inden hun tog afsted til Rungsted, har hun fået en spiral sat op, da hendes mor af egen erfaring ved, hvad en pige kan komme ud for af fristelser. Men indtil nu har der ikke været brug for den.
SEJLEREN
En formiddag kigger hun fra sin arbejdsplads ud over havnen og ser et smukt sejlskib glide ind mod kajen. En mand passer roret og sejlene helt alene. Han råber "hej" og "grib" til Anne-Sophie, idet han kaster en tovende i hendes favn, inden han selv springer i land og surrer tovet fast om fortøjningspælen.
- Tack så mycket!
Gustav fra Göteborg udstråler ungdommelig mandighed. Han er på sejltur alene i de danske farvande. Hvor gammel kan han vel være? Måske 30. Anne-Sophie synes, det er svært at vurdere menneskers alder. Den karakter, de udstråler, går forud. Selv føler hun sig mere voksen end nogen af sine jævnaldrende – altså lige med undtagelse af det, som hun mangler at prøve i praksis.
- Er der et sted, hvor en sømand kan få sig noget frokost? spørger Gustav. – Han har set, at hans charmerende hjælper er servitriceklædt.
- Ih ja, det er der lige her. Og jeg vil glæde mig til at betjene dig.
Gustav taler på syngende skånsk, men behersker dansk godt nok til at erstatte de mest uforståelige svenske gloser. Mens Anne-Sophie serverer for ham og andre kunder, kan han beundre hendes fuldendte skikkelse. Han kan ikke bestemme sig for, om det er de struttende, faste bryster eller den velproportionerede røv, der ægger ham mest. Taljen er så perfekt. Blikket og smilet og kroppens holdning sender signaler i alle retninger, men især til ham – og budskabet er i hans øjne helt umisforståeligt.
- Jeg har brug for en letmatros til at hjælpe mig, når jeg sejler en tur til Hven i eftermiddag, hvis du har fri. Du skal bare klæde om til noget mere praktisk.
Da Anne-Sophie møder op på kajen, har hun skiftet til små shorts og en næsten gennemsigtig solbluse, hvor de to fine spidser står lige frem. Gustav rækker to hænder ud og hjælper hende med den vanskelige manøvre at entre en sejlbåd, der ligger med stævnen mod kajkanten. Han griber hende med armene om hendes liv. For første gang mærker hun en fremmed, voksen mands hænder på sin krop. Og i tilgift har de strejfet hendes bryster.
På vej ud får hun besked på at trække i nogle reb og holde udkig efter andre både. Det er ganske unødvendigt, men giver hende oplevelsen af, at de er fælles om at sejle båden.
For en tilpas, vestlig brise går det med sejlene mod Hven. Han kalder hende hen for at holde roret og stiller sig lige bagved for at at styre hendes hænder. Hun mærker ham tæt bag sin ryg og med hans manddom mod sine balder, og hans arme hviler mod hofterne og danner leje for brysternes tyngde.
De kan ikke sejle helt ind på stranden. Gustav har pakket nogle fornødenheder i en vandtæt rygsæk og bærer Anne-Sophie, da han vader det sidste stykke. Og igen mærker hun til overmål hans stærke arme mod sin krop.
De sætter sig på et tæppe, og han skænker et glas kølig vin. De skåler – og sidder stille lidt og lytter til bølgeskvulpet. Anne-Sophie tænker:
- Det er klart, at han gerne vil have sex med mig. Han kunne voldtage mig og sejle væk bagefter, hvis det var det, han ville. Men han ser jo ud til at være lige netop den mand, jeg gerne vil have til at tage min mødom. Og siden han er for høflig til at tage det første skridt, må jeg selv gøre det.
Hun læner sig mageligt tilbage, rækker ud efter hans hænder og lægger dem på sin mave, hvor solblusen er gledet op. Og hun hjælper hænderne med at bevæge sig rundt i større og større cirkler, så at blusen bliver skubbet højere og højere op, og brysterne bliver blottet stykke for stykke, til hun har ført hans fingre op til brystvorterne, som han behandler med øvet og sikker hånd. Og han griber ordentlig fat om brysterne, da han mærker hendes ubeherskede stønnen.
Gustav er sikker i sin sag. Denne pragtfulde pige er hans. Hun forventer, at han bruger hende, som han lyster. På sekunder har han klædt hende helt af og lagt sin mund mellem hendes ben. Og hvilken duft og velsmag!
