Hvis du kan lide vores historier, kan vi anbefale:
Sexpagten - alle historierne som bog
Gå til denne titel og download en sammenredigering af alle historierne med sammenbindende, små ekstrahistorier og en afslutning på det samlede forløb.
Du kan vælge mellem pdf eller e-bog.
*************
JACOB FORTÆLLER:
Faste læsere af vores historier ved, at jeg og min kone, Camilla, driver en vingård i Toscana (se: Sexpagten, Emilies dagbog, Carolines dagbog). Vingården ligger i hjertet af Toscana uden for en af de mindre byer. Denne by er ikke så stor og ikke nær så kendt som turisternes favoritter, f.eks. San Gimignano, Firenze og Siena. Men her i vores by lever befolkningen det toscanske liv helt for deres skyld, ikke for turisternes skyld.
På gården har vi også agriturismo: Det er ferieboliger, hvor gæsterne kan komme på nært hold af arbejdet med vores vin og oliven. Flere læsere har skrevet til os og spurgt om Marcelina, vores husholderske, siden hun blev omtalt i Carolines dagbog. Nu vil jeg gerne fortælle, hvordan hun blev ansat.
Det var i sommeren 2015, da vi havde haft gården et par år. Den gamle husholderske ønskede at gå på pension. Da vi nu skulle finde en afløser, ville vi ikke begynde at annoncere. Vi ville selv finde frem til en kvinde, der kunne passe ind i vores liv på gården. Derfor var jeg en dag kørt ind til byen.
Jeg parkerede uden for byporten og gik op ad hovedgaden. På vejen blev jeg hilst med muntre “ciao, Jacopo” fra de unge kvinder, som jeg har kendt, lige siden jeg kom til byen første gang. Det var nogle af dem, der havde fortalt mig om en ny pige, der var flyttet til byen fornylig. Hun havde fået et midlertidigt job som servitrice, men hun ledte efter en mere permanent stilling. Jeg ville gerne lære hende nærmere at kende. Derfor havde jeg besluttet at spise frokost på det trattoria, hvor hun arbejdede.
En af de faste tjenere kom for at tale med mig om, hvad jeg skulle spise og drikke. Det foregik med al den fordybelse og omhu, der passer sig, når man bestiller et måltid på en italiensk restaurant. Den samme tjener kom og skænkede vinen. Men da maden skulle sættes på bordet, blev serveringen overtaget af en ung kvinde. Og jeg regnede straks ud, at det måtte være hende, som jeg søgte. Dialekten røbede, at hun kom fra en anden italiensk region, sikkert længere sydpå. Jeg gættede på Napoli og sagde det til hende.
- Rigtigt. Jeg er ganske vist født i Palermo, men min mor flyttede til Napoli, da jeg var lille. Nu er det mig, der er taget hertil, fordi jeg blev træt af Napoli. Jeg ved forresten også, at du kommer fra Danmark. Nogle af pigerne her på egnen taler meget om dig. Jeg ved også, at du søger en ny husholderske.
- Det er sandt. Derfor kom jeg herhen for at tale med dig i dag, hvis du har tid.
- Fint. Jeg kan holde en pause, når du er færdig med at spise. Jeg bor i et lille værelse her ovenpå, hvor vi ikke bliver forstyrret.
I værelset var der lige plads til en stol, et skab, et natbord og en seng. Hun satte sig på sengen, jeg satte mig på stolen. Hun havde taget en flaske og to glas med op. Hun skænkede. Vi klinkede. Jeg fortalte om arbejdet med vores agriturismo.
- Det klarer jeg sagtens. Jeg har arbejdet på hoteller, barer og restauranter sammen med min mor, siden jeg kunne gå. Men det er ikke det hele, vel? Jeg kan se det på dig. Der er andre betingelser, ikke sandt?
- Vi ønsker os, at du kan gå fuldt og helt ind i vores husførelse og dagligliv.
- Og?
Jeg rømmede mig, tog en slurk vin, lænede mig tilbage i stolen og sagde langsomt og alvorligt:
- Min hustru, Camilla, og jeg har stor respekt for gamle, italienske traditioner. Den slags skikke, man havde engang i herskabshuse og på de store gårde. Det var dengang, da det blev regnet for god gæstfrihed, at mandlige gæster fik en kvinde i deres seng, f.eks. en tjenestepige. Camilla og jeg synes, at netop det var en meget smuk skik, som vi gerne vil genindføre. Vi vil også ansætte mænd, så at vi kan yde kvindelige gæster den samme gestus. Og så skal personalet naturligvis også være til rådighed for Camilla og mig til hverdag.
Der blev en pause, mens hun så ud til at tænke over, hvad jeg havde sagt. Så sagde hun:
- Jeg har haft mange elskere, flere end jeg kan tælle. Jeg har også haft nogle, der betalte. Det fulgte ligesom af sig selv dér, hvor jeg arbejdede i Napoli. Jeg lærte det af min mor, der havde gjort det i Palermo. Det var sådan, hun blev gravid med mig. Jeg længes slet ikke efter at blive gift og stifte eget hjem. Den skik, du nævner nu, har jeg aldrig hørt om før, men jeg har heller ikke gået så meget i skole. Det kan også være, det er noget, du finder på. Men ligemeget med det. Du tror altså, at det ville være et job for mig?
- Jeg er næsten sikker på, at du vil egne dig særdeles godt.
- Kun næsten sikker?
- Jeg må selvfølgelig sikre mig, så der ikke kan være nogen tvivl.
Hun havde en let kjole på, der var knappet fortil - dog ikke mere end, at jeg forlængst havde set det meste af hendes perfekte bryster. Nu knappede hun resten op og trak kjolen over hovedet. Hendes hår faldt i mørke krøller ned over skuldrene. Øjnene var brune, kindbenene høje. Huden var lidt mørkere end hos de toscanske kvinder. Sicilien er en smeltedigel af årtusinders indvandring fra alle verdenshjørner, og hun havde dem alle sammen i sig.
Hun skubbede sine trusser ned om fødderne.
- Dem forventes du ikke at bære, hvis du vil arbejde for mig.
Hun kylede dem hen i en krog. Og så sagde hun:
- De andre piger i byen har fortalt om, hvordan du ser ud. Nu vil jeg se, om de taler sandt.
Jeg rejste mig. Hun rakte ud for at løsne mit bælte og lyne ned. Det var sommerhedt, og jeg bar shorts, som straks gled ned fulgt af mine underbenklæder. Et lille gisp undslap hendes mund.
- De andre piger har ikke talt sandt. Eller også har de manglet ord til at beskrive, hvor stor den er.
Hun lagde sig på knæ og holdt min pik i begge sine hænder. Spidsen hvilede mellem hendes læber. Så begyndte hun at føre pikken ind i sin mund. Jeg har ret let ved at få erektion, og den var allerede godt stiv. Hun stønnede og gispede og trak sig flere gange helt tilbage for at få hjælp af mere spyt. Da hun manglede et par tommer i at få den helt ind, kørte hun fast. Jeg trak mig ud. Hun så uroligt på mig og hviskede undskyldende:
- Jeg skal nok lære det.
Jeg smilede til hende.
- Selvfølgelig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der kunne i første forsøg.
Så skubbede jeg hende tilbage på sengen og lagde mig på knæ mellem hendes ben. Hendes dusk var mørk og krøllet som håret på hendes hoved og glinsende af saft indefra. Da jeg skilte bevoksningen, så jeg et par skamlæber, der udstrålede styrke og erfaring. Hun trak vejret dybt. Brysterne hævede og sænkede sig. Skamlæberne åbnede og lukkede sig som en gæstfri hilsen. Klitoris pegede forventningsfuldt lige mod mig, og jeg nappede den med mine læber. Hun holdt mig fast ind mod sit skød og kærtegnede mit ansigt med bevægelser af sine muskuløse lår, mens jeg kneppede hende med tungen. Hun spandt som en kat af velbehag.
Jeg gav hende tegn til at lægge sig på knæ, så at jeg kunne trænge ind i hende bagfra, først langsomt, til jeg mærkede, at hun ikke havde noget problem med at rumme hele min pik her. Som jeg havde ventet, arbejdede hun godt med, fandt rytmen og stødte selv bagud for at få mig helt ind hver eneste gang, indtil det øjeblik, hvor jeg satte farten op. Da lod hun sig falde helt forover og blev det passive offer for mit angreb.
Jeg måtte selv vende hendes halvt bedøvede krop, da jeg ønskede at kunne se hende forfra. Brysterne hoppede på det smukkeste. Midt gennem ekstasen fik vi alligevel en øjenkontakt, der sagde, at vi forstod hinanden. Da jeg satte farten gradvis ned og trak mig ud, vidste hun, hvad hun ville. Hun kom hurtigt op på knæ og tog pikkens yderste halvdel i munden for at sluge mest muligt af min sperm.
- Kun et enkelt spørgsmål, sagde Marcelina, da hun havde sunket: Hvordan kan jeg være sikker på, at du kan dække mit behov, når du også skal tilfredsstille din kone?
- Det kan jeg heller ikke. Foruden mig selv kender jeg højst to andre mænd, der ville kunne tilfredsstille Camilla dag efter dag. Hvis jeg også skal tilfredsstille dig, vil det slet ikke kunne lade sig gøre, da jeg fornemmer, at også dine behov er større end de fleste kvinders. Derfor er Camilla allerede nu igang med at finde nogle mænd, der gerne vil ansættes på samme betingelser.
Der var ikke mere at tale om. Marcelina pakkede på et øjeblik sine få ejendele i en gammel kuffert, som jeg bar, da vi fulgtes ud til byporten. Camilla var stadig af sted på sin egen mission og sendte en sms om, at hun ikke kom hjem til aften. Marcelina serverede mig en delikat, napolitansk aftensmad. Derefter tog jeg hende med mig i seng.
Camilla kom tilbage næste dag og fortalte at hun var kørt til Siena. Om eftermiddagen havde hun set tre unge mænd, der arbejdede med at renovere et gammelt hus inde midt i byen. De havde lagt trøjen, og hun kunne se deres svedige, muskuløse overkroppe. Camilla, hvis krop også kun var nødtørftigt dækket, gik hen til dem og fik at vide, at de var omrejsende håndværkere uden nogen fast bopæl. De overnattede på et herberg i nærheden. Ville hun mon spise til aften sammen med dem?
Mens de spiste, havde Camilla lidt efter lidt forklaret, hvad hun søgte, ligesom jeg havde gjort over for Marcelina. Mændene havde sagt, at det lød interessant. Men de regnede med, at Camilla gerne ville afprøve deres evner. Og da prøven var gennemført, og Camilla var tilfreds med dem alle tre, lovede de at komme, når de var færdige med deres job i Siena. De tre unge mænd hed Bernardo, Claudio og Tomasso.
De øvrige kvinder på gården nåede også pensionsalderen, og nu havde vi mulighed for at ansætte nye, der passede bedre til vores behov. Marcelina bad om nogle fridage for at tage en tur til Napoli. Fire dage efter var hun tilbage i selskab med to kvinder. Den ene var Daniela, en pige på 22 år med en baggrund, der svarede til Marcelinas. Den anden var en kvinde nær de 50, Marcelinas mor, Angela.
Det sidste havde vi ikke ventet. Men hun viste sig straks at være netop den, som vi havde manglet. For hendes evner er uovertrufne. Både i køkkenet og i sengen er hun fantastisk. Hvis vores gæster har haft hende én gang, beder de om at få hende igen, når de overnatter anden gang.
Aftalen med vores seks ansatte er altså - ud over alt muligt praktisk arbejde - at de skal stå til rådighed for Camilla og mig og vores gæster. Vi gør desuden brug af dem, hvis en af os skal på nogle dages rejse, hvor vi jo begge ellers ville mangle en partner. Her lægger vi vægt på at betjene os af dem på skift, så at ingen skal føle sig favoriseret. De skal også tage sig af hinandens behov i hverdagen. Også her er reglen, at ingen må foretrække én bestemt partner fremfor de to andre. Når de har fri, kan de til gengæld have sex med andre som de vil, men kun uden for vingårdens område. Hvis man så tager en kæreste med hjem, skal det være for at dele vedkommende med os andre. Der er meget stor tilfredshed med alle disse aftaler.
Vi havde nu de hjælpere, vi behøvede til vores kurser for mennesker, der er kørt fast i deres sexliv eller aldrig er kommet i gang. Det er både singler og par, der bliver henvist til os. Og det vil vi gerne give et eksempel på.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla