Hun gider ikke mere - om mænds seksuelle sorg
En del mænd spørger om kvinders sexlyst og hvordan den udvikler sig med alderen.
Sidst blev det taget op på tråden "Kvinders sexlyst", men jeg vil gerne gøre det til en ny tråd.
Rigtig mange mænd herinde går med den frustration, at deres kvinde har mistet lysten.
Sygdom kan spille ind, men der er også et almindeligt tab af lyst til sex, der for mange kommer med alderen.
Der er fysiologiske forklaringer på meget af det - overgangsalder og lavere niveau af kønshormon, se hvad jeg skrev i tråden "Kvinders sexlyst".
Manden står udenfor og banker på, men konen vil ikke lukke op.
Han forstår ikke afvisningen.
"Vi plejede at have det så godt!".
Han bliver frustreret, vred, føler sig afvist - det går ud over hans humør, selvfølelse og opfattelsen af sig selv som en "rigtig mand".
Konen har bare ingen lyst.
Hun kan ikke forstå, at han stadig gider det pjat, bliver ked af det og træt af hans plagerier.
Det er følsomt og svært at snakke om.
Jeg sammenligner det sommetider med mad (det forstår vi danskere jo, hvad er!)
Manden vil gerne spise aftensmad med sin kone - men hun har ingen appetit, måske ligefrem madlede.
Manden prøver det bedste, han kan.
Han anretter det, der engang var hendes yndlingsretter.
Men det hjælper ikke.
Hun har bare ingen appetit.
Han prøver noget nyt, stearinlys og hvid dug.
"Vil du hellere have italiensk mad, skat? thai-food? burger? pandekager?...hvadsomhelst."
Men det hjælper ikke, når appetitten grundlæggende ikke er der.
Manden havner så ofte i det, jeg kalder "seksuel sorg" (rollerne kan også være omvendte - men det her er det mest almindelige).
Manden føler sig afvist og dum, som han står der veloplagt med hævet lanse, har lyst til at gøre det godt for konen og sig selv...men ak!
Hans naturlige mandlige lyst bliver et problem mellem ham og konen,
han føler skam og han ved ikke, hvor han skal gå hen med det.
Hvor vi kvinder nok er mere vant til at snakke vores fysik med andre kvinder, har jeg indtryk af, at det er lukket land for de fleste mænd.
Det er jo ikke ligefrem nogen succeshistorie.
Nogle mænd brokker sig nok til andre mænd over konen, der aldrig gider, og opnår lidt mandlig solidaritet, andre tier - de synes ikke de vil udlevere hende over for andre.
Brok eller solidaritet, intet hjælper, så de lider i stilhed - og sørger.
Nogle mænd går til massagepiger eller sidespring, men de fleste har ikke lyst til det.
Så er der porno, videoer, noveller, telefonsex, "malkemaskiner" SW osv.
Det kan være godt nok, men det ændrer ikke på hudsulten og følelsen af at være afvist.
Selv den bedste video har ikke kropsvarme og bløde kvindelige former.
Højre hånd er nu engang ikke en dejlig kusse.
Og - jeg kender ikke nogen løsning.
Desværre.
Set fra den anden side: Jeg har selv prøvet efter et par fødsler og en fødselsdepression at være den, der ingen lyst havde og bare måtte afvise.
Jeg kan sige, at det ikke ligefrem en rolle, man vælger med nogen glæde eller stolthed.
Men kroppen styrer altså - og sammenligningen med madlede er nok ikke ved siden af.
Jeg husker fornemmelsen: En mand tæt på min krop, eller ligefrem indeni - bvadr, bliv væk fra mig. Det er ikke p-pille, det er nix pille!
Det skiftede heldigvis for mig efter nogle år, men jeg forstår følelsen,
i øvrigt også af at blive afvist, fordi min mand for nogle år siden mistede lyst og evne.
Og: Der er ikke noget quick-fix eller piller man kan tage.
Jeg er ikke læge, men en af patienterne, så at sige.
Min psykolog sagde for nogle år siden, at "i seksualiteten samler alle vores følelser sig", hvilket var ret klargørende at høre.
Alle vores følelser.
The good, the bad and the ugly.
Glæden, stoltheden, begæret, livslysten, men også det negative: Smerten, sorgen, ubehaget.
Så det at få talt om dette nederlagsfyldte område er et minefelt,
sårbart for begge parter.
Derfor er noget af det vigtige i disse frustrationer og sorger, at man ikke begynder at bebrejde partneren noget, hverken den ene eller den anden vej.
Vi er, som vi er med vores kroppe, fysik, lyster eller mangel på samme.
Angreb og beskyldninger gør kun det hele værre.
Jeg har nok ikke så meget mere at bidrage med i denne omgang.
Men det kunne være fint med en åbning om det herinde.
Det forekommer mig temmelig tydeligt, at det i langt de fleste tilfælde er kvinden, der mister lysten først - som sagt af velkendte hormonelle årsager.
Jeg tror at behovet for at finde ligesindede at spejle sig i er der.
Og ja, nogle selvhjælpsgrupper, hvor man mødtes og delte og spejlede sig i hinanden kunne være godt, som sorggrupper, grupper for pårørende til demente, anonyme alkoholikere.
Jeg siger det ikke engang for sjov. Det kunne gøre godt.
I praksis tror jeg det bliver svært. Der er voldsom blufærdighed omkring det her.
Selv mødes jeg ikke med nogen herindefra udenfor nettet, heller ikke de gode samtalepartnere, jeg har fået herinde.
Anonymiteten giver mig mulighed for at tale langt friere end hvis jeg sad i rum sammen med nogen.
Til gengæld har jeg herinde talt med mange, især mænd om vores "seksuelle sorg". Dels vores frustration og tristhed. Det har været godt at dele det med andre. Man er ikke den eneste i verden, der står i den situation. Man kan let komme til at vende det indad - ved at dele det med andre blev jeg mindet om, at det manglende sexliv ikke nødvendigvis var en fejl ved mig.
Selv har jeg så også prøvet at "massere" min forsømte seksualitet herinde ved chat og andre former for udveksling.
Det har givet mig lidt fornemmelsen af at være på banen alligevel.
Jeg kan godt følge dig i, at anonymiteten gør at man taler frit - jeg taler heller ikke med nogen af mine bekendte om disse ting.
At skrive med dig og andre herinde er mere uforpligtende.
Mine tanker om at mødes i en gruppe var mere ment, at man kunne møde nogen man sympatiserer med og måske ad denne vej kunne få det man mangler.
Jeg tror at mange går med følelsen af, at selv om man ikke får sex, elsker man stadig sin ægtefælle og ønsker på ingen måde at forlade vedkommende, men ville gerne have dækket de seksuelle behov andetsteds.
Men, det kræver også accepten fra ægtefællen, så man ikke går rundt med dårlig samvittighed. I så fald havner man blot i et dybere hul end hvor man startede.
Nogle vil måske fristes til at sige en swingerklub, men jeg tænker at de mennesker der kommer her, har helt andre behov.
Jeg ved det ikke - men hele situationen og dit indlæg starter nogle tanker.
Kan du have en dejlig aften Anne Louise ❤️
Så det at kunne “drøfte” det med andre her på SW, kan være med til at vedligeholde lysten, også selv om man nogle gange selv må forløse den.
Så jeg indgår gerne i sådanne skriverier.
Men:
a) Måske især for mænd er det nyttigt med lidt oplysning omkring, hvor meget kvinders svindende lyst kommer af det fald i kønshormon, der kommer med (overgangs)alderen.
Det ændrer selvfølgelig ikke på hans skuffelse og følelsen af afvisning og nederlag, men det siger måske noget om, at det ikke handler om ham som sådan, men er en forandring i kvindens krop, som hun ikke selv har bestemt.
b) Bevidstheden om, at det her er et udbredt fænomen. Jeg har skrevet med utallige herinde, der sidder i den frustration, for ikke at sige sorg.
c) Og en ting til: "Magten i et parforhold tilhører den, der har mindst lyst!"
Det sagde en sexolog til mig for nogle år siden og det var faktisk meget klargørende.
Den, der har lysten, og som bliver afvist, sidder med en voldsom følelse af magtesløshed. Her er noget, man ikke kan ændre på, ikke kan stille noget op overfor.
@Anne Louise, hvis det er lige udbredt i begge retninger (om end jeg i min naivitet antager at det er mest mænd der havner i denne situation??), skulle man måske mødes til en snak om tingene og hvem ved, måske kunne det give nogle venskaber???
Kvinder og mænd der er i "seksuel sorg" - selvfølgelig af begge køn, så det ikke bare er gamle mænd der sidder og græder ved hinandens skulder uden at komme videre 😂
Tak for din forklaring, selv om den ikke trøster "os" så meget..
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide lidt om, hvor udbredt det er, at det er kvinden der ikke får den sex hun gerne vil have, altså hvor manden ikke har lyst?
Og når manden ikke har lyst, er det så kun til konen, eller er det helt generelt til alle kvinder?
Hvad siger I herinde??
God aften til Jer alle 😊
Det var svært i begyndelsen, for han ville jo egentlig gerne, men særlig evnen var forsvundet pga sygdom.
Et par år inden evnen forsvandt, havde jeg ikke lyst - mest fordi det var kedeligt.
En mand der tigger og beder om sex er ikke spændende.
Jeg kan anbefale at mænd læser bogen "tag mig" af Joan Ørting.
Efter 5 år og en dårlig sexoplevelse og 3 års tørke inden, så er det blevet en stilstand, som er svær at komme ud af. Det er som en rundkørsel uden udkørsel. Eller, der er nogen. Men det er til utroskab, porno eller en fortsat tørke for den som har lysten. Jeg er med på, at den anden også har det svært.
I min egen søgen, er jeg kommet til den erkendelse, at jeg kun kan sex, hvis der er kemi. Samspillet mellem de to skal være der, ellers så er det lige meget. Tænker, at det også er starten på "silence divorce"! At gå om den varme grød uden at gøre noget ved det.
Hvad gør man så ... ja jeg har været meget om mig i mine yngre dage, men efter starten på andet ægteskab, har det ligesom ikke været på planen, at dytte udenom, selv om det jo kunne være løsningen. Jeg har dårlig samvittighed over at have lyst og skal tage mig selv i ikke at presse på, men et eller andet sted, er videoer og foto bare ikke rigtig nok, når det kommer til stykket. Kune man mødes på halvvejen, ville det være et kæmpe skridt fremad, men det er desværre heller ikke en mulighed.
Jeg har ikke løsningen desværre .. udover at skrive en saftig historie her på siden, i ny oh næ, og sidde og drømme lidt, er der vist ikke de store muligheder.
Er her på siden i kontakt med mange mænd, der føler sig lukket ude fra den fysiske nærhed, som alle forhold starter med.
Den nærhed er så intens, at to mennesker beslutter sig for, at den vil vil de kun dele med hinanden i ægteskabet eller et fast parforhold.
Men når eventyret ikke altid varer ved, bliver ægteskabet til et lukket skab, hvor den ene holdes fanget af den andens manglende lyst.
Jeg er så enig med Laila1967.
Man må åbne døren og springe ud i det satans liv.
En samtale om vi er der for hinanden og stadigvæk vil dyrke sex, men må jo gøre det i det omfang lysten tillader
Min kone mistede for omkring fjorten år siden lysten da hun ramte overgangsalderen.
Det var slut med nærhed, kys og sove sammen.
Vi var kun til sexolog een gang sammen da min kone følte sig som den anklagede.
Jeg har selv gået til sexolog der foreslog at jeg snakkede med konen og fandt en løsning, men jeg tør ikke!
Jeg elsker stadig min kone, vi har venner, familie, børn og børnebørn. Jeg tør ikke tage risikoen og vælger at acceptere livet som det er nu. Og så prøver jeg at være positiv og optimistisk istedet for at være en trist sur mand.
Jeg har haft et forhold hvor hun mistede lysten grundet noget medicin, men hun åbnede op for samtale om det, da medicineringen så blev ændret, kom lysten efter nogen tid tilbage.
Der er selvfølgelig aldrig garanti for at lysten kommer igen, men med fornuftig kommunikation når man langt, og kan ofte få indrettet sig så begge parter kan leve godt i det.