Dér, hvor Gustav nu trænger ind, har Anne-Sophie været så ofte med sine fingre og tilfredsstillet sig selv, at intet røber, at han er den første mand. Hendes jubel og vellyst bevidner, at hans stød op i hende overgår alt, hvad hun har drømt om. Men Gustav har haft så mange forskellige kvinder på sine besøg i nordiske havne og er vant til den virkning, han kan fremkalde. Så det overrasker ham ikke. Hun knuger sine arme om ham og beder om at få det hele inden i sig og siden mærke efter med fingrene og smage, hvad der driver ud – som hun har set på film.
Bagefter går de en lille tur hånd i hånd langs stranden. Men hun vil tilbage på det udbredte tæppe for at få mere. Nu vil hun smage hans elskovsredskab. Hun suger og sutter alt, hvad hun kan. Og hun mærker stolt, hvordan hun hurtigt giver ham hans kraft tilbage. Hun lægger sig på knæ og inviterer ham til at tage hende bagfra.
På sejlturen tilbage til Rungsted sidder hun drømmende bagerst i båden og ser hans mandige skikkelse og stærke hænder styre fartøjet, der nu går med motor op mod vinden.
Hver eftermiddag, når hun har fri, står han nu parat til at tage hende med i sin båd, enten til en strand, hvor de kan nyde hinanden i fred, eller til en ankerplads, hvor de kan ligge sammen i den snævre kahyt. En dag har han lejet en bil og tager hende med til et sted i skoven, hvor de kan ligge i et krat og lade deres brunst være ét med naturen.
Anne-Sophie har de sidste ni år været en stræbsom og videbegærlig skolepige. Nu bliver hun drevet af det samme begær efter at overgå sig selv, og hun prøver bestandig at styre ham i retning af nye stillinger og måder at have sex på. Derefter vil hun lade sig bruge uden modstand og lade sig overmande af rusen.
Den sidste dag, inden han skal videre på sin sejlerfærd, er en mandag, hvor hun har fri hele dagen. Atter går turen til Hven. Anne-Sophie ved nu alt om, hvordan hun kan give Gustav hans styrke tilbage igen, igen og igen, så at han kan tage hende utallige gange på alle de måder, hun har lært at holde af de forløbne dage.
ONKEL PETER
Om aftenen er hun tilbage i onkel Peters hus, optaget af spekulationer om, hvordan hun nu fortsat skal få sex dagligt, efter at hendes første elsker er rejst videre. Sin onkel har hun næsten ikke set den seneste tid. Han kommer ofte sent hjem eller er bortrejst. Nu er han der pludselig, da hun er gået ud for at tage sig et brusebad oven på dagens hektiske udfoldelser. Hun er igang med at frottere sig, da han pludselig står foran hende i badekåbe. At onklen er nøgen under badekåben, viser sig, da hans pik rejser sig ved synet af den nøgne niece.
- Du er sandelig blevet en stor pige, Anne-Sophie. Du må undskylde. Men det kan din onkel ikke lade være med at reagere på.
Men Anne-Sophie ser ikke en onkel nu. Hun ser en mand med en pik. Hun ser svaret på, hvad hun har frygtet at komme til at savne.
- Det skal du ikke undskylde, onkel Peter. Det er da helt naturligt. Det er mig, der siger undskyld, fordi jeg også er nysgerrig. Jeg har jo aldrig før set dig på den måde.
Det dirrer i hendes skød, og hun føler, at hendes klitoris må være lige så spændt som den pik, der stritter frem mod hende. Hun lægger ugenert håndklædet fra sig og går helt hen foran ham. At være nøgen foran en mand, der begærer hende, har været hverdag for Anne-Sophie den sidste uges tid. Men det er kun den anden rejste pik, hun står over for, og hun rækker instinktivt hånden ud for at mærke, om den føles ligesom Gustavs.
– Ja, du er sandelig blevet en stor pige, Anne-Sophie, stor nok til, at vi kan have hemmeligheder sammen. – Kom!
Han tager hende ved hånden og fører hende til sit soveværelse, hvor Anne-Sophie for første gang oplever at ligge med en mand i en stor dobbeltseng.
Peter har en meget omfattende erfaring bag sig med kvinder af enhver slags, der kun har det til fælles, at de længes efter at møde hans erotiske færdigheder. Anne-Sophie adskiller sig fra de andre ved sin jomfruelige ynde og skønhed, der på forunderlig måde forener sig med hendes ublufærdige udstråling af begær og længsel efter vellyst. Nu oplever han et af sin karrieres hedeste elskovsmøder.
Næste aften tager han hende med ud at spise på en fin restaurant. Han nyder at iagttage, hvorledes hun fører sig sikkert frem som en voksen, ung kvinde over for sin elsker.
Men Peter fornemmer på samme tid, at Anne-Sophie trænger til opdragelse. Den aften knepper han hende hårdt, som en mand gør, når han tager en kvinde med sig hjem, helt for sin egen skyld. På den måde får han lagt en helt ny dimension til hendes oplevelse af sex. Hun nyder hans modne autoritet som en åbenbaring. Og hver dag kommer hun til ham for at bede om mere af samme slags. Peter lægger en plan for at lære hende alt om, hvordan mænd nyder at bruge kvinder.
Der er ikke nogen nye stillinger, men i modsætning til Gustav tager han ikke hensyn til, hvad hun vil. Hun må føje sig under hans vilje. Han lader hende lægge sig på knæ og styrer hende til at sutte og slikke helt til roden, lærer hende at drikke til sidste dråbe. Han lader hende opleve, hvordan han kan udstrække vandringen mod orgasmens tinder i en time eller mere ved at beherske sit tempo, bryde af og lade hende ligge og tigge om nåde.
Har hun lagt sig på knæ for at blive taget bagfra, trækker han hende ned at ligge på siden med ham bagved, mens han holder fast om hendes bryster. Har hun lagt sig på ryggen, befaler han hende at gøre klar til at blive taget bagfra.
Om eftermiddagen, når hun har fri, og han er på arbejde, strækker hun sig oftest bare på sin seng eller i haven, fordybet i længsler og indtryk. Hun prøver at reflektere over, hvad hun er ved at lære, og hun sammenligner sine forhold til Gustav og onkel Peter med historier, hun har læst, og hun betragter sig selv i de forskellige roller, de har givet hende, som hun kan genkende fra sin læsning om kvinder og deres elskere. Hun fryder sig over, hvordan hendes verden er blevet udvidet og rigere på kort tid. Hun glæder sig bare til at komme endnu videre.
FREDERIK
Onkel Peter siger en aften, efter at han har taget hende:
- Lige nu kan jeg ikke komme i tanke om mere, jeg kan lære dig. Derfor har jeg inviteret min nabo, Frederik. Han kommer i morgen eftermiddag.
Frederik har halvlangt hår og skæg. Han er klædt i bondeskjorte og i bukser, der bliver holdt oppe af en snor, bundet foran. Ligesom onkel Peter ser han ud til at være midt i trediverne, men på alle måder anderledes. Og dog er de to mænd enige om, at nydelsen af smukke kvinder går forud for alt.
- Pierre, mon ami, hvad har du til mig i dag?
- Denne unge kvinde, som har været min de seneste dage. Hvad synes du om hende?
- Charmante! Kan man komme til at se mere?
Onkel Peter affører Anne-Sophie hendes bluse og puffer hende frem, for at gæsten kan betragte hendes bryster. Han tager om det ene, først med to fingre om den lille, lyserøde spids og derefter med den hele, hule hånd, idet han udbryder:
- Oh, délicieuse. – Og du siger, at hun er til mig?
- Ja, jeg rejser bort nogle dage og ved ingen bedre og mere kyndige hænder at låne hende til end dine. Du skal vide, at hun er optaget af arbejde i en restaurant ved havnen den første halvdel af dagen, da hun har brug for at tjene penge.
- Nej, det kan jeg ikke tillade. Denne skønhed skal ikke trætte sin krop ved at arbejde som opvarterske i en havneknejpe. Jeg vil betale for at købe hende fri og lønne hende for at bruge hele dagen i elskovskunstens tjeneste. Hvis du vil være så venlig at ordne det praktiske, tak.
Med Frederik er det sådan, at han ikke rigtig egner sig til at arbejde. Heldigvis kommer han af en meget velstående familie, der løbende sætter tilstrækkeligt med penge ind på hans konto, hvorved han kan leve sorgløst med sin lidenskab for billedkunst og digtning – og for kvinder. Han digter selv, men lever i begejstring for tidligere tiders franske og danske digteres skrivestil, så han får aldrig udgivet noget. Når han keder sig i Rungsted, tager han til Paris, hvor han har en lejlighed i kunstnerkvarteret, Montmartre, og venner og kvinder, der altid modtager ham med åbne arme.
I hverdagen er det hans nabo, Peter, der holder øje med, at den praktiske husførelse ikke løber af sporet. Peter er også den, der altid er opmærksom på kvinder, der kan være egnet selskab for den umættelige boheme. Og nu er det så Anne-Sophie, der er den udvalgte.
Hvor gammel kan denne unge pige mon være? Hvor har Peter hende fra? Spørgsmål om hvem hun i virkeligheden er, optager ikke Frederiks tanker. For ham er hun legemliggørelsen af alle ideelle kvindeskikkelser fra de historier, han elsker at læse – en muse, en glædespige. Det er ham nok.
Han elsker at forkæle hende, ligge tilbedende for hendes fødder, kalde hende gudinde og navne fra mytologien. Men hun er også en ting, han kan bruge, en rekvisit, et stykke legetøj til at virkeliggøre hans fantasier og lyster.
Anne-Sophie når slet ikke at betænke sig på, hvad hun drages ind i fra det første øjeblik, Frederik fører hende ind på sine enemærker. Hermed er hun trådt ind i en drømmetilstand, hvor hendes krop hele tiden længes efter at blive brugt
Om natten skal hun ligge nøgen, tæt ved hans side, så at de hele tiden kan mærke hinanden. Hans hånd hviler helt oppe mellem hendes ben og holder hendes lyster vågne, også mens hun sover. Vågner han nu ved at mærke en voldsom rejsning, skal hun straks stå til rådighed. Hans udrustning er mere end almindeligt stor, og hans potens trænger sig på nat og dag.
Hver dag, hver formiddag, hver eftermiddag og aften, hver nat har sine indfald:
Frederik vil slikke kaviar af hendes bryster. Frederik vil drikke champagne af hendes skede. Han vil tage hende, mens den perlende væske stadig drypper samme sted, og have hende til at slikke hans pik bagefter.
Frederik lejer et hestekøretøj med kusk for at tage på tur i skoven til et krat, hvor de kan spise "frokost i det grønne" som på Manets berømte maleri, hvor han er digterklædt, mens hun skal sidde nøgen foran ham. Mens de nyder et udvalg af delikate, franske retter og vine, fremsiger han digte til den kulinariske nydelses pris. Og han afslutter frokosten med at åbne for sin spændte fallos og nyde hendes krop i den bløde skovbund med samme appetit og rolig fordybelse. Det går således til:
Han tørrer sig om munden og klæder sig af. Anne-Sophie lægger sig tilbage på ryggen, og Frederik lægger sig på knæ for rigtig at studere hendes nøgne krop, som han beføler og kærtegner, som han nu har gjort det en hel del gange. Han slikker hendes skød som dessert og bruger sin tunge, inden han fører sit lem indenfor. Derefter tager han hende længe i flere stillinger. Men han slutter med at placere sig som dyrene i skoven, når han er klar til at fylde hende med sin sæd.
Anne-Sophie er nedsunken i en tranceagtig betagelse og fascination over at være ophøjet til centrum for denne ceremoni.
Se Manets billede her:
(https://da.wikipedia.org/wiki/Frokost_i_det_grønne)
Frederik har vist hende billedet. Og hun undrer sig over, at han ikke har arrangeret deres skovtur, som man kan se her med to mænd og to kvinder. Men han har åbenbart foretrukket at have Anne-Sophie for sig selv.
Frederik beslutter en aften, at de skal tilbringe natten i havens lysthus, stå op ved midnat, kigge stjerner og have sex i måneskin. Først tager han hende stående, mens han har udpeget flere stjernebilleder. Siden fortsætter de på den primitive briks i lysthuset
Og de vandrer en dag langs vandet, standser op ud for Ewalds høj, der findes lige ud for havnen. Han kalder hende sin Arendse og citerer i melodramatisk, svulstigt tonefald, hvad Johannes Ewald skrev om den kvinde, han attråede, men som han aldrig kom til at besidde:
- En Arendse, med store mørkebruune, straalende Øyne, med en lille kroged Næse, en Mund hvorpaa Gratierne syntes at skjærtse, tykke kastaniebruune Lokker, som beskyggede en sneehviid Hals, to runde, elastiske, svulmende – – – o Himmel! – jeg glemmer mig!
– (Johannes Ewald: Levned og Meeninger, 1775).
Og så må de standse op, hvor de vandrer langs stranden, for at Frederik kan gribe om hendes "runde, elastiske, svulmende –". Og hun må kvittere ved at tage hans egen "svulmende" manddom i munden.
Juli går på hæld. Anne-Sophie bliver hentet hjem til onkel Peter. Hun vågner op af den drøm, som opholdet hos Frederik har hensat hende i. De tilbringer nogle rolige, behagelige dage, hvor onklen kun tager hende et par gange om dagen, før han sender hende tilbage til hendes forældre.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla